Universitetsbiblioteket i Fiolstræde bliver til videnskabeligt oplevelsesrum

Universitetsbiblioteket i Fiolstræde er en af byens smukke og markante bygninger. Det huser nu en del af universitetets administration, men planen er at gøre det til et museum og åbne et videnskabeligt oplevelsesrum med interaktive muligheder op for publikum.

Universitetsbiblioteket i Fiolstræde er en af byens smukke og markante bygninger. Det huser nu en del af universitetets administration, men planen er at gøre det til et videnskabsmuseum og åbne det op for publikum med interaktive muligheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Midt i København i Fiolstræde ligger det tidligere universitetsbibliotek, der blev opført 1857-1861. Det er en af Københavns smukkeste bygninger, både indvendigt og udvendigt, der i ca. 100 år tjente forskere og studerende. Det store lyse hovedrum er fyldt med bogreoler, der stadig vidner om husets anvendelse. Men Københavns Universitet har store planer om at bruge bygningen på en helt ny måde.

Visioner om et nyt museum

Huset anvendes og ejes af Københavns Universitet. Indtil for nylig blev biblioteket brugt til specialepladser for studerende, og på første sal sidder 30 af universitetets medarbejdere, der står for en del af universitetets studieadministration. Denne smukke bygning i røde mursten med udsmykninger, ornamenter og et storladent rum, der fører tankerne hen på fortidens klostre, er parat til at blive brugt til andre formål.

Vicedirektør Jasper Steen Winkel siger til Berlingske, at universitetet sonderer mulighederne lige nu.

»Det er klart, at en så smuk bygning i det centrale København er oplagt at bruge på en kreativ måde. Vi vil gerne åbne bygningen for et bredere publikum og give adgang til hele Danmarks befolkning. Vi har en plan om at lave et moderne formidlingscenter, hvor vi kan vise forskningens betydning for samfundet. Det skal være et sted, hvor vi forbinder bygningen til fortiden med tråde tilbage til universitetets centrale ånder som f.eks. Niels Steensen, H.C. Ørsted og Niels Bohr og samtidig rækker ud i fremtiden og viser visioner om, hvordan forskningen vil påvirke fremtiden.«

Rent held, at bøgerne blev reddet

Det er et rent held, at Danmark stadig har en så fin samling bøger med relation til universitetet. Ved Københavns brand i 1728 gik det meste af samlingen til grunde, da 30.000 bind gik op i flammer. Heldigvis var der mange hjemlånte bind, ulovligt ganske vist, men det reddede samlingen. Først i 1788 blev hjemlån for studenter tilladt.

Og under englændernes belejring af København i 1807 og beskydning af byen blev Trinitatis Kirke, hvor bogsamlingen stod på loftet, ramt. Kun en ekstraordinær indsats, hvor borgere og soldater sammen fik reddet bøgerne ud, reddede bøgerne.

Skal det være et museum eller en slags interaktivt rum, hvor besøgende kan opleve forskningen på en ny måde, Jasper Steen Winkel?

»Jeg vil sige, at det skal være begge dele. Det kan f.eks. være et minimuseum, der skal harmonere med bygningens historie, men hvor vi vil pege fremad via digitale installationer og inddrage publikum i en slags åbent rum med interaktive muligheder. Men det kan også samtidig være et besøgscenter for universitetet og være attraktivt for turister, fordi vi kan fortælle om universitetets historie i de originale historiske rammer. Vi kan vise alt fra islandske håndskrifter til eksempler på, hvordan den aktuelle medicinske forskning bliver til.«

Er der konkrete planer, budgetter og samtaler med fonde og lignende?

»Vi ser på mulighederne, men en af de afgørende ting er fredningsforholdene. Bygningen er selvfølgelig fredet i klasse A, og spørgsmålet er, hvor meget vi kan røre. Hvis vi f.eks. ikke må flytte de oprindelige reoler fra 1800-tallet, så er der ikke meget rum at gøre godt med til f.eks. scener og café-areal. Vi har nedsat en arbejdsgruppe for at se på det, men i sidste ende er det Fredningsstyrelsen, der skal afgøre, om bygningen kan omdannes nænsomt til nye formål til glæde for offentligheden.«

Kan universitetet selv bære udgifterne?

»Nej, det kan vi helt sikkert ikke. Universitetet skal ud at søge fonde, men jeg er optimistisk, fordi den smukke bygning i sig selv og sammen med et godt projekt forhåbentligt vil tiltrække fondsmidler.«