Værsgo, fem stjerner til Thomas Bobergs vilde og vildt ambitiøse rejseroman

Thomas Bobergs »Africana« er ekstremt fascinerende, når prosaen fortættes til en ekstrem poetisk stramhed og en næsten stakåndet opremsning af synsindtryk, der glider forbi.

I Thomas Bobergs »Arficana er det hele tilsyneladende organiseret efter en slags kaosprincip, og fragmenterne bindes sammen af en strøm af skarpt sansede billeder af landskaber og bymiljøer, hvor fattigdommen og håbløsheden stikker hovedet frem. Blandt andet i Etiopien. Her et billede fra 2017, hvor en omfattende tørke hærgede store dele af det afrikanske land. Søren Bidstrup

Det er en vild Afrikabog, Thomas Boberg har skrevet. Kaotisk, flimrende og overvældende uoverskuelig som kontinentet selv.

En »rejseroman« angives bogens genre på omslaget, og det åbner op for både de præcist registrerende glimt af steder, mennesker og rejseliv og for de mere frit fabulerende passager. Og ikke mindst tildeler det forfatteren fiktionens ret til at gå meget tæt på rejsefæller undervejs som for eksempel Madame Nielsen, der i et af bogens afsnit får en temmelig ublid medfart: »Han er en vandrende provokation med blafrende damehat og sin muselmandfigur«.