To hårdkogte, lystne og skrantende damer gør midtvejsstatus

Boganmeldelse: Ditte Giese og Anne Sofie Allarp er levekvinder, verdensdamer og glødende feminister, der begge pludselig blev kørt over af livet i 40erne. Læseren inviteres til en sjældent engageret og livsnær debat om sex, kærlighed, kynisme og døden.

Ditte Giese og Anne Sofie Allarp udgiver samtalebogen »Breve til livet«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Hårdkogte, hårdtslående og hårdføre, men også skrøbelige, skrantende og skræmte. Det er den karakteristik, der bedst indfanger de to amazoner Ditte Giese og Anne Sofie Allarp, der er aktuelle med mailkorrespondancen »Breve til livet«, som over lange stræk mest handler om underlivet.

I forordet får vi at vide, at korrespondancen var tænkt som en lovprisning af livet efter de 40, hvor friheden til fester og frække forhold fornemmedes.

»I det hele taget er begge de damer lystne og meget direkte og betegner gentagne gange en tilfredsstillet kvinde som »velbollet«. De er også helt enige om, at alle (mænd) ikke har ret til et fedt parforhold – det kræver som minimum pæne tænder og en ordentlig odør.«


Sådan blev det ikke. Forfatter, kulturjournalist og nuværende redaktionschef på Heartbeats Ditte Giese, der er 42 år, blev ramt af brystkræft, inden bogen tog sin begyndelse, og året inden fik jurist, radiovært og kommentator Anne Sofie Allarp, 47 år, fjernet sin livmoder.

Livsglæde trods sygdom

Bogen er derfor langtfra den ode til det gode liv, som meget af den lavlitterære bekendelseslitteratur, der tit udgives i skikkelse af mailkorrespondancer, ellers ofte ender med at være en kritikløs ophobning af.

Giese og Allarp præsenterer sig selv som levekvinder og verdensdamer og glødende feminister. Når det gælder trangen til sex og statueringen af, at det tager kvinder selv, hvis de vil have det, er de rørende enige.

Giese beskriver sig selv som en kvinde med en libido som en 17-årig, og Allarp siger, at hun har det som en bonobo-abe, og mener dermed, at man som kvinde skal kunne have sex, uden at det fusioneres med forventninger om kæresteri eller blot monogami.

I det hele taget er begge de damer lystne og meget direkte og betegner gentagne gange en tilfredsstillet kvinde som »velbollet«. De er også helt enige om, at alle (mænd) ikke har ret til et fedt parforhold – det kræver som minimum pæne tænder og en ordentlig odør.

Mere end et bogligt sexorgie

Men bogen hæver sig for alvor, når det gælder to emner: politik og døden.

Ditte Giese præsenterer sig selv som kystbanesocialist og barn af fire 68ere (to marxistfædre og to feministmødre). Hun gør på befriende vis op med tanken om, at det at stemme rødt skulle hænge sammen med en grim sofa med pletter og karbonader med fryseærter.

Hun er velfærdsstatens varmeste fortaler, takker for, at den passer på hende helt ind i underlivet, er tilhænger af dens opdragende funktion og fortaler for, at cykelhjelme gøres lovpligtige. Men hun har meldt sig ind i strammerklubben, når det gælder indvandringsspørgsmålet.

Allarp er liberal og lægger vægt på friheden til borgernes selvbestemmelse og opfatter velfærdsstaten som den største og værste magtfaktor i Danmark. Hun argumenterer veloplagt og velbegrundet for, at vores samfund bygger på en historieløs kulturracisme, der antager, at alle sociale problemer og enhver form for lavstatus er kulturbetinget.

Foto: Alpha Forlag.

Politisk er de rygende uenige, men de har begge argumenterne i orden, og det er en sjældent engageret og livsnær debat, man som læser inviteres ind i.

Også når det gælder privatlivet, er de to kvinder forskellige steder i livet. Ditte Giese lever i en lille sammenbragt familie og tror på kærligheden og parforholdet.

Anne Sofie Allarp bor alene med sine børn og har skiftende elskere og betegner sig selv som en kyniker, der keder sig lidt og er mæt af dage.

Ditte Giese er ikke mæt, men sulten på livet. Hun beder beskedent blot om ti år mere, så sønnen når at blive 20, inden hun skal herfra.

Som følge af sin kræftsygdom lever hun med en pistol for panden og ligger i natten med »bange bamseøjne«, når hun hjemsøges af den scanxiety, som alle cancerpatienter kæmper med i tiden mellem en kontrolscanning, og indtil svaret foreligger.

Her får korrespondancen en anden dybde. Den bliver til en moderne udgave af memento mori (husk, at du skal dø). Allarp istemmer og fastslår, »at døden er det, der giver livet sit drama«.

Det er begge kvinder smerteligt bevidste om, og som læser kommer man netop til at huske, at dødens klamme ånde ikke bare puster forfatterne i nakken, mens de skriver – den rammer også dig, mens du læser. Bogen er derfor på den ene side forstemmende og uforløst, på den anden side er den en lovprisning af livet, selv når det langer ud efter os.

»Breve til livet«

Forfattere: Anne Sofie Allarp og Ditte Giese. Sider: 300. Pris: 249,95 kr. Forlag: Alpha Forlag.