Thomas Korsgaard: Jeg rammes af momentan ensomhedsfølelse på andres vegne

Læsernes Bogpris 2020: Thomas Korsgaard viste med sin novellesamling »Tyverier«, at han som de færreste kan nøjes med få ord til at sige en utrolig masse. Thomas Korsgaard er nomineret til Læsernes Bogpris 2020.

»Der er altid en risiko for at blive til grin ved at være menneske,« siger Thomas Korsgaard, som er nomineret til Læsernes Bogpris med sin novellesamling »Tyverier«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Hvad var den primære drivkraft bag at skrive »Tyverier«?

»Det er ofte sket for mig, at ser jeg nogle mennesker, som jeg af en eller anden ubeskrivelig årsag får ondt af. Det kan være på gaden eller i bussen. En kvinde med en jakke, der er knappet håbløst skævt, eller en mand, som sidder på en café alene og spiser et stort stykke lagkage, helt langsomt med ryggen helt rank.«

»Det går jo ikke, at jeg bliver helt ulykkelig hver eneste gang, jeg kører i bus.«


»Jeg kan blive ramt af en momentan ensomhedsfølelse på deres vegne, og det har jeg tit undret mig over, at jeg gør. Jeg kender dem jo slet ikke, og måske lever de nogle ganske fine liv. Men der er jo tit noget tomt i deres øjne, som vidner om det modsatte.«

Hvordan kommer det til udtryk i »Tyverier«?

»I »Tyverier« er det nok den undren, der har sat mig i gang med at skrive. Det er blevet til 15 fortællinger om nogle afgørende øjeblikke i en række menneskers liv. Alle mine karakter lever lidt på kanten af fællesskabet. En af dem er lige kommet ud af fængslet, en anden er selvmordstruet, men mislykkes med alle sine forsøg, en har ikke andet at gå op i end at samle på kuglepenne, men det, der er fælles for dem alle sammen, er, at de prøver. Og det er jo noget af det fineste ved os mennesker – den måde, vi forsøger og forsøger og forsøger at opretholde vores værdighed, uden at det nødvendigvis vil lykkes, og pludselig har man mistet alt, hvad man havde, og står med jakken knappet skævt.«

Du kan være med til at bestemme, hvem der skal vinde Læsernes Bogpris 2020. Stem her!

»Der er altid en risiko for at blive til grin ved at være menneske. Jeg har forsøgt at vække nogle af de mennesker til live, som jeg kan få ondt af, og lære dem og deres tilværelser at kende for at finde ud af, hvorfor de vækker den følelse i mig. Det går jo ikke, at jeg bliver helt ulykkelig hver eneste gang, jeg kører i bus.«

Hvad håber du, at læserne tager med sig fra din bog?

»Jeg indleder min bog med et citat af den amerikanske forfatter Lorrie Moore: »For mig er der ikke noget, som er en vittighed. Det kommer bare til at lyde sådan.« Det citat rummer egentlig alt det, jeg gerne vil have, at folk tager med sig: grin og alvor. Og så håber jeg, at man med min bog lærer nogle mennesker og deres livssituationer at kende.«

Hvad var det sværeste ved at skrive »Tyverier«?

»Jeg synes altid, det er svært at skrive, selv om det er meget, meget lystfuldt for mig. Men det har især været svært at skrive noveller, fordi de skal være korte, skarpe og præcise. Efter at have skrevet to romaner var jeg nok blevet vænnet til at skrive tekster, der var lange forløb, og som kunne rumme alle mulige afstikkere og et kæmpe persongalleri. Det kan man ikke i en novelle, så det tog lidt tid for mig at komme i sving. Nogle af novellerne har jeg siddet og filet og knoklet med i længere tid, mens andre – for eksempel den, der hedder »Selvmordsmanual« – skrev jeg første udkast til på en times tid en nat, jeg ikke kunne sove.«

Hvornår har du senest læst en bog, der gav dig en fysisk reaktion?

»Svenske Linda Boström Knausgårds nye roman, »Oktoberbarn«, føltes fysisk påtrængende at læse. Stemmen i bogen er som en flakkende person på gaden, der hvisker sin nød til en. Hun skriver om sin depression og elektrochokbehandlinger og om at miste sine minder som en følge heraf. Fortælleren henvender sig i så mange retninger; til læseren, eksmanden, børnene, til en sygeplejerske, til sig selv og ikke mindst nærmest ud gennem papiret og ud i det fri som en desperat hvislen til hvem som helst. Den er så heftig og så påtrængende. Jeg har ikke læst noget, der føltes så påtrængende, siden Naja Marie Aidts bog til sin søn.«

Hvad er den bedste danske bog, du selv har læst det seneste år?

Det må være Christian Jungersens »Undtagelsen«. Jeg har haft den med mig overalt og sågar aflyst en aftale på et tidspunkt, fordi jeg hellere ville blive hjemme og læse i den. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har læst den noget før.«

Du kan være med til at bestemme, hvem der skal vinde Læsernes Bogpris 2020. Stem her!