Solvej Balle i topform efter syv års tavshed: På sporet af den absurde tid

Solvej Balles nye romanværk beretter foreløbigt fortræffeligt og diskret hårrejsende om en tid, der er blevet en anden, men kun for en enkelt. Om længslen efter fornyelse, når intet fornys. Og om at overleve i en tidslomme, som man slet ikke selv er herre over.

Solvej Balle vender tilbage med en ny, stærk sanselighed og en helt anderledes volumen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ivan Riordan Boll

Hvad sker der, når al verdens forudsigelighed ophæves?

Det ved Tara Selter noget om.  Efter en kort rejse vender hun hjem til Clarion-sous-Bois, hjem til det nordlige Frankrig, hjem til sin mand, Thomas. Sammen har de firmaet Selter & Selter, der handler med antikvariske bøger, især illustrerede værker fra 1700-tallet,  og de har et fint liv, der er forudsigeligt på den gode måde, men forudsigeligheden bliver til det mareridtsagtige, da Tara Selter en dag vågner op til den selv samme dag, attende november, der netop har været. Det gentager sig næste dag. Og næste dag igen. Stopper det nogensinde?

Som en anden Phil Connors i den kendte og elskede amerikanske spillefilm »Groundhog Day« kan Tara ikke finde en forklaring på, at hendes tid er gået i stykker, og hun kan ikke at finde et mønster, for hendes krop følger med tiden, håret gror og neglene vokser, og nogle genstande kommer med over i den nye gamle dag, men andre gør det ikke. Det ulogiske har altså ikke engang sin egen indre logik, og Tara når af indlysende årsager ikke langt i de samtaler med sin mand, som hun har mange af. Et sted formulerer hun det sådan her:

»Når Thomas igen vågnede op til sin første attende november, havde han glemt alt, og jeg måtte igen fortælle, hva der var sket, og hvor langt vi var nået i vores undersøgelser.«

Fra Tara Selter til Bill Murray

Tara Selter er hovedperson og jegfortæller i Solvej Balles nye, diskret hårrejsende romanseptologi, »Om udregning af rumfang«, og i de foreløbig to bind, det indtil nu er blevet til, er der ingen spor af Phil Connors’ forsøg på, i Bill Murrays skikkelse, at udnytte den aparte situation til hverken personlig vinding eller det modsatte. Tara Selter er »bare« uden for verden, absurd fanget i en dag, der aldrig forandrer sig uden for hende selv, og da hendes længsel efter fornyelse, når intet fornys, efter de første 365 attende novembre, der berettes om i første bind, bliver for overvældende, begynder hun at skabe sine egne årstider. Hun opsøger nærliggende lande og byer, som på lige netop hendes attende november har den regn, den sol, den blæst eller den sne, der kan give hende en følelse af, at årstiden har skiftet, og hun noterer sine årstidsoplevelser i sin lille grønne bog:

»Jeg skriver om alt det, der gør mine dage til vinterdage, og der er sider nok i bogen til at skrive om vinter og forår og sommer og efterår. Jeg tror ikke længere, at jeg pludselig vågner op i en tid, der er blevet normal. Men jeg tror på årstider. Spinkle og hjemmelavede«.

En skrøbelig form for normalitet begynder også at melde sig midt i uhyggen:

»Jeg ved ikke, hvordan man kan vænne sig til en situation som denne, men det er det, der er ved at ske. Måske kan man acceptere meget, så længe man er fri for de fleste af livets bekymringer. Når man ikke er i fare. Når tilværelsen er uden dramatik, uden fattigdom, sygdom og naturkatastrofer. Jeg er i sikkerhed, jeg har intet at frygte, intet af det, man normalt har lært at frygte: Virkelighedens katastrofer og ulykker, tab, svigt og forbrydelser.«

Romerrigets fascinerende forfald

Solvej Balles hovedperson tænker, som det fremgår, meget, og hun vil ikke ændre verdens gang med sin uden-for-tiden-hed, men hendes passivitet betyder ikke, at alt i og omkring hende er statisk. Andet binds sidste linjer antyder, at noget dramatisk nyt er på vej, og henimod samme binds slutning får også en romersk mønt, en sesterts, en dynamisk rolle at spille, for det gamle stykke metal vækker Tara Selters interesse for de sidste år i det romerrige, der, ligesom hende selv nu, syntes at have været spærret inde i en evig uforanderlighed. Eller måske i en slags beholder, som Tara Selter også kalder det, jvf. romanværkets hermetiske titel. Hun læser og researcher, stadigt mere fanget af sit emne, og den forandrende identifikation bliver total. Er hendes virkelighedsfornemmelse nu også ved at kollapse?

»Jeg er med, når der ankommer vilde dyr fra fjerne dele af riget: elefanter, giraffer, krokodiller og tigre. Jeg ser hestene fare afsted på væddeløbsbanen, jeg ser publikum ankomme til gladiatorkampe eller komedier, men nu skal jeg videre, for nu er det postvæsenet, jeg følger, forseglede breve, der bliver sendt fra by til by, fra lejr til lejr. Jeg hører lydene af heste og muldyr. Jeg følger vejene til Rom ... «

Solvej Balle var en af de forfatterskole-forfattere, der debuterede og markerede sig minimalistisk og lovende i begyndelsen af 1990erne. Hendes forrige (meget korte) bøger udkom tilbage i 2013. »Om udregning af rumfang«, der udkommer på hendes eget forlag, har altså været meget længe undervejs, og selv om Solvej Balles sans for det absurde er lykkeligt intakt, er der samtidig – i dette nye, sære værk – en anderledes sanselighed og en helt anderledes volumen, der viser nye spor i forfatterskabet.

De er i den grad værd at følge. I al deres skræmmende absurde uforudsigelighed.

Cover Fold sammen
Læs mere
Foto: Pelagraf.
Cover Fold sammen
Læs mere
Foto: Pelagraf.

Om udregning af rumfang I og II

Forfatter: Solvej Balle. Sider: 160 og 180. Pris: 250 og 260 kr. Forlag: Pelagraf