Sjældent fordomsfrit syn på »white trash« afdækker et brutalt USA på kogepunktet

Boganmeldelse: »Den hvide kirke« skildrer med hurtigklippende dynamik et USA gennemsyret af racisme og ritualiseret brutalitet, men vender samtidig automatiske fordomme på hovedet i sit nuancerede blik på landets »trailer park trash«.

I en tid, hvor polariseringen i USA tager dramatisk til, er det klare ærinde i Alexi Zentners effektive melodrama et forsøg på at aflæse nogle af de mekanismer, som holder fordommene, vreden, hadet og volden levende, særligt i landets fattigste miljøer. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARIO TAMA

Hvis titlen »Den hvide kirke« sender læserens forventninger i retning af danske landsbykirker og middelalderdrama, så bringer den canadiske forfatter Alexi Zentner hurtigt læseren på andre og mere nutidige tanker med en skæbnefortælling, hvis originaltitel, »Copperhead«, unægteligt har en noget mere faretruende klang med sine associationer til slanger og giftige hug.

Romanens »hvide kirke« er »Blessed Church of the White America«, og med navnet på den menighed er der åbnet for en litterær opdagelsesrejse til en af de mørkere afkroge af racemodsætningernes USA.

Handlingen i romanen er henlagt til det fiktive Cortaca, der har slående ligheder med universitetsbyen Ithaca nogle timers kørsel fra New York City, og hovedpersonen er den 17-årige Jessup, en flittig studerende og succesrig american football-spiller med en familiehistorie, der kommer til at forme hans liv.

»Hvis lyden af white power-bevægelsen på det tidspunkt var som en hundefløjte, er den i dag vokset til et decideret råb.«


Hans bror og hans stedfar er blevet dømt for at slå to sorte drenge ihjel. Den historie sammen med tilhørsforholdet til »Blessed Church of the White America« og boligen i en trailerpark uden for byen sætter nærmest automatisk stemplet white trash og racisme på Jessup.

Uanset bedrifterne i kampene på stadion og uanset hvor godt han fagligt klarer sig på college, kan han ikke frigøre sig fra familiens arv og omdømme og vælge sin egen fremtidige vej. Både forelskelsen i fodboldtrænerens sorte datter, collegedrømmene og viljen til at gøre det rigtige kommer under hårdt pres. Skildringerne af de omvendte fordomme og nuanceringen af de fastlåste stereotyper er et hovedærinde for Alexi Zentner, der har skruet et vaskeægte melodrama sammen om umulig kærlighed, om familiefølelse og fællesskab og ikke mindst om skyld og ikke skyld.

Måske for at undgå misforståelser omkring motiverne bag romanens udforskning af white power-miljøet og hadets anatomi har forfatteren forsynet bogen med et lille forord, hvor han fortæller, hvordan hans forældre, socialrådgivere og lokale aktivister, to gange oplevede, at deres hus blev udsat for nynazistiske gruppers brandattentater. Som det siges i forordet med en understregning af det aktuelle sigte: »hvis lyden af white power-bevægelsen på det tidspunkt var som en hundefløjte, er den i dag vokset til et decideret råb.«

Ritualiseret brutalitet

Som fortæller henter Zentner specielt i romanens første afsnit sprog og komprimeret energi fra fænomenet american football, der også er blevet beskrevet som ritualiseret brutalitet. At forfatteren ret effektivt arbejder med hurtige skift og ultrakorte kapitler understøtter klart oplevelsen af fart og dynamik. Til gengæld betyder den særlige og i passager intenst rendyrkede footballterminologi også, at den mindre sportsvelbevandrede læser let hægtes af, når det kommer til de mere indgående taktikovervejelser:

»Det vil gøre det nødvendigt at stole på cornerbackerne og deres free safety til at dække af fortil og dække receiverne i endzone og dermed tvinge deres quarterback til at beholde bolden selv. I bedste fald er der så nogen, der nedlægger quarterbacken bag line of scrimmage, den fjerde down, og Kilton Valley Cougars må nøjes med at gå efter et nemt fieldgoal.«

Sådan! Hvad kan en inkarneret elsker af american football ønske sig mere?

Akademiske æggehoveder

Ved siden af footballmiljøet er det ikke mindst livet og figurerne omkring »Blessed Church of the White America«, der kaldes frem i Zentners roman, og når det »dem« indføres, som repræsenterer fjendebilledet for den hvide menighed, er genkendeligheden slående.

»Dem. Jessup ved, at David John ikke kun taler om betjentene. Han taler om dem alle sammen. Om de elitære venstreorienterede, de akademiske æggehoveder og fake-news-journalisterne ...«

I et amerikansk valgår kan »Den hvide kirke« levere et spændende bidrag til et mere nuanceret billede af Amerika. En af forfatterens vigtige pointer er nemlig, at flere af bogens hvide nationalister er skildret med en slags sympati og forståelse, sådan som det for eksempel er tilfældet med Jessups stedfar, David John. I en tid, hvor polariseringen i USA tager dramatisk til, er det klare ærinde i Alexi Zentners effektive melodrama et forsøg på at aflæse nogle af de mekanismer, som holder fordommene, vreden, hadet og volden levende.

»Den hvide kirke« er spændende og over lange stræk også både oprørende og gribende læsning.

Den hvide kirke
Forfatter: Alexi Zentner. Oversættelse: Ninna Brenøe. Sider: 354. Pris: 300 kr. Forlag: Klim.