Ser du også lydbøger som »snyd« på læsevægten?

Amerikansk professor har sat gang i en litterær fejde: Vi ser lydbog og podcast som mindre fine end skrevne ord - men det er helt forkert, siger han. Dansk professor føler sig knap så sikker.

Lydbogen er for alvor blevet et hit og vokser i øjeblikket hurtigere end noget andet format inden for litteratur. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere
Foto: niels ahlmann olesen

Du læser avis. Og børnene derhjemme skal sikkert læse lidt hver dag.

For når man læser noget, kommer man jo lige et skridt foran – hvorimod man ikke bliver meget klogere af den sædvanlige småsnak i kantinen.

Eller hvad? Ville vi få nøjagtig samme eller måske endda større udbytte af eksempelvis en god lydbog?

Amerikanske forskere med Daniel T. Willingham i front mener ja og har samtidig tændt op under en debat om læsningens naturgivne velsignelser:

Vi mennesker skal ikke nødvendigvis se læsning som den hellige gral, lyder deres konklusion. Vi kunne faktisk lige så godt tage en snak med naboen eller høre lydbog i fitnesscentret. Måske endda med fordel i visse tilfælde.

Daniel T. Willingham er psykolog på University of Virginia med læsning som speciale og kendt som en isbryder på læsefeltet.

Han udgav bestselleren »The Reading Mind« sidste vinter og satte ekstra blus på debatten om skrift versus tale med en kronik i New York Times lige før jul:

Det skrevne sprog er et fænomen med højst 6.000 år på bagen, fremhæver han.

Mennesket har slet ikke udviklet en proces i hjernen specielt beregnet til det skrevne sprog endnu.

Vi bruger derfor stadig erfaringer fra det hørte ord i vores arbejde med afkodning af det læste ord og vil altså ofte forstå ordene bedst i en lyttet version.

Professoren fra Virginia er som udgangspunkt en varm tilhænger af læsning som sådan.

Han ser stadig læsning af eksempelvis faglige tekster som nødvendig og henviser til en undersøgelse af fagligt indhold på tekst og podcast:

Forsøgspersoner fik hver 22 minutter til en vanskelig artikel med henholdsvis skrevne og indtalte ord og scorede klart højest i forståelsen af de skrevne ord.

Men det vil kun være sådan indtil videre, skriver professoren.

»Efterhånden som lydbøger bliver mere almindelige, vil den gennemsnitlige lytter blive stadig mere erfaren i sin afkodning af dem.«

Udfordringen med litteratur på lyd handler ifølge Willingham mere om vores udfordring med multitasking - altså at fire ud af fem lydbøger høres i forbindelse med andre aktiviteter.

Læsning kan alligevel noget

Den amerikanske forsker har måske nok en pointe, siger professor Lars Qvortrup fra DPU ved Aarhus Universitet.

»Vi forbinder læsning med prestige. Skrift ejer fremdeles en særlig kvalitet i dannede menneskers øjne,« siger han.

Men af en god grund?

»Ja, læsning af tekster er utrolig mange ting - og de kvaliteter kan selv den bedste podcast slet ikke komme i nærheden af.«

Lars Qvortrup fremhæver det skrevne ord som langt mere åbent af natur: Indtaleren af en lydbog må nødvendigvis fremsige teksten med en bestemt tone eller retning - hvor det skrevne ord stadig overlader alt til læserens egen fantasi.

Han fremhæver også vores mange niveauer af læsning: Folk på vej til eksamen skal kunne skimme en tekst meget hurtigt og trækker så på teknikker indøvet gennem mange år.

Professoren ser opråbet fra sin amerikanske kollega som seneste led i et meget gammelt opgør mellem den elitære og den folkelige side af dannelsen og bruger Grundtvigs opgør på akademiet i Sorø som eksempel:

»Man skulle ikke bare sidde og læse hele dagen dengang,« siger Lars Qvortrup.

»Man skulle op af den magelige stol og synge eller opdage naturen sammen. Grundtvigs kærlighed til det levende ord ejer en parallel i podcastens talte ord og har ad den vej fået et meget grundlæggende tag i os - på godt og ondt.«

»Skriftens to vigtigste kvaliteter er hukommelse og autoritet,« siger Lars Qvortrup.

»Samfundet ville mangle sin hukommelse uden skrift. Hvis hukommelsen var baseret på mundtlig overlevering, ville ingen med sikkerhed vide, hvad der for eksempel skete i går eller under Første Verdenskrig.

Eller tag runeindskrifterne! De er helt uundværlige som supplement til de arkæologiske fund. Arkæologernes genstande viser, hvad folk gjorde og producerede - hvormod skriften bærer den tids menneskers beskrivelse af sig selv. Ikke alene viser runerne, hvad folk gjorde. De viser også, hvordan man fortolkede sin tid.«
Og når professoren fra Aarhus siger skriften, så mener han skriften. Alt den velkendte på fast form. Ikke den på skærm.

»Den digitale dokumentation er bestemt fantastisk på mange måder. Vi kan lagre og søge. Men det digitale har også en flygtighed, skriften ikke har. Digitale udtryk kan ændres eller forsvinde.

Mange af os har af samme grund stadig vores vægge plastret til med reoler. Her står de bestandige bøger. De er slægtens hukommelse og giver autoritet til ejeren. Jeg kan slå op i store tænkeres samlede værker eller læse deres breve til hinanden.

De samme skikkelser ville måske have skrevet mails til hinanden i dag og slettet dem bagefter af sikkerhedsgrunde. Eller de ville have talt med hinanden over FaceTime – hvorved samtalen være væk, så snart den var slut.«