Seks stjerner til håndbog i hor: Læs digte, vær ikke for ivrig og vid, at kærlighed kan koste dig livet

Gyldendal har netop genudgivet »Ovids Elskovskunst - håndbog i hor«: Antikkens fineste scoremanual og guide til eventyrsex og chancesejlads.

Ovid anbefaler gode samlejestillinger, og hvis flere latinlærere underviste i »Ovids Elskovskunst«, ville deres elevers interesse nok blomstre op. Billedet er fra Pompeii.  Fold sammen
Læs mere
Foto: HO

»Findes der nogen i byen der ikke kan kunsten at elske / Kan man studere det her digt for at blive ekspert«, skriver Ovid indledningsvist i sin »Elskovskunst« med undertitlen »Håndbog i hor«. Og hvilken håndbog! En guide til eventyrsex og chancesejlads, til vellystighed og enhver er sin egen fornøjelses smed.

Den er skrevet omkring år 1 f.kr. - ca. 17 år efter, at kejser Augustus havde udskrevet sine strikse og i øvrigt meget upopulære morallove. Ovid bedyrer derfor, at den skam kun er tiltænkt gifte folk, ja, at elskovskunsten naturligvis kun skal praktiseres indenfor ægteskabets faste sengerammer. Men dette knæfald for den offentlige sædelighed varer kun kort. For snart kaster han sig ud i at digte om utroskab og tjenestepigesex (som han dog ikke anbefaler at begynde med - gå efter fruen først, skriver han):

»Tvivl ikke på der er ingen du ikke kan opnå / En ud af tusinde, højst, gir dig en virkelig kurv / Om de sir ja eller nej, kan de li at man gerne vil ha dem / Selv om du bliver vist af, taber du intet ved det.«

»Ovid fortæller ikke om en sødmefuld guldalder, men om en verden, hvor guderne er ligeså vilkårlige og grusomme som mennesker.«


Ovid er en munter og modig mand og velorienteret om konsekvenserne af tøjlesløshed. Augustus straffede udenomsægteskabelig sex med landsforvisning eller konfiskation af ejendom, og utro kvinder kunne straffrit dræbes af slægtninge, ligesom en mand havde pligt til at lade sig skille fra sin utro hustru, ellers risikerede han at blive straffet for alfonseri.

Alligevel digter Ovid lystigt videre om skandalesex og slipper i første omgang også godt fra det.

Han anbefaler, at man som led i sin forførelsesstrategi taler kvinder efter munden - de elsker jo komplimenter - at man skriver digte til dem, og kan man ikke finde ud af det, så bare prøv alligevel, skriver han, og smør stemmen godt ind i charme. Dog skal mænd afholde sig fra at gå med makeup – Ovid havde 2000 år før den metroseksuelle mand ikke meget fidus til den slags.

Naturligvis er der også gode råd til kvinder og anvisninger på, hvordan de finder sig en passende elsker - og fastholder ham. Besnær ham med dit kendskab til litteratur, skriver Ovid, med erotiske digte og lokkende breve. Dog skal man være påpasselig med at virke for ivrig:

»Er du for villig, da fremmer det ikke en varig affære / Lejlighedsvis skal et »nej« krydre den festlige leg.«

Endelig anbefaler han gode samlejestillinger, og hvis flere latinlærere underviste i Ovids »Elskovskunst« ville deres elevers interesse nok blomstre op.

Oversættelsen er Otto Steen Dues, og hvis ikke allerede man har læst hans oversættelse af »Ovids Metamorfoser«, skal den hermed (også!) anbefales. »Metamorfoser« har frem til vores tid været den mest læste fremstilling af græske myter, og Ovid fortæller ikke om en sødmefuld guldalder, men om en verden, hvor guderne er lige så vilkårlige og grusomme som mennesker.

Det sidste erfarede han selv. Han døde i eksil, 19 år efter Elskovskunsten udkom, i en by ved Sortehavets kyst, ved verdens ende, hvor latin var så godt som ukendt. Landsforvisningen skyldtes formentlig de frivole digte, kombineret med Ovids manglende kejserlovprisning, i stedet bekendte han sig til kærlighedsanprisninger og til den forestillling, at hans digte ville overleve både ham og kejser Augustus. At han fik ret, viser hans »Elskovskunst - en håndbog i hor«.

Ovids elskovskunst - håndbog i hor.

Oversætter: Otto Steen Due. Sider: 207 sider. Pris: 149,95 kroner. Forlag: Gyldendal.