Michael Connellys kan stadig skrive, så det gibber i læseren. Men oversættelsen overrasker på den dårlige måde

Den efterhånden godt indarbejdede Connelly-opskrift kan på samme tid opleves som en styrke og en svaghed, men et indiskutabelt problem er oversættelsens til tider overraskende ordvalg, skriver Berlingskes anmelder om Michael Connellys nye krimi, »Mørkets ridder«.

Michael Connelly modtager Palle Rosenkrantz-prisen for årets bedste udenlandske spændingsroman på Krimimessen i weekenden 6.-7. april. Desværre har han ikke selv komme til Horsens. JEFF PACHOUD

Når Michael Connelly på årets krimimesse i Horsens får tildelt Rosenkrantz-prisen, ligner det et oplagt valg. Siden han i begyndelsen af 1990erne slap detektiven fra Los Angeles Police Department, Harry Bosch, løs som sandhedens og retfærdighedens ridder i en verden truet af ondskaben og mørkets kræfter, har Connelly hørt til blandt krimiuniversets klarest lysende stjerner. Med 34 romaner og et samlet salg på mere end 60 millioner eksemplarer kan en aktuel statusopgørelse bekræfte succesen.

I den nye roman, »Mørkets ridder«, mødes to af Connellys karakteristiske outsidere og ensomme ulve omkring arbejdet med en af fortidens grusomme, men uopklarede forbrydelser. Veteranen og legenden Harry Bosch, der nu arbejder frivilligt, slår sig sammen med Hollywood-stationens unge, kvindelige kriminalassistent Renée Ballard, som forfatteren introducerede med romanen »Nathold«, og rapport for rapport arbejder makkerparret sig tilbage i tiden og ind på livet af de uhyggelige omstændigheder den nat, hvor den 15-årige Daisy, der levede som prostitueret i Hollywoods gader, blev brutalt myrdet og smidt af vejen i en skraldespand.