Fire gode krimier lige nu - og én du skal holde dig langt fra

Litteraturredaktøren anbefaler spændingsromaner, der er aktuelle på Krimimessen i Horsens 6.-7. april.

Svenske Martin Holmén er blevet sammenlignet med Raymond Chandler. Og hårdkogt er den i hvert fald, hans historiske krimi »Clinch«, om Stockholms underverden i 1930erne. Martin Stenmark

Krimiforfatternes forfatter

Michael Connelly nævnes ofte, når spændingsforfattere skal pege på deres forbilleder. For danske Jesper Stein var det ligefrem en bog af den amerikanske forfatter med 34 romaner og et samlet salg på mere end 60 mio. eksemplarer på CVet, der satte ham i gang som krimiforfatter: »Jeg oplevede det næsten som en rus«, fortalte Stein for nogle år siden i Berlingske. »Stilen og karaktererne - hovedpersonen hedder Harry Bosch og er opkaldt efter den flamske maler Hieronymus Bosch, og byen Los Angeles, hvor jeg aldrig havde været på det tidspunkt - fascinerede mig dybt. Den nyeste, »Mørkets ridder«, er ikke blandt Connellys allerbedste, hvis man skal tro Berlingskes anmelder Jørgen Johansen, men niveauet er stadig højt.

Michael Connelly: »Mørkets ridder«, Forlaget Klim, 300 kr. Connelly modtager Palle Rosenkrantz-prisen på Krimimessen.