Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Jeg er nødt til allerførst lige at at få afklaret: Hvem er hvem i krimikollektivet Rydahl & Kazinski?
»Rydahl er ikke overraskende Thomas Rydahl, mens Kazinski dækker over både Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich.«
»Det var ikke morsomt eller behageligt at bo i København i 1834 – med mindre man var adelig eller meget rig. Byen inden for murene var overbefolket, stinkende, klam og kaotisk og nådesløs over for syge, fattige og kvinder uden for ægteskab.«
Hvad var den primære drivkraft bag at skrive »Mordet på en havfrue«?
»Efter Krimimessen 2017 begyndte vi, Thomas, Anders og Jacob, at mødes og tale om at skabe et fælles projekt. Vi havde lyst til at prøve at gå nye veje med spændingsromanen. Vi brugte en del tid sammen på at diskutere vores samtid, krimiens muligheder og den gode historie – og grine af forskellige ideer, der dukkede op. I efteråret tog vi i Anders’ sommerhus på Lolland. Og sent fredag aften fik Anders ideen om H. C. Andersen som detektiv. Den grinte vi også af. Men efterhånden som vi fik talt om den, angrebet den fra forskellige vinkler og set på mulighederne, vidste vi, at den kunne et eller andet. Vi kunne mærke ideen gribe fat i os.
Du kan være med til at bestemme, hvem der skal vinde Læsernes Bogpris 2020. Stem her!
Hvad håber I, læserne tager med sig fra jeres bog?
»Vi vil først og fremmest fortælle en moderne historie, der fungerer som en hæsblæsende krimi og kan underholde de fleste, også uden kendskab til H. C. Andersen. Men derudover vil man som læser blive ført ind i Hans Christians verden på en måde, som de færreste nok har oplevet den. Vi mærker den fattige, desperate digter og er med ham i tykt og tyndt, mest tyndt. H. C. Andersen ikke bare kæmpede for sin berømmelse, han ønskede mere end noget andet at være verdens mest berømte menneske, og hans succes skyldes den ildhu og begærlighed. I bogen oplever man, hvordan hans sind modnes, og hans vej som digter formes. Vi oplever mange af hans eventyr blinke i landskabet. Det er også en del af det spændende ved at læse bogen. Man kan gå på jagt i Andersens verden, og for den vågne læser er der mange referencer.
Hvad er det for et København, historien foregår i?
»Byen inden for murene var overbefolket, stinkende, klam og kaotisk og nådesløs over for syge, fattige og kvinder uden for ægteskab. Det var ikke morsomt eller behageligt at bo i København i 1834 – med mindre man var adelig eller meget rig.«
Hvad var det sværeste ved at skrive »Mordet på en havfrue«?
Der er skrevet vidt og bredt og meget om H. C. Andersen og hans liv. Det mest udfordrende var at vælge, hvilket billede af digteren, vi troede på, og give ham en troværdig stemme. Vi ville gerne beholde mystikken og geniet men også vise det ægte menneske, som man som læser kan relatere til og forstå. Vi opfandt den prostituerede Molly, der hjælper Hans Christian med at opklare forbrydelsen i bogen, og som samtidig kan være fornuftens og læserens stemme, når digteren bliver lidt for flyvsk. Dernæst var der hele det historiske lag: At bringe København til live som by. Vi har brugt meget tid på at researche tiden, byen og samfundet. Samtidig havde vi den ambition, at det ikke måtte være et besøg på et museum. Det vil sige: Ingen foredrag. Det skulle føles levende, så nogle steder ofrede vi den historiske akkuratesse til fordel for indlevelse.«
Hvornår har I senest læst en bog, der gav jer en fysisk reaktion?
»Nu er vi jo tre forfattere, der har skrevet »Mordet på en havfrue«. Vi læser mange forskellige bøger og synes meget forskelligt om dem. Vores smag spænder nok fra Stephen King til Caspar Eric. Men en af de romaner, vi alle tre er blevet ved med at diskutere og begejstres over, er »Mesteren fra Petersborg« af sydafrikanske J. M. Coetzee, der vandt Nobelprisen i 2003. Romanen er bygget på virkelige begivenheder, men Coetzee fortæller en fiktiv historie om forfatteren Dostojevskijs rejse til Sankt Petersborg, hvor han efterforsker sin stedsøns ubegribelige selvmord. Det er en utrolig roman. Kort, intens, gribende og elegant. Den giver både kvalme, gåsehud og våde øjne. Hvis bare flere bøger var som den.«
Du kan være med til at bestemme, hvem der skal vinde Læsernes Bogpris 2020. Stem her!