Kresten Schultz-Jørgensen: Begavet og velskrevet bog om den syge kapitalisme kan blive et politisk referencepunkt

Socialdemokraten Peter Hummelgaards »Den syge kapitalisme« er en ny generations venstrevendte blik på en verden, der har tabt sin indre sammenhængskraft.

S-profil i opgør med Corydons krisepolitik
»Den syge kapitalisme« er modig, fordi den tør holde fast i forfatterens hovedbudskab, at alternativet til finansiel grådighed ikke er diffus humanisme. Det er benhård regulering, som man også tidligere i historien har taget fat på vildtvoksende monopoler og gullashbaroner,« skriver Kresten Schultz Jørgensen om Peter Hummelgaards nye debatbog. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

De socialdemokratiske politikere er flittige ved tasterne for tiden. De mange aktuelle bøger om Stauning, velfærden og udlændingepolitikken fortæller om et parti, der er ved at skabe en nye identitet.

Så er man som læser advaret, hvis man ikke ønsker at låne læsetid til dét projekt. Er man nysgerrig, kan man til gengæld stille nogle krav til hver enkelt bog, hvis den skal være andet end nyt fra partikontoret. Den skal være modig. Den skal rumme noget nyt. Den skal være læseværdig.

I det lys er Peter Hummelgaards »Den syge kapitalisme« helt usædvanlig god. Bogen er en ny generations venstrevendte blik på en verden, der har tabt sin indre sammenhængskraft. Den er begavet, skarp, velskrevet, og jeg vover den påstand, at »Den syge kapitalisme« bliver et politisk referencepunkt i årene fremover.

For 20 år siden var vi en del, der skrev begejstrede bøger om Den 3. vej, inspireret af Clintons og Blairs forsøg på at definere et møde mellem socialdemokratismen og de socialkonservative dyder.

Formet af finanskrisen

For Hummelgaard og en ny generation af socialdemokrater er det finanskrisen, der har formet det ideologiske grundsyn. Finanskrisen kostede alene i Danmark over 100.000 arbejdspladser, 200 milliarder kroner i tabt produktion og næsten 200 milliarder kroner i nedskrivninger hos pengeinstitutterne.

Krisen er for Hummelgaard symbolet på en sygdom, der rækker dybere – den utilslørede og uregulerede grådighed. Det er artig læsning også i en dansk sammenhæng. Hummelgaard beskriver med tørre tal, hvordan lønforskellen mellem lønmodtagernes og topchefernes lønninger i disse år vokser dramatisk. Og han giver grådigheden navn og ansigt.

»I de allerfleste socialdemokraters hjerner er der en mekanisme, der får dem til at bekræfte deres barndom i arbejderklassen, selv når den ikke rigtigt spiller en rolle. Dén svaghed lister sig også ind på Hummelgaard, når vi lige skal mindes om, at hele slægten tilsyneladende har skuret madvogne eller været flymekanikere i Kastrup lufthavn.«


»Forud for børsnoteringen af NETS havde topledelsen sikret sig selv så lukrative aktieoptions-ordninger, at NETS’ direktør Bo Nilsson kunne notere en gevinst på ikke mindre end 500 millioner kr. alene for at gøre sit arbejde – eller mere præcist for 800 dages arbejde.«

I kølvandet på den ny grådighed ligger ifølge Hummelgaard et sammenbrud i den samfundsalliance, der i Danmark siden 1930erne har muliggjort en demokratisk kontrol med kapitalismen.

Kvaliteten i Hummelgaards analyse er ikke, at den er socialdemokratisk. Den er bredere end det: Hummelgaard tror både på kapitalismens nødvendighed og Rousseaus fællesvilje. Bogen er en erindring om nogle danske dyder, der i dansen om guldkalven helt sikkert er glemt sine steder.

»Den syge kapitalisme« er modig, fordi den tør holde fast i forfatterens hovedbudskab, at alternativet til finansiel grådighed ikke er diffus humanisme. Det er benhård regulering, som man også tidligere i historien har taget fat på vildtvoksende monopoler og gullashbaroner.

Glimt i øjet

Bogen rummer et nyt perspektiv, fordi afsættet er finanskrisen. Generationer af politikere har taget udgangspunkt i både 1930erne og 1970erne. Med »Den syge kapitalisme« kan også socialdemokrater nu – omsider - vende et blad.

Og ja så er bogen læseværdig. I de allerfleste socialdemokraters hjerner er der en mekanisme, der får dem til at bekræfte deres barndom i arbejderklassen, selv når den ikke rigtigt spiller en rolle. Dén svaghed lister sig også ind på Hummelgaard, når vi lige skal mindes om, at hele slægten tilsyneladende har skuret madvogne eller været flymekanikere i Kastrup lufthavn. Men det tager vi med, fordi Hummelgaard skriver godt.

»I mediernes fælles database, Infomedia, optræder navnet Hummelgaard og ordet lufthavn i samme artikel 177 gange«, står der et sted. Godt så, manden er fra Kastrup. En socialdemokrat med glimt i øjet, det kan de godt bruge.

Den syge kapitalisme

Forfatter: Peter Hummelgaard. Sider: 250. Pris:  100 kr. Forlag: Gydendal.