Sass i opgør med »grådighedens korstog«: Det burde kalde til mere oprør

Følelsen havde rumsteret i ham gennem nogen tid, men det var under et besøg på en flyfabrik i den amerikanske delstat South Carolina, at forargelsen fik frit løb.

Henrik Sass Larsen overværede USAs nuværende præsident, Donald Trump, besøge en kæmpemæssig Boeing-fabrik, der var flyttet til byen North Charleston som følge af South Carolinas erhvervsvenlige politik.

»Så viser det sig, at man har indført et forbud mod fagforeninger og sørget for at banke lønningerne helt i bund, så det internt i USA kunne betale sig at flytte virksomheder dertil. Ind træder Trump og proklamerer, at han vil være medarbejdernes repræsentant. Han kan godt lide Boeing, for han ejer selv et Boeing-fly, fortæller han. Når man så dykker ned i, hvad en bluecollar-worker havde i indkomst i 1980, er det chokerende at se, at vedkommende nærmest er gået ned i indkomst, mens Trump og andre har skovlet penge ind. At det er endt sådan, er jo helt vildt,« fortæller Sass Larsen.

Besøget er én blandt flere grunde til, at Socialdemokratiets magtfulde gruppeformand gennem det seneste lille års tid har skrevet på en politisk debatbog om alt fra ulighed og indvandring til reguleringen af stoffer og Israel.

Henrik Sass Larsen har en offentligt erklæret målsætning om kun at give ét interview i kvartalet, men han taler gerne om den del af sin nye bog, »Exodus – vejen frem for centrum-venstre«, der handler om ulighed, eller som han indkapsler det: »Et opgør med grådigheden korstog«.

»Det er i virkeligheden meget letsindigt af mig, for alt, hvad du siger og skriver, kan bruges imod dig. Men jeg besluttede mig for på et tidspunkt at sige, at uanset om vi så kommer i regering, eller jeg dør af det, så vil jeg have et eller andet stående som er viser, hvad jeg faktisk mener. Slående ned på 2017 og 2018 er det hér, jeg er kommet til i min politiske erkendelse.«

Bogen udkommer på både dansk og engelsk, og Sass understreger, at det er en bog møntet først og fremmest på socialdemokratiske partier i Europa, som ligger »i god afstand af den yderliggående socialistiske skrænt«.

I en dansk kontekst taler vi primært om Socialdemokratiet, må man forstå, men centrum-venstres projekt strækker sig ifølge Sass også ind i de Radikale, SF samt »i mindre og mindre grad« i Alternativet og Enhedslisten.

»Det er oprørende«

For dem, der abonnerer på, at verden kun går fremad, er der dårligt nyt, mener Henrik Sass:

»Når jeg kigger på de sidste 30-40 års økonomiske udvikling og ser på fordelingen, er det grotesk. Det er simpelthen, så man taber både øjne og mund. Den rigeste del af befolkningen rundt om i verden har skovlet til sig i et omfang, så man tror det er løgn, mens flertallet har måttet nøjes med lidt, ingenting eller tilbagegang. Det er oprørende, og det burde kalde til mere oprør, end der er i øjeblikket.«

Viser historien ikke, at de frie markedskræfter er den mest holdbare måde at drive verden på, og at det så betyder, at nogen bliver rigere end andre?

»Nej. Man kan sige, at de frie markedskræfter fungerer sådan, at nogen få bliver rige, medmindre man regulerer markedet og skaber en ordenligt fordeling. Det er dét, vi har gjort i de skandinaviske lande, hvor det har været muligt at blive rig men samtidig distribuere velstanden, så alle får andel i den,« siger Henrik Sass:

»Jeg er ikke modstander af det frie marked, men jeg siger bare, at betingelsen for, at det skal gå godt er, at der er en ordentlig distribution af velfærden og velstanden. Er der ikke det, så går det bare grassat.«

Udviklingen hen imod større ulighed blev i Sass' optik indledt under tiden med Reagan i USA og Thatcher i Storbritannien, og selv om det endnu ikke er gået »grassat« i Danmark, går tendensen også hér i samme retning, mener han:

»Man er for eksempel begyndt at se tendenser til nogle voldsomt store familieformuer, og det er der grund til at studse over.«

Sass Larsen henviser til debatten om bl.a. topskat og arvebeskatning.

Senest har regeringspartierne erklæret sig indstillet på at minimere eller fjerne personarveafgiften i forbindelse med forhandlingerne om en ny finanslov, mens VLAK-regeringen i forvejen har besluttet at ville sænke arveafgiften for virksomheder fra 15 til fem procent.

Afgiftslempelser, som Socialdemokratiet i givet fald agter at rulle tilbage, hvis man får magten.

»Tendensen herhjemme går i samme retning, og man kan se, der er et pres for at gå mod nul, når det kommer til at betale skat, men problemet er, at så ryger hele ideen med, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs,« siger Henrik Sass:

»Man har i sin tid indført arvebeskatning for at undgå, at man havde en adel, der år for år bare blev rigere og rigere. Vi slap heldigvis af med den adel, men vi risikerer at få en ny.«

»De kan også have privatfly, det er fint for mig«

Henrik Sass Larsen lægger i sin bog bl.a. op til, at enhver finansiel rådgiver, der medvirker til skatteunddragelse, skal idømmes bøde eller karantæne, at ethvert firma med filialer i skattelylande skal underlægges særlig skatterevision, samt at der indføres en solidaritetspagt i hvert enkelt frihandelsområde, hvor der sættes rammer for skatter og afgifter.

Desuden anbefaler han, at den progressive topbeskatning altid skal omfatte en fastsat procentdel af befolkningen, som justeres fra år til år.

Vi har jo allerede progressiv beskatning i Danmark, så skal færre eller flere betale topskat i din optik?

»Nogenlunde dér, hvor vi ligger i dag.«

Skal de betale mere eller mindre end i dag?

»Samme niveau som i dag.«

Samtidig ønsker Henrik Sass Larsen indført et loft over lønninger for direktører og bestyrelser.

Igen er eksemplerne på usædvanligt store lønninger og bonusser flest i udlandet, »men vi har også set nogle i Danmark«, anfører Sass Larsen uden at ville sætte navn på.

Det er dog en kendt sag, at bl.a. historien om udbetalingen af tæt på en halv milliarder kroner til den forhenværende Nets-direktør i forbindelse med en børsnotering har skabt debat.

»Jeg har ikke noget imod, at folk er velhavende eller har stor rigdom, og de kan også have privatfly, det er fint for mig. Men man må dælen dulme da på et tidspunkt kunne styre sig, og det kan de så altså ikke,« siger han.

»Det er løbet løbsk«

Jeg mener at kunne huske Henrik Sass tidligere har sagt, at han ikke synes, at ulighed nødvendigvis er et problem. Har dit syn på ulighed forandret sig?

»Hvis ulighed betyder, at der er store uretfærdigheder, så er ulighed et problem. Men når man sætter sig og studerer, hvordan verden har udviklet sig, og hvordan uligheden er øget, så har det virkelig ændret mit syn på det, og jeg er blevet meget mere opmærksom på det. Det er løbet løbsk.«

Skal bogen ses som en skamstøtte over din og dit partis ageren i regering?

»Nej, bestemt ikke. Hvorfor skulle den være det? Jeg synes, vi lavede mange, mange fine ting. Der kan også være ting, vi fortryder. Dem vil jeg gemme til mine erindringer.«

Så der er ting, I lavede, der ikke harmonerer med dét, du nu skriver nu i bogen?

»Det ved jeg ikke. Det var ikke nogen hemmelighed, at jeg måske var mindre entusiastisk omkring nedsættelsen af selskabsskatten. Det må nok være det.«

Grunden til, at jeg spørger, er, at da I selv havde regeringsmagten blev uligheden øget. Hvordan hænger det sammen?

»Det kommer an på, hvordan du gør det op.«

Gini-koefficienten, som er det officielle parameter for ulighed, viser, at der opstod en øget ulighed, det er vel alment anerkendt, er det ikke?

»Gini-koefficienten har det problem, at lad os nu sige, at det går fremad i samfundet, og huspriserne stiger, så stiger uligheden også. Det har jeg svært ved at se er en fiasko. Der er også steder, hvor man skal gå tingene efter i forhold til overførselsindkomster, det fortryder jeg ikke. Jeg prøver i bogen at definerer det sådan, at går man på arbejde hver dag og har et fuldtidsarbejde, så skal man kunne leve af sin løn.«

I solgte også Goldman Sachs, der beskyldes for at benytte skattely?

»Jo, men nu har jeg virkelig været meget inde over Goldman Sachs, og jeg er simpelthen ikke i stand til at give en karakteristik af, hvad de gør.«

Er det ikke i sig selv bekymrende?

»Du kan ikke bede mig om at give en fuldendt finansiel analyse af Goldman Sachs. Mit princip vil være, at virksomheder med aktiviteter i skattelylande, vil jeg ligne ekstraordinært hårdt for at forhindre skattetænkning. Om det havde forhindret Goldman Sachs i at være investor, ved jeg ikke.«

Hvad er der sket med den Henrik Sass, der for godt ti år siden sagde, at bistandsklienten i Køge jo ikke bliver fattigere, fordi mit hus stiger i pris?

»Han er nøjagtig det samme sted. Hvis vi sidder over for hinanden, og det pludseligt siger bing på din telefon, og det viser sig, at du har vundet en million i Lotto, så kan jeg godt se, at du er blevet rigere, men jeg har svært ved at definere mig selv som fattigere. For mig må det defineres i forhold til, hvilket niveau folk har som udgangspunkt for at leve deres liv. Du kan ikke bruge samfundsskabte værdistigninger til andet end at sige, at du har et beskatningsskatteregime for så vidt angår huse og fast ejendom.«

Er det ikke samme argument, den vellønnede direktør kan bruge?

»Det er alene et spørgsmål om, at vi står og kigger på, om det er rimeligt, hvad du hæver for dit arbejde. Er det rimeligt, at du kan modtage 350 millioner kroner i variable lønandele for to års arbejde? Svaret er nej.«

Har du ment det hele tiden, eller har Henrik Sass forandret sig?

»Hele tiden, men jeg prøver også at blive klogere. Jeg var mere ubekymret for ti år siden. Jeg er i hvert fald blevet mere opmærksom på, at nogle af grundmekanismerne til at udjævne store uligheder skal man passe godt på, for ellers går det helt grassat. Det her er en åben bog i, hvordan jeg sidder og taler i den socialdemokratiske ledelse til dagligt. Om jeg får held med mit projekt er ikke til at vide.«