Han troede ikke på det, ganske enkelt. Det lød simpelthen for langt ude.

Men BT-journalisten insisterede. Morten Helveg Petersen var gennem længere tid blevet overvåget, fordi ugebladet Se og Hør havde skaffet sig ulovlig adgang til hans kreditkortoplysninger.

Selv om krænkelsen af Morten Helveg Petersens privatliv var foregået seks år tidligere, gik det først nu op for den radikale politiker, hvordan ugebladet tilbage i slutningen af 00erne kunne fortælle historier om bl.a. storbyferier med hans daværende kæreste, Line Baun Danielsen.

»Jeg havde simpelthen aldrig fantasi til at forstille mig, at nogen havde hacket sig adgang til mit kreditkort. Det var grænseoverskridende,« siger han.

Morten Helveg Petersen er langt fra den eneste kendte dansker, der i sin tid blev udsat for Se og Hør ulovlige metoder.

Også folk som Casper Christensen, Mads Mikkelsen og Anders Lund Madsen har prøvet det.

Oven i købet er sagerne med kendte danskere blot toppen af isbjerget, når det kommer til ærekrænkelser og brud på privatlivets fred, for med udbredelsen af de sociale medier er problemet kun vokset i omfang.

Det er baggrunden for, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) nu lægger op til markante skærpelser af straffen for forbrydelser, der krænker andres ære eller privatliv.

»Vi skærper straffene og hjælper ofrene og gør det uden at lave overgreb på ytringsfriheden. Det har været væsentligt for mig. Derfor laver vi ikke om på, hvad der er krænkende, men vi laver om på sanktionerne,« siger Søren Pape Poulsen.

»Det handler også om Hr. og Fru. Jensen«

Justitsministeren mener ikke, at eksempelvis en bøde på omkring 5.000 kr. for at krænke andres privatliv afspejler det oplevede overgreb, og derfor fremsætter regeringen onsdag et lovforslag, der vil tredoble bødestraffen for enhver overtrædelse af straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser.

Er der tale om en overtrædelse på et medie, står den pågældende chefredaktør fremover til en bøde, der er fem gange så stor som hidtil.

Det samme gælder for brud på et navneforbud i en straffesag, som i udgangspunktet vil blive straffet med en bøde på 25.000 kr.

Samtidig vil man styrke forholdene for ofrene ved at tredoble det nuværende niveau for tortgodtgørelse. I dag ligger godtgørelsen i mere alvorlige sager typisk på 25.000-50.000 kr. og i helt særlige tilfælde op til 75.000 kr.

Desuden skal en dommer fremover kunne pålægge den person, som står bag en krænkelse, at slette det krænkende materiale fra nettet.

»Det her handler ikke længere kun om aviserne og ugebladene, det handler også om Hr. og Fru. Jensen. Virkeligheden overhaler nogle gange lovgivningen med lynets hast, og det gælder blandt andet krænkelser på de sociale medier. Så det her er også en opdatering til virkeligheden, for lovgivningen stammer fra en anden tidsalder elektronisk,« siger Søren Pape Poulsen, der udover Se og Hør-sagen også peger på Umbrella-sagen som en øjenåbner. Her endte over 1.000 unge med at blive sigtet for at dele nøgenbileder af andre unge på sociale medier.

Når der synes at være en bred enighed om, hvor alvorlige krænkelser er, risikerer man så ikke, at selv skærpede bødestraffe ikke batter noget?

»Jeg tror på, at bare diskussionen om det her giver en større bevidsthed. Jeg har det dog også sådan, at vi kan ikke bøde os ud af det. Skulle det så koste en million? Det handler også om at sende nogle signaler om, at det her er alvorligt og få en bredere diskussion om, hvad der er ret og rimeligt i tonen mellem hinanden. Det er vel ikke noget, man tager let på at få sådan en dom imod sig lige meget, om bøden er 5.000 eller 50.000 kroner. Men bødeniveauet er bare slet ikke fulgt med tiden, må vi konstatere.«

Lovforslaget bygger på Straffelovrådets betænkning og skal behandles inden sommerferien, hvorefter det trækkes tilbage for at blive sendt i høring.

Offer: Latterligt lave niveauer

Morten Helveg Petersen hilser initiativet velkomment. Han tabte for nylig en erstatningssag ved byretten, hvor han havde krævet 250.000 kr. i godtgørelse.

»I Danmark har vi haft nogle niveauer, der efter min mening er latterligt lave. Jeg skal ikke argumentere for amerikanske tilstande, men lad mig sige det sådan, at der har i hvert fald ikke været noget økonomisk incitament til at holde sig tilbage. Tværtimod,« siger Morten Helveg Petersen.

Han har anket byrettens afgørelse til landsretten.

Professor i journalistik ved RUC, Mark Ørsten, forudser, at regeringens initiativ vil få størst betydning for ofrene.

»Jeg mener, at vores nyhedsmedier er blevet stadig mere opmærksomme på etik og etiske retningslinier, men det kan give folk mere mod på at gå hele vejen, hvis de er blevet krænket, end de har haft tidligere,« siger han.

Hos Se og Hør pointerer chefredaktør Niels Pinborg, at han i sin fire og et halvt år i spidsen for ugebladet ikke har tabt en sag om ærekrænkelser eller brud på privatlivets fred.

»Så større bødestraffe er ikke noget, der kommer til at påvirke min måde at lave blad på. Set fra min stol er der nogle politikere, som skal score nogle nemme point på bagkant af den sag, men det har ikke noget med virkeligheden at gøre. Hvis ikke der bliver udskrevet bøder, så er det jo lige meget, om de er tre, fem eller 50 gange så store,« siger Pinborg.

Sagen om Se og Hørs køb af oplysninger om kendte og kongelige af den såkaldte tys tys-kilde hos det daværende PBS fandt sted før Niels Pinborgs tiltrædelse som chefredaktør. Koncernen bag Se og Hør, Aller Media, blev idømt en bøde på ti millioner kr., ligesom flere involverede blev idømt bøde- eller fængselsstraffe.