En 18-årig udenlandsk mand fanges i tusmørket for at køre ulovligt på scooter, og politiet finder også en pistol med forbindelse til en verserende bandekonflikt.
Det er første gang, den 18-årige med bopæl i Danmark tages for at begå en forbrydelse.
Eksemplet er tænkt men realistisk, og det virkeligt nye er straffen. For udover en dom for ulovlig våbenbesiddelse, skal det i fremtiden for altid blive umuligt for den unge mand at opnå dansk statsborgerskab.
Som en del af de forestående forhandlinger om en ny indfødsretsaftale vil regeringen som en af sine væsentligste prioriteter sikre, at enhver banderelateret kriminalitet skal medføre permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab. Det gælder således også, hvis der er tale om simpel vold, våbenbesiddelse eller trusler.
»For mig er det fuldstændig principielt, at vi ikke belønner udenlandske bandemedlemmer med et dansk statsborgerskab. Vi er nødt til at sætte hårdt mod hårdt over for den slags, og det betyder, at de i fremtiden ikke vil kunne få dansk statsborgerskab,« siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Regeringen er på forhånd sikret politisk flertal fra støttepartiet Dansk Folkeparti.
Dermed sidestilles personer, der har modtaget en dom for bandekriminalitet i denne sammenhæng med terrorister og landsforrædere, der ligeledes risikerer at miste muligheden for dansk statsborgerskab.
Udelukket fra at blive dansker per automatik
Allerede i dag mister man også adgangen til statsborgerskab, hvis man er blevet idømt udvisning for bestandigt eller har modtaget en dom på halvandet års ubetinget fængsel eller mere.
Dermed er det regeringens erklærede mål, at selv mindre forbrydelser skal afskære den dømte fra nogensinde at kunne blive dansk statsborger.
Mener du, der er proportionalitet mellem eksempelvis forbrydelsen begået af den 18-årige og så straffen?
»Det kan jeg love dig for, der er i min optik. Lige præcis tildelingen af dansk statsborgerskab er et område, hvor vi kan gøre stort set, som vi vil. Et statsborgerskab er så specielt, at det altså er noget, man skal række ud efter. Har man overhovedet været i forbindelse med en bandekonflikt, så skal man ikke kunne blive dansker,« siger Inger Støjberg.
I vil sidestille eksempelvis den 18-årige, der bliver taget med en pistol, med landsforrædere og terrorister. Hvordan er det rimeligt?
»At blive tildelt et dansk statsborgerskab er så stort et privilegium, at jeg bestemt mener, at det er helt på sin plads, at vi gør det her. Man kan jo bare hold sig ude af bander, og det er jo dét, der er meningen.«
Helt konkret lægger regeringen op til, at en dom efter straffelovens paragraf 81 a per automatik skal føre til udelukkelse fra dansk statsborgerskab. Paragraffen tilsiger, at en straf kan forhøjes til det dobbelte, hvis »lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en bandekonflikt«.
Det er ikke muligt at finde et præcist tal for, hvor mange personer den proklamerede stramning vil ramme. En opgørelse fra Rigspolitiet vurderede sidste år, at knap hvert tredje af ialt 432 registrerede bandemedlemmer har udenlandsk pas.
Desuden blev der sidste år rejst tiltale mod 39 personer efter straffelovens paragraf 81 a, men det er uvist, hvor mange af dem der er udlændinge.
»Vi vil ikke have bander i Danmark«
Ifølge Inger Støjberg vil et manglende dansk statsborgerskab øge risikoen for en kriminel udlænding for at blive sendt ud af landet.
Støjberg varsler initiativet samtidig med, at nye tal viser, at kriminaliteten målt på anmeldelser i perioden 2013-2017 er faldet med 30 pct. de steder i landet, der af Rigspolitiet betegnes som »socialt udsatte boligområder«. Det er hér regeringen også vil indføre dobbelt straf for kriminalitet.
Der tages allerede i dag hensyn til en plettet straffeattest ved tildeling af statsborgerskab. Hvorfor være så ultimative?
»Dét, der sker i dag, er, at man kan få en karensperiode. Man får altså en udskydelse på, hvor længe der skal gå inden man kan få dansk statsborgerskab. Så jo, det er rigtigt, at man i dag kan få en lang karensperiode, men vi vil ikke have bander i Danmark, og er der noget, de har respekt for, så er det, hvis de risikerer at blive smidt ud af landet.«
En livslang fratagelse af muligheden for at få statsborgerskab vil kritikere hævde ikke giver motivation til at forlad bandemiljøet. Hvad siger du til det?
»Det er meningen, at de slet ikke skal komme ind i miljøet, så det kan nok få nogen til at tænke sig om en ekstra gang. For mig er det helt principielt, at man ikke belønner folk med et dansk statsborgerskab, hvis de begår bandekriminalitet.«
I flere udsatte boligområder er kriminaliteten faldende, så er det ikke en overreaktion, I kommer med?
»Nej, det er det ikke. Vi skal have bragt kriminaliteten endnu længere ned i de områder. Det er også derfor, vi lægger op til at straffen kan blive fordoblet i visse zoner.«
Ekspert: Klart ude af proportioner
For en af landets førende eksperter er regeringen i færd med at tage et voldsomt skridt, der bryder med den hidtidige praksis på området.
»På mig virker det klart ude af proportioner,« siger seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder.
Hun tvivler på, at en 18-årig har mulighed for at gennemskue, at »en ret ubetydelig kriminalitet fører til så streng en reaktion med karakter af tillægsstraf«:
»Man følger normalt et princip om, at der skal være et vist forhold mellem strafværdigheden af det, man har begået, og så den reaktion, der følger. Når man tænker på, hvor megen forskellig kriminalitet, der kan være forbundet med en bandekonflikt, kan man undre sig over, at det nærmest bliver bedømt strammere end terrorvirksomhed.«
Både Eva Ersbøll og professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, peger på, at der allerede i dag skeles til straffeattesten ved tildeling af statsborgerskab, ligesom en dom for bandekriminalitet som udgangspunkt medfører en karensperiode for ansøgeren.
»Så en ufravigelig regel om, at alle med en sådan dom er livsvarigt afskåret fra at søge om statsborgerskab, forekommer mig at være ude af proportion,« siger Jørn Vestergaard:
»I øvrigt er den slags kriminalitet jo ikke nødvendigvis vendt mod samfundet som sådant på samme måde som terrorisme og landsforræderi.«
DF klar med opbakning: »Folk kan bare lade være«
En af landets førende forsvarsadvokater, Mette Grith Stage, der har ført en række sager om banderelateret kriminalitet, erklærer sig som modstander af, at regeringen med sit forslag vil forhindre en konkret vurdering fra sag til sag.
»Man skal jo være opmærksom på, at der dels er mange forskellige situationer, hvor nogen er langt mere alvorlige end andre, og dels at mennesker kan forbedre sig. Det gælder også bandemedlemmer,« siger Mette Grith Stage:
»At man efter 20 år på dydens smalle sti stadig er udelukket fra at blive dansk statsborger, fordi man i sin ungdom var i det forkerte miljø og opbevarede en pistol eller var involveret i et slagsmål, er efter min opfattelse ude af proportioner. Man fratager desuden de pågældende et incitament til at lægge deres liv om.«
Dansk Folkeparti er på forhånd klar til at levere stemmer til regeringens tiltag, oplyser retsordfører Peter Kofod Poulsen:
»Folk kan bare lade være med at begå kriminalitet.«
Hos Socialdemokratiet afventer indfødsretsordfører Astrid Krag i første omgang at blive præsenteret for det konkrete udspil fra regeringen, »som vi har ventet meget, meget længe på«. I udgangspunktet er hun dog ikke afvisende:
»Jeg har ikke meget til overs for dem, der begår bandekriminalitet og gør gaderne usikre i kvarterer, hvor folk prøver at føre et fredeligt familieliv.«
Forhandlingerne om en ny aftale om indfødsretsregler ventes at blive indledt i næste uge.