Det er flere gange blevet fremhævet, der er er gang i idédebatten på venstrefløjen. Mens de borgerlige dominerede kultur- og idédebatten i nullerne, har en række politikere fra centrum-venstre benyttet oppositionstiden til at udtænke intellektuelle dagsordener. Kaare Dybvad, Mattias Tesfaye, Henrik Sass Larsen og nu også Dan Jørgensen har udgivet debatbøger, men hvor Dybvad og Tesfaye leverer nytænkning, kan det samme ikke ligefrem siges om Dan Jørgensen. Han har netop udgivet »Stauning. Vejen til et lykkeligere Danmark« - en bog, der skal »blæse til værdikamp imod det borgerlige Danmark, der er i færd med at undergrave velfærdssamfundet og formøble Staunings arv«, som der står på bagsiden. De første kapitler slår en polemisk ungdomspolitisk tone an, men den er ikke bogens største problem - det er i stedet den selektive læsning af den politiske danmarkshistorie og den stedvise historieforfalskning.
Dan Jørgensens ærinde er at finde tilbage til Socialdemokratiets rødder og via historien hente inspiration til en fremtidig fortælling om partiet. En udmærket ambition, som desværre skæmmes af, at Dan Jørgensen fremtræder mere som fanboy af den tidligere statsminister end som intellektuelt undersøgende. Thorvald Stauning var bare fantastisk. Forud for sin tid. Genial. Og selvfølgelig også den, der fandt på velfærdssamfundet.
Det borgerlige Danmark har ikke bidraget med noget positivt. Nogensinde
Det er hverken første eller sidste gang, at en socialdemokrat forsøger at gøre det moderne Danmark til en socialdemokratisk opfindelse. Til gengæld har det høj underholdningsværdi, når Dan Jørgensen redegør for, hvorfor det borgerlige Danmark intet positivt har haft at bidrage med. Nogensinde. Venstre indgik f.eks. kun i Kanslergadeforliget for at fremme landbrugets interesser og medvirkede derfor kun modvilligt til at få væsentlige socialreformer gennemført. Kravet om aldersrente opstod ganske vist hos Venstre, men, påpeger Jørgensen, nogen socialt nobel ambition var der ikke tale om - nej, gårdejerne skulle bare have et middel til at afværge kravet om højere lønninger. Man tilsluttede sig også kun ideen om folkepension for at kunne udvande lovgivningen. Og så videre og så videre.
Lidt mere dubiøs er Dan Jørgensens gennemgang af Danmark i tiden før og under besættelsen. Det fremhæves, at medlemmer af Konservativ Ungdom - »dengang en stor organisation med cirka 30.000 medlemmer« - marcherende i gaderne iført uniformer og skrårem, men det udelades, at der alene var tale om en fløj, som sympatiserede med fascisterne. Samt at det desværre lå i tidsånden og langtfra var begrænset til KU. Det udelades også behændigt, at KU var tilknyttet et parti, hvis formand Christmas Møller var overbevist demokrat og antifascist, og at det formentlig kan tilskrives hans politiske evner, at KU ikke udviklede sig til et selvstændigt højreradikalt parti som i Sverige.
Men pyt med den slags detaljer - Stauning var bare for fed
Og når det kommer til idolets ageren under besættelsen, så udelades det også, at den daværende politiske ledelse - anført af Stauning - reelt gjorde Danmark til Tysklands samarbejdspartner. Stauning var således med til at lokke knapt 10.000 unge til at melde sig til nazistisk krigstjeneste. Endvidere slog han i en tale i Studenterforeningen den 8. marts 1941 til lyd for tilpasningen til Tyskland ved at sige: »Bedst vil det være, om man roligt medvirker til denne tilpasning...,« og han fastslog, at han ikke så noget som helst afskrækkende i, at Tyskland helt overtog den udenrigspolitiske ledelse af det nye Europa. Men pyt med den slags detaljer - Stauning var bare for fed.
»Stauning. Vejen til et lykkeligere Danmark« aftegner et billede af en forfatter, som kun på overfladen er beskæftiget med at finde og forstå Socialdemokratiets rødder
Hvorfor er disse nedslag vigtige? Fordi »Stauning. Vejen til et lykkeligere Danmark« aftegner et billede af en forfatter, som kun på overfladen er beskæftiget med at finde og forstå Socialdemokratiets rødder. Dan Jørgensens egne politiske ideer er også til at overse. Til gengæld er det bemærkelsesværdigt, hvor mange komisk fæle motiver politiske modstandere tilskrives.
Lidt til politikerleden er der også i bogen. Det fastslås, uden nogen overbevisende begrundelse, at Socialdemokratiet har skiftet mening i udlændingedebatten, og at området derfor er »neutraliseret på den måde, at det næppe kommer til at afgøre valg«. Men hvad skyldes holdningsskiftet mon - erkendelse eller strategi? Man fornemmer, at der er tale om det sidste. Dan Jørgensen skal have ros for at være så åben om sin kynisme.
Dan Jørgensen: Stauning. Vejen til et lykkeligt Danmark. People’s Press. 229 sider, 199,95 kroner.
