»Kina i ti ord« er en lille bog. Men der er viden nok til mindst 100 middagsselskaber

Succesforfatteren Yu Huas lille essaysamling er en humoristisk, underfundig og resigneret diagnose af nutidens Kina.

Cheerleaders konkurrerer om en plads ved åbningen af De Olympiske Lege i Beijing, 2008, der tændte en vild flamme af nationalisme i det meste af Kina. Nogle år efter udgav Yu Hua  »Kina i ti ord«   Fold sammen
Læs mere
Foto: STR

»Yu Hua (udtales Yyyyh Hwaaa - og egentlig hedder han på kinesisk Hua Yu, fordi man i Kina siger efternavnet først, men det er en anden historie) er en af verdens mest anerkendte forfattere«, står der på bagsiden af hans essaysamling »Kina i ti ord«, der nu er kommet på dansk.

Det er en høj melding til en bagsidetekst, men som man forstår efter endt læsning af samme essaysamling, er det blot et udslag af »huyou«, der blandt andet betyder »bluff«.

»Yu Hua er en beskeden, men stor forfatter, der skriver som en asiatisk Hemingway. Han tilskriver selv sin stils knaphed sit begrænsede ordforråd, men det er uden tvivl krukkeri.«


En tung bagatel

»Kina i ti ord« er fra 2011 - og den er en bagatel, der ved nærmere eftersyn viser sig at være helt og aldeles u-bagatelagtig. For i denne på overfladen lette bog kan enhver, der er nysgerrig på Kina og det kæmpestore lands kæmpemærkelige måde at fungere på, få viden og indsigt nok til 100 middagsselskaber.

Yu Hua er en beskeden, men stor forfatter, der skriver som en asiatisk Hemingway. Han tilskriver selv sin stils knaphed sit begrænsede ordforråd, men det er uden tvivl krukkeri. Snarere skriver han sig ind i den lange tradition af læger, der viser sig at være glimrende forfattere. Keats, Schiller og Conan Doyle var alle i større eller mindre grad læger - og deres kølige stil kan uden tvivl tilskrives lægegerningens nøgternhed.

Yu Hua trak tænder ud - han tilbragte de første år af sit arbejdsliv med at stirre folk ned i kæften - »en af verdens værste udsigter« har han selv sagt - og fordi hans arbejde var så hæsligt, begyndte han at skrive bøger.

Yu Hua (f. 1960) begyndte sit arbejdsliv med at trække tænder ud på fattige bønder, men har haft mere succes som forfatter til flere moderne, kinesiske klassikere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Forlaget Klim.

Blandet baggrund

Yu Hua har den store fordel som moderne kinesisk forfatter, at han kommer fra en blandet og meget erfaringsrig baggrund. Hans far var ud af en godsejerslægt, men fordi faderens forfædre var tilbøjelige til gambling og opiumsrygning, mistede familien alle pengene inden revolutionen (dette fald fra tinderne er en af baggrundshistorierne i Yu Huas filmatiserede krønike »At leve«). Faldet var held i uheld, for det gjorde, at familien efter revolutionen i 1949 ikke blev klassificeret som godsejere, hvilket ville have gjort dens medlemmer kasteløse i 1950ernes Kina. I stedet uddannede Yu Huas fader sig pr. korrespondance til kirurg og flyttede til en lillebitte flække i det østlige Zhejiang, hvor lille Yu voksede op.

Livet i flækken har i Yu Huas bøger fået karakter af mikrokosmos - den mikroskopiske verden, han kan spejle det store Kina i. Allerede med en af sine første bøger - »At leve« - fik han stor succes, og siden har han haft semiofficiel status som en slags kinesisk samvittighed. Hans bøger kan være temmelig kritiske over for styret, men han undgår altid repressalier og kan fortsætte med at skrive på sin insisterende, lavmælte og bedragerisk solidariske måde.

I 2011 - ikke så længe efter de  Olympiske Lege i Beijing i 2008, der havde tændt en vild flamme af nationalisme i det meste af Kina - udgav Yu Hua  »Kina i ti ord«. En bog der med stille humor fortæller alle vesterlændinge, hvad det er nødvendigt at vide om Kina.

Han gør det på en typisk asiatisk, maskeret enkel måde. I sit forord sammenligner Yu Hua bogen med en serie små busture frem og tilbage i hans indre og ydre univers. Og sådan virker den også: let at læse, men fuld af betragtninger, beskrivelser og fortællinger, der bliver ved med at klinge i den nysgerrige læser.

Et land drevet af fiktion

Det er kort sagt en fremragende bog, der nu endelig er blevet tilgængelig i Anne Wedell-Wedellsborgs mundrette og letflydende oversættelse. I denne bog får enhver læser forklaret, hvordan Kina er et land, der i bund og grund drives af fiktion. Fiktionen har mange navne, men hvert eneste af bogens ti kapitelord er også et synonym for dele af denne fiktion. Det er ord som »folket«, »leder« og »revolution«.

Ord, den unge Yu Hua blev hjernevasket med i kulturrevolutionens Kina, og som han nu med en voksen mands resignerede blik forsøger at indsætte i en kontekst, der både forklarer Kinas gigantiske forandringer i de seneste 30 år og på en sær nostalgisk måde genbesøger alle revolutionens tossestreger. Som sproghandlinger bogstaveligt talt - altså konsekvenser, der er direkte affødt af bestemte ord. Landet Kina og sproget kinesisk er på mange måder et modernistisk digter-drømmerige, hvor ord er både konkrete og bærere af en kilometerdyb resonans.

Bogen er som hos forbilledet Hemingway bedragerisk enkel, og trods den glimrende oversættelse faktisk svær at forstå til fulde uden interesse for og kendskab til Kinas tusindårige tradition for orkestreret kaos. Man skal læse den langsomt og lægge mærke til den falske loyalitet og den dobbelte bund, der konstant er til stede, men hvis man magter det, er den som sagt en fremragende introduktion. En mundret, letlæst bagatel, der som de bedste bagateller bliver siddende i erindringen så meget desto længere.

Yu Huas »Kina i ti ord« er en meget lidt bagatel-agtig bagatel. En humoristisk, underfundig og resigneret diagnose af nutidens Kina Fold sammen
Læs mere
Foto: Forlaget Klim.

Kina i ti ord

Forfatter: Yu Hua. Oversætter: Anne Wedell-Wedellsborg. Sider: 258. Pris: 250 kr. Forlag: Klim