Katrine Engberg skyder med skarpt - men vi er ved at nå mæthedspunktet for politifolk med kæresteproblemer

Berlingskes anmelder hepper på, at Katrine Engberg vil fortsætte med at udvikle sig som forfatter og allermest, at hun vil være kvinden, der udfodrer og fornyer krimigenren - og sig selv. Talentet er til det.

Forfatter Katrine Engberg får fire stjerner for »Vådeskud«. Bogen er en fortælling om ungdomsliv, menneskeligt forfald, sammenbragte familier, livets modsætninger og om den smerte, der er indlejret i de fleste valg. Oscar Scott Carl

Lad os begynde med en diplomatisk konstatering: Der mangler ikke ligefrem krimier på det danske bogmarked! Krimiforfatterne har fundet nøglen til den dør til danskernes læselyst, der ellers i stigende grad er lukket til - og jeg vil vove den påstand, at det placerer et ansvar hos dem, der udfolder genren. Det er ikke længere nok med et par timers effektiv underholdning og whodunnit. De bedste krimier lærer os noget om livet, kunsten og det moderne menneske. Eller med andre ord: Omfavner nutiden med en vis ambition.

Det sidste slipper Katrine Engberg godt fra i sin nye krimi »Vådeskud«. Hun tager os elegant igennem fortællingen om den forsvundne teenager Oscar og bringer os med sproglig lethed rundt i et univers, der strækker sig fra Thorvaldsens Museum til affaldsforbrændingen på Amager. Et af sporene er en passage fra »Dorian Grays billede« af Oscar Wilde, og Engberg fortjener kudos for at bringe finkulturen ind i en genre, der ofte er blevet skoset for at være det modsatte.