Bøger

Den sidste Lisbeth Salander-bog må give Stieg Larsson krampelignende spasmer

Den gamle kommunistiske frontkæmper Stieg Larsson ville næppe nogensinde have ladet sit alter ego af en helt, Mikael Blomqvist, falde for en konservativ monarkist med britisk skolefrøkenlook, den kønne men stramme Catrin Lindås.

»Det mest graverende er sproget, der er banalt og sjasket, og som mange steder giver teksten et drejebogsagtigt præg frem for at udnytte og benytte sig af romanens litterære form og fortrin,« skriver Berlingskes anmelder om det afsluttende bind i Millennium-serien. Celina Dahl

Hvis ikke den afdøde forfatter og »opfinder« af Millenium-serien, Stieg Larsson, allerede har roteret i sin grav over al balladen omkring arv og ophavsrettigheder og den spekulative fortsættelse af Lisbeth Salander-bøgerne, vil han nok med udgivelsen af dette sjette og sidste bind manifestere svært krampelignende spasmer og sende venstresnoede svadaer fra det hinsides.

Stedfortræder-forfatteren David Lagercrantz har nemlig trukket de sidste kommunistiske kampråb og røde rovdyrkløer ud af hovedpersonen, Larsson-klonen Mikael Blomqvist, sendt ham i armene på en borgerlig og nydeligt klædt journalistdame og afsluttet serien med en fad og farveløs finale, hvor blodets bånd er det mest rødlige, man kan ane.

Andre læser også

  • Kultur
    Svensk stjerneforfatter: »Det er et ubehageligt klima, når man ikke kan tale frit, og det klima har vi i Sverige«
  • Bøger
    Abonnement
    Katrine Engberg skyder med skarpt - men vi er ved at nå mæthedspunktet for politifolk med kæresteproblemer