Katherine Diez: »Peach« er 122 siders planløst, påtaget millenniumflæberi

BOGANMELDELSE: Eksperimentet med stilen i britisk debutants roman om reaktionen på et seksuelt overgreb vækker så megen mistro, at man føler sig som en skruppelløs forsvarsadvokat i en retssal. »Peach« skulle uden tvivl vække væmmelse – men næppe over værkets kvalitet.

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Katherine Diez Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Ikke bare er »Peach« navnet på den unge kvindelige protagonist, vi følger tæt – for nu at lægge imødekommende ud med en eklatant underdrivelse – i den britiske debutant Emma Glass’ roman fra 2018. Det er også titlen på romanen selv, som fik en kedeligt afmålt modtagelse i sit hjemland, og som nu af en eller anden grund er udkommet i dansk oversættelse. Og hvad er så romanen selv? Jeg ville ønske, jeg kunne levere et brugsrigtigt svar.

Det forholder sig nemlig således, at jeg sjældent har været så snotforvirret, for ikke at sige mentalt udmattet, som efter at have slæbt mig igennem det 122 siders planløse, påtagede millenniumflæberi, som »Peach« er.

Katherine Diez

»Glass har hevet et prosadigt i begge ender, som var det en slatten køkkenelastik, og noteret sig nøjagtigt, hvor langt det kunne blive uden at springe. Her må der trods alt gives point for øjemål: Én side mere og bogen var decideret sprunget.«


Og hvad mere? Et sikkert redeligt, dog ulideligt mislykket forsøg på at lave stor poesi således: Glass har hevet et prosadigt i begge ender, som var det en slatten køkkenelastik, og noteret sig nøjagtigt, hvor langt det kunne blive uden at springe. Her må der trods alt gives point for øjemål: Én side mere og bogen var decideret sprunget.

Springer gør den så lige akkurat ikke. Til gengæld åbner den med en rodet eksplosion af indvolde, smerte og frygt, da »Peach« forsøger at vaske sig ren efter en voldtægt, som har fundet sted før romanens begyndelse.

Alt fra gerningsmandens harske kødlugt (senere lærer vi, at hun er vegetar, og så er det tydeligvis meningen, lyset skal gå op for os, men da informationen tilføjes, er det sammenlagt med tidevandet af alle hendes indtryk af verden bare alt for meget) til uldfibrene i hendes vanter mod hendes hage til det skoldende varme vand, hun står under – alt, der foregår i denne scene på den endnu hjemmeboende unge kvindes badeværelse, beskrives på et gabende uinspirerende, sensorisk niveau i det, man bedst kan kalde monoton staccato: helt korte sætninger, ufatteligt mange punktummer derudad i en uendelighed:

»Ru rødsten rasper ulden itu. Rasper huden itu. Ru og rød i huden. Ru og rød i hovedet. (…) Det er mørkt. Blodet sort. Tørt. Sprødt sprængt sprukkent.« Og så videre.

Er det overhovedet troværdigt, at nogen tænker i allitterationer lige efter en voldtægt? En beskrivelse af en så grusom hændelse må simpelt hen ikke vække denne slags skepticisme hos læseren, som jo føler sig som en skruppelløs forsvarsadvokat i en retssal. Men det gør den. Og det forcerede lyriske inferno fylder sammen med alle de usorterede indtryk og tanker samtlige 122 sider ud.

Katherine Diez

»Hvis Peach i virkeligheden er en skildring af, hvad der sprogligt sker, når den skrøbelige barriere mellem sundhed og en psykisk nedsmeltning opstår på grund af ekstreme traumer, lykkes Glass.«


Det er nemt nok at se, hvad det er for et eksperiment, Glass har spændt sig for. Måske under gunstigere, mere talentfulde betingelser kunne det have vokset sig smukt. Det kunne være lykkedes at tage et seksuelt overgreb og make it into art. Det lykkedes for den unge franskmand Édouard Louis i hans autobiografiske roman »Voldens historie« fra 2018. Det lykkedes for Hanya Yanagihara i mesterværket »Et lille liv« fra 2015. For ikke at nævne Nabokov, for hvem det lykkedes med »Lolita« fra 1958.

Hvis »Peach« i virkeligheden er en skildring af, hvad der sprogligt sker, når den skrøbelige barriere mellem sundhed og en psykisk nedsmeltning opstår på grund af ekstreme traumer, lykkes Glass. Jeg tror det ikke, men jeg vælger at lade tvivlen komme den unge debutant til gode.

Peach
Forfatter: Emma Glass. Forlag: Jensen og Dalgaard. Sidetal: 122. Pris: 239 kr.