Ib Michaels syrelitterære trip er en luftspejling af verdens tilstand

Ib Michael fabulerer fantastisk i »Sandheden om Lucy«, som dog kræver sin læser. Der er magi, realisme og klicheer, og hovedpersonerne Lucy og Igor minder om parret, der efter syndefaldet måtte forlade Edens Have.

Ib Michael har en på disse breddegrader sjælden evne til at forene det banale med det bevidsthedsudvidende. Det gælder også i hans nye roman, »Sandheden om Lucy«. Thomas Lekfeldt

Livet ligner en luftspejling, og evolutionen kører i ring i Ib Michaels nye eventyrlige roman om verdens tilstand og menneskets evne til overlevelse og indlevelse. I et fantasy-psykedelisk univers, der bevæger sig fra et kolonihavehus på Amager til et hidtil uopdaget sagnland i bunden af Brasilien, føres læseren gennem den menneskelige bevidstheds forhold til omverden og virkeligheden, formbar og foranderlig, som den ifølge forfatteren er.

Ib Michael har en på disse breddegrader sjælden evne til at forene det banale med det bevidsthedsudvidende, det prunkløse med det poetiske, det realistiske med det magiske. Det gør sig også gældende her, hvor bogens figurer bevæger sig frem og tilbage i tid og ud og ind af dem selv.