Kasper Holten: Snyd! Med denne bog kan du skyde genvej til den klassiske musik

Boganmeldelse: Søren Schausers viden og begejstring springer op fra siderne i hans guide »Guldstykker«, der præsenterer 100 udvalgte klassiske musikalske værker. Bogen kunne godt være prioriteret skarpere, men er en sjov og underholdende genvej til den klassiske musik.

Søren Schausers »Guldstykker« er en hurtig og underholdende genvej til den klassiske musik. På billedet ses Det Kongelige Kapel under prøver til Macbeth på Operaen. Arkivfoto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Der er meget at lære af Søren Schausers (lektor i musikhistorie og kulturjournalist, red.) bog om 100 udvalgte »guldstykker« fra den klassiske musiks 500 år lange historie – selv om forfatteren ikke kan skjule sin forkærlighed for perioden fra 1880-1930, der bidrager med en tredjedel af alle værkerne. Det skal han ikke høre et ondt ord for fra denne kant. Jeg er enig, og det er dejligt, at forfatteren tør vedstå sin smag.

Schauser er med sin bog »Klassisk!« allerede kendt som en dygtig og passioneret formidler af klassisk musik. Sådan nogle har vi brug for, hvis flere mennesker skal opdage, at den klassiske musik hverken er utilnærmelig eller kedelig.

»Bogen er måske mindre egnet til læsning fra ende til anden, men snarere som en skatkiste af skønne anekdoter – en stor luksusæske med lækre fyldte chokolader.«


Bogen lægger ud med et 20 sider langt essay, der er lige ved at have for meget på hjerte. Sproget i indledningen er flot, men bliver nogle gange så selvbevidst blomstrende, at det føles, som om hver sætning gør sig umage og næsten stiller sig i vejen for det, som skal fortælles. Det forfatteren har på hjerte er ellers spændende nok: More matter, with less art, som Shakespeare sagde.

Det er spændende, når bogen får os til at bemærke vekselvirkningen, hvor udformningen af komponisternes musik gennem tiderne er blevet påvirket af publikums opførsel i koncertsalen eller operahuset. Og vi bliver klogere, når der plæderes for, at musikken egentlig ikke findes som et værk a la en bog eller et maleri – men kun bliver til i selve fortolkningen af den. Alt sammen herlige skud for boven til purister, der gerne vil putte musikken i kasser og beholde den dernede.

Veristisk opera

Det bliver dog lidt spredt fægtning, når så meget skal nås på så lidt plads. Bogen sætter sig måske også mellem to stole, for målgruppen forekommer uklar: den forudsætningsløse ved næppe hvad det betyder, at Puccinis operaer er »veristiske« og kunne måske have ønsket sig mere hjælp til at lytte sig ind i de musikalske grundformer, mens den mere avancerede læser til gengæld næppe behøver få forklaret, at en obo er et blæseinstrument.

Omslaget lover, at bogen vil guide mig igennem det særlige ved hvert eneste musikstykke – »hvad er det, man kan og skal lægge mærke til?« Det er en god ide, men bogen gør det lidt for sjældent. I stedet bruges det meste af de ca. 30 linjer, hvert værk får tildelt, på anekdoter om komponisten og dennes samtid, beskrivelser af mere eller mindre bizarre hændelser og omstændigheder. Selve musikken står der forbløffende lidt om, men når der endelig gør, er det både bevægende og giver appetit på mere.

Hertil kommer for hvert værk en side med citater fra komponisten selv, som kun nogle gange siger noget, der kan bidrage til min oplevelse af selve musikken.

Helt overflødig virker ideen med at hvert værk ledsages af en side med en fjollet quiz: Det gør ikke min oplevelse af Sibelius og Puccini meget dybere at gætte på, hvor mange søer Finland har, eller at vide hvordan en Toscakage er dekoreret. Gid, de samlet set 100 sider(!), som er brugt på quiz, havde været brugt til, at Schauser hjalp mig med at lytte til musikken. Det gad jeg godt. Det får jeg kun i glimt lov til – og forfatteren ved for meget til ikke at dele det med os. Er han bange for at kede os?

Modet til at vælge fra

Her kan kunstneren så måske hjælpe anmelderen med min egen dyrt købte erfaring: Det er modet til også at vælge fra og komme ind til kernen, der for alvor kan gøre et materiale spændende. Kill your darlings – med anekdoter og quiz – og find ud af, hvad du virkelig vil sige om hvert værk.

Når det alligevel lander forholdsvis smukt på fire fine stjerner, er det fordi Schausers begejstring og viden springer op fra siderne, og fordi bogen er en anledning til at udvide sin horisont. Bogen er måske mindre egnet til læsning fra ende til anden, men snarere som en skatkiste af skønne anekdoter – en stor luksusæske med lækre fyldte chokolader, som man kan plukke af og mæske sig i, men næppe ville have som hovedret.

Helt ideel er bogen til at plukke udvalgte anekdoter fra, som man henkastet kan citere ved et middagsselskab eller en koncert, hvor man gerne vil fremstå lidt dannet og vidende. »Blufferens guide til klassisk musik« – mere end den guide til musikken selv, Schauser gerne må skrive næste gang.

Guldstykker
Forfatter: Søren Schauser. Sider: 432. Pris: 300 kr. Forlag: Grønningen 1

(NB: Kasper Holten er teaterchef på Det Kongelige Teater og er anvendt som ekstern anmelder, da forfatteren til »Guldstykker«, Søren Schauser, er fast tilknyttet Berlingskes redaktion)