»Jul på Borgen« er et sympatisk projekt, der kammer over med HullabullaUlla

Boganmeldelse: De 18 folketingsmedlemmer, som i »Jul på Borgen VII«, fortæller om deres personlige jul, viser højtidens mangeartethed. Bogen er hyggelig og sympatisk, men kan indimellem være lidt klæg for en kyniker.

Julefest på Christiansborg lørdag 19. december 1998 for folketingets medlemmer de øvrige ansatte og deres børn. Her er det Julie Grove, der kigger op, og Katherina Harslund Steffensen i Folketingssalen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Elmholt/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Hvis der er én ting, der kan gøre folk mere uvenner, end et spil pakkeleg kan, så er det, når folk skal blive enige om reglerne i pakkeleg. Det er en sandhed, der understreges i syvende udgave af Jul på borgen, som er en årligt tilbagevendende udgivelse, sammensat af Pia Kjærsgaard.

Forfatternes honorar for bogen går ubeskåret til Hus Forbi, hvorfor en af de 20 bidragydere er Hus Forbi-sælgeren Josefine Skjødt. Dertil er der en enkelt almindelig dødelig ansat på Borgen, og så 18 folketingsmedlemmer.

»Jeg har aldrig selv inviteret en trængende fremmed ind i mit hjem juleaften. Har du?«


I størstedelen af historierne bliver der delt rundhåndet ud af personlige fortællinger og ærlighed. Kun ganske få steder kan man skimte elementer af leflen for vælgerne. Ak ja, muligvis er det bare mig, der er en mistroisk kyniker.

Jeg kan bare ikke lade være med at sukke en smule, når Søren Pape Poulsen afslutningsvis næsten undskylder for, at hans bidrag ikke emmer mere af kristendom, eller når Torsten Gejl fra Alternativet fortæller en fantasihistorie om HullabullaUlla i et eventyrland, hvor drager og mennesker lever fredeligt side om side.

Det står i en lidt uheldig kontrast til Josefine Skjødt fra Hus Forbi, som bidrager med en ærlig, personlig historie, hvor hun har noget på spil. Det er i øvrigt suverænt den historie med størst litterær værdi, også sprogligt. Historien giver associationer til »Den lille pige med svovlstikkerne« af H.C. Andersen, og det gør selvfølgelig, at de andre bidragsydere lidt kommer til at fremstå som alle dem, der netop ikke inviterede pigen med svovlstikkerne indenfor.

Men det kan jeg ikke tillade mig at have en holdning til, for jeg har aldrig selv inviteret en trængende fremmed ind i mit hjem juleaften. Har du?

Traditionerne

Det skal selvfølgelig ikke gå op i dårlig samvittighed og elendighed det hele. Det er jo altid interessant at høre, hvordan andre mennesker holder jul, og dermed konstant blive bekræftet i, at ens egen familiejul er den mest rigtige.

Fordi skal børnene være med til at pynte træet, eller skal det være voksenpænt? Må børnene overhovedet se træet, før der er spist op? Flæskesteg, and eller begge dele? Skal der Taffel-chips til sovsen? Risengrød eller Risalamande, og er der forret eller dessert?

Og ikke mindst, er »Driving home for Christmas« af Chris Rea verdens bedste eller verdens værste julesang?

Bogens suverænt mest vellykkede element – som jeg er i tvivl om, hvorvidt det er bevidst eller tilfældigt – er, at julens mest rørende temaer er gennemgående: Dem, der var her før, som ikke er her nu, og dem, der er her nu, som ikke var her før.

Mange af bidragyderne mindes deres bedsteforældre gennem minder fra barndommen. En god ven ved navn Henrik Nederskov og ikke mindst Jesus. Ingen af dem er her mere.

Det er til gengæld Mette Thiesens ældste søn, som kom til verden 21. december, dagens efter hendes egen fødselsdag. Og Mette Denckers søn, der blev født julenat, som hendes eget lille jesusbarn, og Louise Schack Elholms Claudia, der er kommet hertil fra Bolivia, og som er med til jul med mand og barn, når de kan.

Jul på Borgen VII
Forfattere: Pia Kjærsgaard med flere Sider: 211. Pris: 149,50 kr. Forlag: People's Press