Jannie Pedersen og Kim Fabers »rosé-krimi« er perfekt til dovne dage på soldækket

Boganmeldelse: Jannie Pedersen og Kim Fabers seneste krimi kokser lidt i familierelationerne og sproget, men overordnet er »Satans sommer« en gedigen »nordic noir krimi«, skåret i uforpligtende, men mundrette stykker.

Janni Pedersen og Kim Faber ved deres kolonihavehus i Ejby ved Glostrup. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Midt i en tid, hvor hverdagen er disruptet af diverse coronarestriktioner, og ingenting er, som det plejer at være, er det betryggende og fordrageligt at læse noget, man synes at have læst før. Det genkendelige og mere eller mindre konforme får pludselig en ny, nærende og nærhedsskabende funktion, sågar i en krimi, der ellers helst skulle excellere i overraskelser og om ikke nyskabelse, så dog et overrumplende plot og uigennemskuelige figurer og sammenhænge.

I Kim Fabers og Janni Pedersens andet bind i serien om politifolkene Martin Junckersen og Signe Kristiansen, »Satans sommer«, bliver man ikke overrasket over ret meget – det skulle da lige være, at netop den i krimigenren fortærskede og stereotype form, som bogen er skrevet ind i, fungerer så tilpas godt til, at denne klassisk konventionelle nordiske krimi giver god, gavnlig adspredelse.

»»Satans sommer« er med andre ord som en god gang Wallander, hvor hovedfigurerne er skiftet ud med dubleanter, og en Lisbeth Salander-lookalike er med som guest star.«


Junckersen og Kristiansen døjer med hver sine private og professionelle problemer, og derfor får de først sent stukket snuderne sammen og opklaret det, der skal opklares. Hovedplottet trækker tråde til forfatterparrets første bog, »Vinterland«, der handler om et terrorangreb på et julemarked i Københavns indre by. Det viser sig, at Forsvarets Efterretningstjeneste havde fået er forvarsel om attentatet og kunne have forhindret 19 menneskers død.

Den oplysning får Junckersens fraseparerede hustru, journalisten Charlotte Junckersen, af en anonym kilde. Som ny på Morgenavisens graverredaktion vil hun gerne levere et scoop, men hun har selv sagt problemer med at få verificeret oplysningerne og går derfor stille med dørene.

Hyggelig uhygge

Da hendes kilde pludselig forsvinder, kontakter hun først – forgæves – sin eksmand og derefter Signe Kristiansen for at få yderligere oplysninger om den sag, de begge arbejdede på vinteren forinden. Signe Kristiansen er mere lydhør og mindre autoritetstro over for sine overordnede og indvilliger i at gå ind i sagen. De to kvinder bliver herefter hvirvlet ind i et dramatisk forløb, hvor flere bliver dræbt, og hvor de forfølges af ukendte gerningsmænd.

Foto: Politikens Forlag.

Junckersen, der går under navnet Juncker, bor stadig i sit barndomshjem i den sjællandske by Sandsted, hvortil han blev forflyttet pga. et upassende sidespring med en forsvarsadvokat. Han døjer med mareridt efter sin gamle og demente fars død, og han har travlt med at opklare drabet på sin fars gamle kompagnon, den karismatiske og lidet sympatiske advokat Ragner Stephansen.

Sagen afslører ting om hans egen familie, og det er først, da hans ekskone forsvinder, at han kaster alt fra sig og haster til København. Herefter stiger tempoet, og det er spændende uden at være decideret uhyggeligt – nogle refleksioner grænser til det banale, og et par sproglige svipsere samt lidt koks med en mistænkts søskendeforhold forstyrrer en smule. Men samlet set er det god, gedigen og genkendelig underholdning.

»Satans sommer« er med andre ord som en god gang Wallander, hvor hovedfigurerne er skiftet ud med dubleanter, og en Lisbeth Salander-lookalike er med som guest star. Man bruger lige præcis derfor gerne en af denne tids ledige stunder i dette hyggeligt spændende og uforpligtende selskab.

Satans sommer.
Forfatter:
Kim Faber og Janni Pedersen. Sider: 416. Pris: 300 kr. Forlag: Politikens Forlag.