Historisk spændingsroman om mord og misbrug i et støjende og stinkende København er »ferm« og »fornøjelig«

Boganmeldelse: Med »Før sidste akt« har Lasse Holm begået en historisk spændingsroman om mord, misbrug og amoral i et stinkende og støjende 1800-tals-København, der bruger datiden som et spejlbillede af nutiden.

»Ungdom og unge piger bliver i »Før sidste akt« dyrket i en grad, der dels sætter gang i frøken Pätges karriere som både skuespiller og potentiel barnebrud, dels får så voldsomme konsekvenser, at det for andre piger ender i bordeldrift og død,« skriver Merete Reinholdt i sin boganmeldelse af Lasse Holms nye bog »Før sidste akt«. Fold sammen
Læs mere
Foto: NF/Ritzau Scanpix

»Visse vil mene, at det er en farlig idé at digte om virkelige, fortidige personer,« advarer kong Frederik VI dramatikeren Johan Ludvig Heiberg i Lasse Holms fine historiske krimi »Før sidste akt«.

Og det er der måske nok nogle, der vil være enig med kongen i. Men den løftede pegefinger er lige så meget en selvironisk kommentar – eftersom Holm netop skriver om virkelige, fortidige personer – som en løftestang til det svar, Heiberg efterfølgende giver, og som ganske godt rammer romanens plot og pointe ind:

»En idé, som ingen finder farlig, er slet ikke værdig til at blive kaldt en idé, Deres Majestæt.«

Sådan at irettesætte de kongelige kan selvfølgelig i sig selv være vovet. Det mest modige er imidlertid, at Lasse Holm, ud over at modulere historiske begivenheder ind i en fiktiv intrige, bruger datiden som et spejlbillede af nutiden.

»Så til spørgsmålet, om det nu ikke også er en farlig idé at skrive fiktion om virkelige, fortidige personer, må der (for)svares: jo, måske.«


»Før sidste akt« er måske nok en historisk spændingsroman om mord, misbrug og amoral i et stinkende, støjende 1800-tals-København, hvor den unge skuespiller Johanne Luise Pätges, senere gift Heiberg, tager både byens teaterpublikum og en lang række bejlere med storm.

Men det er også et portræt af en by, hvor fremmedhad, seksuelle overgreb og en overdreven dyrkelse af ungdom og ungdommelighed præger det generelle grundsyn og får meget til at ligne noget, der ikke er så gammelt endda.

Hårde kvindeskæbner

Da Johanne Luises mentor Johan Gebhard Harboe findes myrdet, tror politiet i første omgang, at det er selvmord (sådan som den officielle version af virkeligheden også er). En årvågen vægter og den unge skuespillerinde tager hver især sagen i egen hånd, og gennem mange forviklinger og farefulde færd løses den forbrydelse, der ligger bag. Det er snildt fundet på og godt leveret, og man føler sig både oplyst og underholdt hele vejen igennem.

Foto: Politikens Forlag.

Lasse Holm, der tidligere har brilleret med flere historiske romaner om både Romerriget og vikingetiden, har også denne gang styr på sit stof. Han er en dygtig researcher og en god historiefortæller, og så får han sat Guldalderen ind i en ramme, man som læser i en millennium- og #metoo-tid kan relatere til.

Ungdom og unge piger bliver i »Før sidste akt« dyrket i en grad, der dels sætter gang i frøken Pätges karriere som både skuespiller og potentiel barnebrud, dels får så voldsomme konsekvenser, at det for andre piger ender i bordeldrift og død. En moden kvinde, som i øvrigt selv tjener på at sælge unge kvinders ydelser til sine mandlige kunder, mener, at mænd ikke længere kan få pigerne unge nok, og at det blandt andet skyldes en forfatter som Goethe, hvis unge heltinder altid er »lige så smukke og kyske, som de er blide og føjelige«.

Så til spørgsmålet, om det nu ikke også er en farlig idé at skrive fiktion om virkelige, fortidige personer, må der (for)svares: jo, måske. Men Fru Heiberg gjorde det faktisk også selv med sine ifølge samtiden stærkt fiktionaliserede memoirer (»Et Liv gjenoplevet i Erindringen«), og jo, heldigvis, især når det gøres så fermt, fornøjeligt og opfindsomt som her og frækt sætter fortiden i relief.

Før sidste akt

Forfatter: Lasse Holm. Sider: 432. Pris: 250 kroner. Forlag: Politikens.