Guldager skriver sig morderligt relevant ind i en yuppie-generation 2.0 af overambitiøse angstmarinerede djøf’ere - men mangler alligevel noget

Med sin nye roman, »Et rigtigt liv«, afslører Katrine Marie Guldager sin egen generations yuppier.

»Det er ikke med en nedladende holdning, at jeg har lyst til at kalde Guldager for »familiedramaets murbrækker«, tværtimod. Ligesom »En uskyldig familie« beror på et djævleblændt skarpt blik for generationernes dna og vekselvirkninger, gør denne nærmest lidt Lykke Per-agtige, ja, lad os faktisk bare kalde den »dannelsesroman«, det også med sin indsigt i firsernes begyndende yuppie-kultur,« skriver Berlingskes anmelder. Les Kaner / PR

Denne tekst har været underlagt en undersøgelse for plagiat. Der er ikke fundet eksempler på plagiat eller mangelfuld kildehenvisning i den pågældende tekst, men Berlingske kan ikke udelukke, at det er tilfældet. Berlingske beklager og henviser til den fulde undersøgelse, der kan læses her. 

Når man (i hvert fald jeg) læser titlen på Katrine Marie Guldagers nye roman, er det første, der popper op, ikke hendes roman fra 2017 med den semantisk nærliggende titel, »En uskyldig familie«. Jeg ser for mig ordene »et rigtigt liv« og stiller mig selv spørgsmålet: Hvad er det? Hvad er modsætningen til »et rigtigt liv«? Hvad mon Guldager mener? Det er en rummelig titel, som forpligter en rummelig fortælling.