Gribende genfortælling om adelskvinden Vigdis Adelaïs vikler sig om læseren som en melankolsk kåbe

Boganmeldelse: »Konvertitten« er en fiktionaliseret Romeo og Julie-beretning fra middelalderen med en eviggyldig religionskonflikt som omdrejningspunkt og med en uforfærdet, men til sidst knægtet kvinde som hovedperson.

En del af handlingen i »Konvertitten« tager plads i middelalderens Rouen. Her ses Rouens store katedral badet i en kunstinstallation, der oplyser bygningen med Claus Monets motiv af selvsamme bygning, 2006. Fold sammen
Læs mere
Foto: ROBERT FRANCOIS/AFP

Når man efter endt læsning lægger Stefan Hertmans' »Konvertitten« fra sig, tager det tid, inden man får rystet fortiden og fortællingen af sig. Hvad enten man lader sig opsluge af forfatterens poetisk pågående fortællestil og insisterende hybridform af en roman eller ej, kan man ikke andet end blive berørt af den dramatiske kærlighedshistorie fra middelalderen, som Hertmans folder ud.

»Konvertitten« er en fiktionaliseret Romeo og Julie-beretning fra fordums virkelige liv med en eviggyldig religionskonflikt som omdrejningspunkt og med en uforfærdet, men til sidst knægtet kvinde som hovedperson. Den er gribende i sig selv, og svøbt i Stefan Hertmans ord vikler den sig om en som en melankolsk, men også meningsfuld og vedkommende kåbe, man ikke sådan lige kan vride af sig.

»For tusind år siden fandt der en pogrom sted, og det hedder sig, at der skulle ligge en skat skjult i en af egnens grotter.«


Man skal imidlertid købe forfatterens særlige form og fortællestil, hvor han i et ofte poetisk sprog med mange beskrivelser af natur og følelser træder ud og ind af historien som en anden tidsrejsende mellem dengang og nu. Hvor andre forfattere af historiske romaner skriver deres research ud af teksten, fortæller Hertmans undervejs, hvordan han følger i sin hovedpersons fodspor, læser gamle skrifter og taler med folk, der kan sætte historien i perspektiv.

Selvom man gribes af beretningen, gør formen også, at nærværende læser indimellem tvivler på, om det fiktionaliserede nu også burde fiktionaliseres, som han vælger at gøre det. Til gengæld er der noget dragende og rørende ved hans indlevelse, der andre steder og på fin vis lader fortid og nutid glide ind i hinanden.

Hertmans hører første gang om historien i den lille provencalske landsby Monieux, hvor han har sin sommerbolig. For tusind år siden fandt der en pogrom sted, og det hedder sig, at der skulle ligge en skat skjult i en af egnens grotter. En samling jødiske dokumenter, der for år tilbage blev fundet i en synagoge i Cairo, har forbindelse til begivenhederne, og med udgangspunkt i disse genfortæller Hertmans historien om den unge kristne adelskvinde Vigdis Adelaïs, der er efterkommer af vikinger bosat i Normandiet, og som flygter fra sit behagelige liv i Rouen med den jævnaldrende jødiske David.

Dræbt af korsriddere

De to elskende vandrer ned gennem Frankrig til Narbonne, hvor hans familie tager sig af dem. Atter må de dog flygte, da deres tilholdssted afsløres, og de ender i den afsidesliggende Monieux. Sammen får de tre børn, men da korsriddere på vej mod Jerusalem slår lejr uden for byen og i den forbindelse hærger landsbysamfundet og ikke mindst den jødiske del, mister hendes mand livet, og hendes to ældste børn bortføres.

Vigdis, der med konverteringen til jødedommen har fået navnet Hamoutal, bruger resten af sit korte liv på at finde sin søn og datter. Hun forsøger at nå til Jerusalem, hvor hun tror, at børnene er sendt til, men ender i Egypten, hvor hun indser sin håbløse færd og til sidst gifter sig med en jødisk lærd og får en søn med ham. Da hun imidlertid får nys om, at hendes store børn lever i bedste velgående hos hendes forældre i Rouen, flygter hun endnu en gang.

Hvordan det ender i virkeligheden, ved vi ikke. Hvordan Hertmans forestiller sig det, skal ikke afsløres her. Men Hertmans, der er en prisbelønnet belgisk forfatter til blandt andet den anmelderroste »Min bedstefars himmel«, formår på bevægende vis at genfortælle en fortidig kvindeskæbne, så den både bliver nærværende og næsten nutidig i dens insisteren på at ophæve tiden og sætte både kærlighed og historiske, religiøse konflikter i perspektiv.

Konvertitten
Forfatter
: Stefan Hertmans. Oversætter: Birthe Lundsgaard. Sider: 366. Pris: 300 kroner Forlag: People’s Press.