I en verden og en tid, hvor mange voldsomme forbrydelser straks mistænkes for at være islamisk terror, er der noget dejligt befriende, bevidstgørende og behændigt belærende ved en (krimi)forfatter, der tør udstille vores middelalderlige rygmarvsreaktioner og moralsk og medmenneskeligt formummende fjendebilleder.
Et bestialsk filmet drab kan eksempelvis også begås af andre end IS-sympatisører – hvide (kultur)kristne medborgere er ikke altid Guds bedste børn.
Del:
