5 stjerner: »Thomas Rydahls »De tre paver« er så elegant og så forstyrrende, som god litteratur skal være«

Thomas Rydahl formår som få at bygge bro mellem det fin- og populærlitterære. Hans spændingstrilogi er blevet bedre bog for bog, og det afsluttende bind, »De tre paver«, er noget af det bedste inden for genren.

Thomas Rydahl er tilbage med det afsluttende bind i trilogien, der begyndte med »Eremitten«, som forfatteren i 2014 fik et gennembrud med, og som modtog Debutantprisen. NIELS AHLMANN OLESEN

Han er ingen god mand, hovedpersonen i Thomas Rydahls Fuerteventura-trilogi. Han er hverken helgen eller helt, og i det sidste og afsluttende bind, »De tre paver«, får man - endelig og noget overraskende - forhistorien til, hvorfor han ikke er skåret ud af en mainstream-krimikliché, hvorfor han ikke på nogen måde ligner en gennemsnitlig, mere eller mindre entydig spændingslitterær helt, hvorfor han ikke er én, man kan lægge al sin læsende tillidsfuldhed i skødet på.

Erhard Jørgensen, antihelten, er ikke god, men det er »De tre paver« og trilogien om korruption, skyld og overlevelse på de kanariske øer til gengæld. Serien, der begyndte med »Eremitten«, som Thomas Rydahl i 2014 modtog Debutantprisen for, bliver bedre for hver bog, hvilket gør dette afsluttende bind til noget af det bedste inden for genren og de tre bøger samlet til en bro mellem det såkaldt fin- og populærlitterære.