Den gamle mand og øen

Debutantprismodtager Thomas Rydahl har skrevet en interessant og meget atypisk noir-roman om en gammel, nifingret dansk eneboer på Fuerteventura. Det er langsommeligt, lidenskabeligt og lovende.

»Eremitten« af Thomas Rydahl. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alverdens litteraturdebat om lødighed versus salgstal tager ofte udgangspunkt i letafsættelige krimier kontra skønlitterær skrivekunst. Meget bliver sagt, blandt andet at krimiforfattere oftest går mere op i spændingskurver og skarpe plot end i sproglig finesse, kyndig persontegning og underspillet indsigt.

Men indimellem dukker der alligevel forfattere op, der gør et ihærdigt forsøg på at ignorere stereotyperne ved at kombinere de to litterære genrer. Og lykkes med det.

En af dem er Thomas Rydahl, der for nylig fik Debutantprisen for spændingsromanen »Eremitten«, en litterær klon af en hårrejsende krimi og intellektuelt healende prosa. At Rydahl så ikke nedkommer med en perfekt skønånd af et litterært mesterværk ændrer ikke ved, at denne debut er bedre end de fleste.

»Eremitten« er både interessant og atypisk, selv om den visse steder er både for langsom og for flagrende i tempo og indhold. Det er dog netop også denne langsommelighed og det umiddelbart flyvske fokus, der gør den til en inciterende og insisterende læseoplevelse. Og altså en lille smule irriterende.

Atypisk dedektiv

Handlingen udspiller sig på den kanariske ø Fuerteventura, hvor den ældre danske Erhard Jørgensen slog sig ned for 18 år siden. Han lever som en slags eneboer, har kappet båndene til kone og børn hjemme i Danmark og lever nu af at køre taxi og stemme klaverer, når han ikke går på bar og drikker sig i hegnet.

Nogle af de få mennesker, som den nifingrede eneboer ser nogenlunde regelmæssigt, er den noget yngre Raúl, som Erhard har et far-søn lignende forhold til, og dennes smukke kæreste, Beatriz, som Erhard er voldsomt betaget af. Ellers lever han sit eget forhutlede liv i en primitiv bolig langt fra byen og verden, deraf kælenavnet Eremitten.

Da man imidlertid finder en papkasse med et dødt spædbarn i en fabriksny bil på en af øens strande, vågner Eremitten op til dåd.

Politiet forsøger at dysse sagen ned, da man frygter, at sagen vil skade den i forvejen trængte turisme, og derfor finder man belejligt en lokal luder, der for lidt håndører og lovning om en enkeltbillet til Barcelona påtager sig skylden.

Den gamle eneboer, der hverken har mobil eller pc eller kender det mindste til internettet, kaster sig ud i en halsløs efterforskning, der mest af alt ser ud til at mislykkes – som læser har man i al fald ikke meget tiltro til ham som detektiv, og selv om man efterhånden lærer at holde af ham, er han heller ikke et af Guds bedste børn.

Og inden længe (selv om det måske føles lidt længe som følge af det langsomme tempo) er luderen død, Raúl forsvundet og Beatriz tæsket til bevidstløshed.

Den noget utraditionelle håndtering af sagen samt de mange skønne forviklinger og kommentarer gør historien underfundig og underholdende. Dialogerne er gode, og Rydahls let trevne, registrerende, kantede skrivestil løfter romanen fra at være en traditionel krimi til en atypisk én af slagsen. Eller sagt på en anden måde: Plot og platheder griser lidt at den pæne prosa til og gør »Eremitten« til en skønlitterær roman om en mand, der vil opklare en forbrydelse.

Titel: Eremitten. Forfatter: Thomas Rydahl. Sider: 520. Pris: 300 kr. Forlag: Bindslev.