Er der en forlagsredaktør til stede? Biografi om Halfdan Rasmussen skæmmes af rod og sjusk

Ny biografi er en ordentlig moppedreng, men mangler finish, skriver anmelder Lone Kühlmann

5
Talende Ester og smilende Halfdan , u.å. Fold sammen
Læs mere

Det er en ordentlig moppedreng af en bog, dr.phil Susanne V. Knudsen har skrevet om kunstnerægteparret Ester Nagel og Halfdan Rasmussen. 690 sider medregnet noter og oversigt over parrets omfattende udgivelser. Den dag i dag er især Halfdan Rasmussens børnerim kendte og elskede, mens de færreste husker Ester Nagel. Det er måske det sidste, der har været den egentlige drivkraft i Susanne V. Knudsens arbejde med det enorme kildemateriale. Dels har Ester Nagel testamenteret hende en kuffert fuld af personlige breve, papirer og udkast til erindringer, dels har parrets børn, Iben og Tom, givet hende adgang til yderligere materiale.

»På knæ for livet« søger at dele sol og vind lige, men kan især læses som en slags oprejsning af Ester Nagel. Hun var ikke »bare« en kunstnerhustru, men selv aktivt udøvende kunstner. Det lå hende selv så meget på sinde, at hun i de tidlige år ligefrem lavede et regnskab, der demonstrede, at hun år efter år havde større indtægter end Halfdan Rasmussen.

Ester Nagel med Iben og Tom i vinduet i Virum. Fold sammen
Læs mere

De kom fra meget forskellige miljøer. Han fra et arbejderhjem i en ussel baggårdlejlighed på Christianshavn, hun fra en nyrig familie med tjenestefolk og store forhold. De traf hinanden i 1941, da han var 26 og hun var 23, i kredsen omkring det litterære tidsskrift Vild Hvede og Unge Kunstneres Klub stiftet af Tove Ditlevsen. Ditlevsen blev deres nære ven sammen med flere af de andre unge kunstnere, som Sonja Hauberg og Morten Nielsen. Halfdan Rasmussen var virkelig ludfattig og hutlede sig igennem med løsarbejde, hvor det var til at få, men holdt hele tiden fast i at skrive. Det samme gjorde Ester Nagel, og det er fascinerende, hvordan de begge to fastholder en selvopfattelse som kunstnere, også før de nogensinde har fået udgivet noget som helst.

Bryllupsbilledet i EB, 1943 Fold sammen
Læs mere

Ester Nagel havde et bedre økonomisk rygstød hjemmefra, selv om det gik op og ned med farens internationale investeringer, og familien hele tiden flyttede efter det økonomiske råderum. Værre var farens incestuøse overgreb, som nævnes underligt i forbifarten. Den 9-10-årige Ester Nagel søgte ly hos sin storesøster Ruth om natten. Ruth havde også være udsat for faren, og Ester Nagel lærte af storesøsteren at jage ham ud af sengen ved irriteret at sige, »La´så være. Jeg skal op og i skole i morgen.« Jeg skal ikke gøre mig til ekspert i incestuøse overgreb, men det forekommer mig ret utroligt, at der ikke skal mere til, og at Ester Nagel i perioder som voksen flyttede hjem og kom hos forældrene hele livet. Dog holdt hun sin lille datter væk fra faren, hun skulle ikke udsættes for hans tilbøjeligheder.

De unge kunstnere var kærester på kryds og tværs, men Ester Nagel og Halfdan Rasmussen blev hurtigt meget forelskede og flyttede sammen. De var gode til at støtte hinanden i perioder med mismod og mindreværd. Penge var der ingen af, og de forsøgte sig i 1942 med et kunstnerkollektiv på Lolland for at få pengene til at strække. Ester tjente lidt ved at skrive en kronik om det fornuftige i at leve kollektivt, og de nåede også at blive interviewet om deres ejendommelige livsform, men kollektivet gik hurtigt i opløsning i gensidige beskyldninger om dovenskab, nærighed og almindelig misundelse.

Ester Nagel og Halfdan Rasmussen begyndte en nomadetilværelse, altid på jagt efter et bedre og billigere sted at bo, især efter de giftede sig og fik to ønskebørn. Kampen for tilværelsen var især en kamp for at få fred til at skrive, og selv om de var helt enige om, at de begge var kunstnere, og Ester Nagel udgav både romaner og noveller, var det umiskendeligt hende, der gled længere og længere ned i det, der populært var kendt som den kvindelige sump: hjem, børn, mad vask, indkøb m.m. Den stod på »Tys, far skriver.«

Mange år senere, i 1986, udgav Ester Nagel sammen med Susanne V. Knudsen en beskrivelse af de år i »Husmor og Skribøse«, en brevveksling mellem Ester Nagel og Tove Ditlevsen, om vanskeligheden ved at være mor og kunstner.

 

Benny Andersen og Halfdan Rasmussen ved frokostbordet u.å Fold sammen
Læs mere

Halfdan Rasmussen fik i stigende grad succes som digter, det væltede ind med ros og priser. Han kom på finansloven allerede i 1947, fik De gyldne Laurbær i 1958 og Det Danske Akademis store pris i 1988. Han fik fine anmeldelser for sine digtsamlinger og bragede igennem med børnerimene Halfdans ABC med Ib Spang Olsens tegninger i 1967. De var begge to engageret i politisk arbejde. Under krigen i modstandsbevægelsen senere mod diktaturer i Spanien, Portugal og Grækenland og herhjemme i Kampagnen imod Atomvåben blandt meget andet.

Skrivende Ester i saunte, u.å. Fold sammen
Læs mere

Ester Nagel havde succes som hørespilsforfatter og skrev også det allerførste danske TV-drama, »Brønden« i 1962. Hun var aktiv i kvindebevægelsen og Mellemfolkeligt Samvirke og en meget benyttet foredragsholder, men det var i stigenende grad Halfdan Rasmussen, der var den berømte kunstner. Forholdet blev heller ikke bedre af hans konstante sidespring. Selv om Ester Nagel tilgav ham, sad det som en pæl i kødet på hende, at han havde haft et forhold til en ung veninde, mens hun selv lå på fødeklinikken med sønnen Tom. Et forhold der resulterede i en søn ni måneder efter.

Halfdan på Lusebu, 1949 Fold sammen
Læs mere

De sled på hinanden med konstante bitre skænderier, hver sit selvmordsforsøg og blev skilt efter 30 års ægteskab. Halfdan Rasmussen havde i årevis haft et forhold til Benny Andersens kone Signe, og hun flyttede ind, da Ester Nagel flyttede ud. Siden så de stort set ikke hinanden. Halfdan Rasmussen blev i huset i Saunte. Ester Nagel flyttede omkring, boede i kollektiv med sin søns familie og senere nær datteren Iben ved Odin Teatret i Holstebro.

En dobbeltbiografi er en svær størrelse, og forfatteren har haft svært ved at disponere det store materiale. Bogen ville have vundet ved en stram redigering. Ind imellem er der direkte uforståelige passager, som når vi pludselig ud af det blå hører om Ester Nagels lillesøster:

»Cesare fik en søn og en datter, med den samme mand, Finn Finsrud, uden for ægteskab og boede sammen med forældrene. Storesøster Ruth havde været gift med Finn Finsrud, og sammen havde de fem børn.«

Er der en forlagsredaktør tilstede? Det er en vedkommende historie om to kunstneres vanskelige samliv, men udførelsen er for rodet, og der er for meget »mere herom senere.« Det er en skam.

På knæ for livet. Forfatter Susanne V. Knudsen. People´s Press

690 sider. Kr. 399,95