En pragtfuld rondo

Berlingskes klassiske musikanmelder har skrevet en fantastisk musikalsk europahistorie.

»Klaveret med dets 88 tangenter og omkring 230 strenge er den ædle hjørnesten i europæisk musikkultur,« skriver Søren Schauser i sin nye bog »Klassisk!«. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere

En vild og vidunderlig bog. Fra urknaldet i verdensrummet over Walther van der Vogelweide til Verdi, Wagner og Villa Llobos. Var der mere, du ville? Velskrevet. Vidende. Voldsom. Virtuos. En lille smule vanvittig. Tænk, at der findes en polyhistor som Berlingskes klassiske musikredaktør, Søren Schauser. En mand, som vil – og som kan! – fortælle hele den europæiske musikhistorie. Samt ikke mindst omvendt: Hele den musikalske europahistorie.

»Klassisk!« er en bog om Europa, en bog om Aftenlandets opgang og undergang. Det sidste gør så ondt på Schauser, fornemmer man, at han forlader stoffet år 1900, før det går helt galt.

Verdens skabelse havde en lyd: »Tonen skyldes svingninger inde i urkuglens glohede plasma og dermed små variationer i stoffets tæthed – som når flydende genstande spredes eller samler sig på havet«. Schausers sætninger er i sig selv musik, og som sådan synes jeg egentlig, at hele bogen skal læses. Eller altså høres. Det er ikke en lærebog, det er en storslået fortælling om musikkens former, stilarter og personligheder. En musikkens roman om Europa, længslernes kontinent. Beethovens »An die ferne Geliebte« er ikke blot en sangkreds af kosmiske dimensioner, det er også en inderligt europæisk titel.

Er skrevet i rondoform

Søren Schauser skriver i rondoform: ABACADAE og så videre. Aerne er overvejelser over Europa. Det mest europæiske instrument: Orglet, »lyden af Europa«: »Det er et resultat af europæiske kirkers overvejelser og europæiske kongers indbyrdes kampe. Maskinens visuelle ydre med rørstemmer i flere farver, med runde eller firkantede piber, med parabler af metal og hyperbler af træ minder i sig selv om et politisk landkort. Ingen andre kulturer i verden har udviklet et så sindrigt instrument.«

Et par hundrede sider længere fremme hedder det i endnu et A-stykke, at »Klaveret med dets 88 tangenter og omkring 230 strenge er den ædle hjørnesten i europæisk musikkultur«.

Lyden af Europa

Selv er jeg jo ikke et sekund i tvivl om, at det alt i alt er symfoniorkestret, der er »lyden af Europa«. Instrumenternes mangfoldighed, musikernes samklang, men frem for alt: Den store demonstration af europæisk stemmeføring. Det er mod-stemmer, ikke medstemmer, ikke paralleller, der skaber helheden i Europa. Akkordinstrumenter som orglet og klaveret demonstrerer det selvfølgelig også, men symfoniorkestret gør det i den største stil. Europæisk musik er kontrapunktisk, mens f.eks. arabisk musik har meget mere lyst til parallelle stemmer. Det elsker jeg også, men her er altså en fundamental øst-vest forskel.

Nå, her skrev jeg så lige mit eget lille A-stykke til Søren Schausers store rondo. Det er en pragtfuld bog, ikke mindst fordi den hele tiden lægger op til netop dette: medspil og modspil. Tak og encore!

Bjørn Bredal er forstander på Borups højskole, freelancetilknyttet Politiken.

Titel: »Klassisk! Europæisk musikhistorie fra begyndelsen til 1900«.

Forfatter: Søren Schauser.

Sider: 444. Pris: 350 kroner.

Forlag: Berlingske/People’s Press.

 

Se Beinovs Hotspot med interview af forfatteren, Søren Schauser.