En let manisk rulleskøjtetur rundt i menneskehedens historie

I »EGO« forsøger Berlingskes musikanmelder og journalist Søren Schauser at begrunde nægtelsen af menneskeskabtheden. Det er indimellem ganske underholdende, men uden en klar narrativ storstruktur og fremdrift.

www.berlingske.dk
Søren Schauser, kulturjournalist og kritiker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Anliggendet er for så vidt enkelt: Søren Schauser mener, at vi »burde droppe begrebet menneskeskabt snarest«. Det har nemlig en »uheldig indflydelse på vores tanker om fremtiden«. Resultatet er, siger Schauser med Sigmund Freud i vidneskranken, at vi føler »skyld og derefter skam«. Og det er ikke så godt, for »følelsen af skam gør ondt … så vi regner baglæns og begynder med en benægtelse af vores skyld«.

Så Schausers konklusion er altså, at vi skal holde op med at tænke på klimakrisen som noget menneskeskabt, for det får os bare til at benægte den klimakatastrofe, som bogen ellers åbner med at annoncere med bergmansk og bibelsk bulder og brag: »Apokalypsen er over os. Det syvende segl åbnes og sender statsmænd og skøger på flugt. Knokkelmanden på den gustengule ganger stiger ned fra himlene og varsler om syndfloder og jordskælv.«

Men allerede her er Schauser ved at bringe sig i vanskeligheder. For inden hovedtekstens netop citerede start har han som en slags motto bragt hele Tom Kristensens berømte digt fra romanen »Hærværk« med den uforglemmelige åbningslinje: »Asiatisk i vælde er angsten« og den efterfølgende længsel efter »skibskatastrofer, hærværk og pludselig død«. Men digtets slutlinje handler netop om længslen efter »et jordskælv, som kaldtes Guds tugt«.

Det er præcis den uskyld, der i dag er tabt. Naturkatastrofer er ikke længere blot Guds tugt, som vi kan græmme os over, men også virkninger af årsager skabt af mennesker. Klimakrisen er menneskeskabt, vi er årsagen. Det er os, der har gjort det. Kan hænde, at det giver nogle en trang til at benægte og fortrænge, som børn, der har taget af kagedåsen, men det ændrer ikke ved, at det er kontrafaktisk at hævde, at klimakrisen ikke er menneskeskabt. En psykologisering af globale dimensioner.

»EGO« er så et forsøg på at begrunde nægtelsen af menneskeskabtheden gennem en let manisk rulleskøjtetur rundt i menneskehedens historie fra de første forløbere til homo sapiens og gennem historier om fund af hulemalerier og studiet af DNA-indicier og dødedans. En rutsjetur gennem filosofihistorien afvikles med et finurligt blik for den biografisk-anekdotiske detalje og mange sproglige finter, egensindigt, vittigt og velskrevet i den forstand, at det enkelte afsnit kan være ganske underholdende, men uden en klar narrativ storstruktur og fremdrift.

Hele vejen gennem bogen savnes bare et mindstemål af kildehenvisninger eller litteraturlister. Det vælter ind over siderne med sprænglærde omtaler af et enormt persongalleri og mange videnskabelige traditioner, men intetsteds får man at vide, hvor detaljerne kommer fra. Og når man så kan se, at et berømt Kant-citat om stjernehimlen tilskrives det forkerte hovedværk, begynder man at føle uro ved, hvor mange af de nye, mærkelige detaljer, man har moret sig over, forfatteren faktisk tjekkede med kilden undervejs i skriveprocessen.

»Det vælter ind over siderne med sprænglærde omtaler af et enormt persongalleri og mange videnskabelige traditioner, men intetsteds får man at vide, hvor detaljerne kommer fra.«


Hvor ender vi så, hvis vi fralægger os skylden, skammen og den daglige fordring om hver især at bidrage til, at kloden ikke går under? »Kun den såkaldte geoengineering ligner en udvej,« skriver Schauser: »Selve planeten skal på værksted og fikses efter bedste evne.«

Især har planer om nedfrysning af verdenshavene Schausers interesse, fordi dannelsen af mere is vil føre til refleksion af mere solenergi tilbage til verdensrummet. Specielt foreslår Schauser at omdanne Grønland til én stor vindmøllepark, som leverer den nødvendige energi til at lægge havet omkring Grønland i frostboks.

Tja. Schauser anser selv tanken for »næsten ubærlig«. Og så har han endda ikke indregnet det snevejr af indvendinger, forskere har rettet mod denne type ideer, fordi leg med vand kan destabilisere indlandsisens gletsjere, så de ryger i vandet.

Men måske bekymrer alt det med skyld, skam og klimakrise i virkeligheden slet ikke Schauser, for han slutter bare bogen med at gå i fosterstilling: »Man aner ét træk på tværs af de mange livssyn gennem menneskets halvlange historie: At vi måske bare længes efter noget trygt inde i noget vildt inde i noget trygt inde i noget vildt … Vi drømte måske bare om en tryg livmoder i en vild mor i en tryg bil på en vild vej i en tryg by i et vildt landskab i et trygt land i en vild verden og så fremdeles – om en tilværelse inde i den kinesiske æske med mulighed for hemmelige iagttagelser af de voksnes vidunderlige og vederstyggelige verden.«

Et ego blev til et embryo blev til et æg. Menneskeskabt.

Tor Nørretranders er forfatter til bøger som »Mærk verden«, »Vild verden« og senest »Samfundsglæde«.

EGO

Forfatter: Søren Schauser Sider: 240 Pris: 299,95 kr. Forlag: Grønningen 1