En analog højborg er faldet. »Arnold« er død. Flere vil følge

Kommentar: Konkursbegæringen fra Københavns mest kendte boghandel, Arnold Busck, er desværre spydspidsen for en langt bredere tendens, hvor specialbutikker og deres tilhørende miljøer går en meget svær tid i møde. Boghandlerne står i første række, skriver Berlingskes litteraturredaktør, Søren Jacobsen Damm.

 

Mandag eftermiddag indgav boghandlerkæden Arnold Busck (etableret i 1896) konkursbegæring. Tragedien er naturligvis størst for kædens ansatte i landets 29 Arnold Busck-boghandler, der nu står uden arbejde i en mildt sagt trist situation. Men den kommende lukning af Arnold Busck er også en tragedie for alle Københavns bogelskere og for Indre Bys identitet.

Alle bogorme, studerende, krimikonsumenter og manden, der køber en bog hvert andet år, står nu uden den store samlende institution i byen. Købmagergades store analoge højborg er død.

»»Arnold« var længe et smukt rudiment, der vidnede indirekte om en anden og bedre tid. En tid, hvor Indre By tilhørte de mennesker, som boede der eller havde deres daglige gang der – mennesker som købte bøger.«


Der er stadig nogle få bravt kæmpende vandingshuller for bibliofile i form af smalle boghandler og enkelte antikvariater. Men for mange kan disse steder forekomme som en let skræmmende og lukket klub.

Bogtanten

Til gengæld var Arnold Buscks hovedbutik på Købmagergade, få meter fra Rundetårn, den store og varme bogtante, der bød alle velkommen. Butikken lå som en naturlig forlængelse af buegangene under Regensen. Man kunne altid lige gå en tur igennem butikken på sin vej ned ad Købmagergade.

Lukningen af Arnold Busck er desværre nok kun spydspidsen for en langt mere omfattende tendens. Før coronakrisen gispede landets boghandlere i forvejen efter vejret, nu bliver langt de fleste nok endeligt kvalt. Lydbøger kræver ikke en fysisk tilstedeværelse, og det er næsten umuligt for en butik med personale og – især i København – dyre lokaler at konkurrere på pris med onlinehandel.

Pudsigt nok har man de seneste år talt meget om service som det nye konkurrenceparameter. En god boghandel eller anden specialbutik med det rette personale er et koncept, vi godt kan lide at varme os ved, men når pengene skal op af lommen, er det alligevel ikke det, vi efterspørger. Det bliver ved snakken – og det har sin pris.

Fra Dickens til Moby Dick

Måske havde »Arnold« ikke altid det smalleste af det smalle. Men den havde alt det andet. Her var alt fra havebøger, kogebøger, Charles Dickens, Herman Melville, Kierkegaard til Hanne-Vibeke Holst, Houellebecq, Seneca, etcetera. Her var (næsten) alt. Nu er det ikke mere. Det er en skam. Vi har mistet noget helt særligt, der aldrig kan genetableres.

»Når du næste gang i december går ned ad Købmagergade, forbi søjlegangen ved Regensen og mandlerne, der altid brænder i skyggen af Rundetårn, så forestil dig tomheden, der indfinder sig, når det endegyldigt går op for dig, at Arnold Busck ikke længere ligger på din højre side med sine indbydende vinduer af mangfoldig litteratur.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Khan Tariq Mikkel/Ritzau Scanpix.

Jeg husker selv de formative år under studietiden på Det Teologiske Fakultet i Købmagergade i 1990erne, hvor Arnold Busck gled sømløst ind i et oldgammelt akademisk økosystem. Systemet udgjordes af det særegne miljø i sekskanten mellem fakultetet, Metropolitanannekset, Regensen, Arnold Busck, Rundetårn/Trinitatis Kirke, bodegaen Long John (hvor man på særlige dage kunne opleve en affældig Bjarne Liller synge en af sine mange svanesange) – og så tilbage til fakultetet og de mange bøger.

Hele dette elektriske, vilde leben og det helt særlige miljø, der var opstået som en særlig organisme i denne magiske sekskant gennem århundreder, er også væk. Skåret ud og transporteret til Amager. Desværre var det ikke muligt at genetablere blodbanerne. Nu er der kun en indtørret sort skrumpelever tilbage af et miljø, der engang var byens dunkende hjerte.

Arnold Busck var en af sidste rester af det unikke, nu stort set uddøde, Købmagergade-miljø. Også Atheneum og Børnenes Boghandel er væk. »Arnold« var længe et smukt rudiment, der vidnede indirekte om en anden og bedre tid. En tid, hvor Indre By tilhørte de mennesker, som boede der eller havde deres daglige gang der – mennesker som købte bøger. En tid, inden det indre København blev udsat for en effektiv og veleksekveret åndsmassakre.

Åndsmassakren

Coronakrisen har nok ikke gjort det nemmere. Den var nok heller ikke den primære årsag til »Arnolds« deroute, men den var dødsstødet.

I det underlige vakuum, vi alle befinder os i på nuværende tidspunkt, er lukningen for mange mest en abstraktion, men når du næste gang i december går ned ad Købmagergade, forbi søjlegangen ved Regensen og mandlerne, der altid brænder i skyggen af Rundetårn, så forestil dig tomheden, der indfinder sig, når det endegyldigt går op for dig, at Arnold Busck ikke længere ligger på din højre side med sine indbydende vinduer af mangfoldig litteratur, men i stedet sikkert er afløst af et klinisk dødt rum holdt i iPhone-hvid, hvor du kan afhente dine online-bestilte pakker med bøger til julegaver.

Det er en lille tragedie i den store, men også et forvarsel om tider, der skal komme. Tider, som lige nu udvisker meget af det, vi holder kært. Hvil i fred, »Arnold«.