Del 3. Årtusindets bedste bøger: En seksuel Judas og Snapchat-generationens J.D. Salinger

Verden står stille. Og dog. Læselysten og bogsalget er eksploderet – men hvad skal man læse? Vi har bedt Berlingskes litteraturanmeldere fortælle om de bedste bøger udgivet siden 1. januar 2000. Læs med de kommende uger. Bliv inspireret og læselysten.

Forfatteren bag »Vi er kortvarigt smukke her på jorden«, Ocean Vuong. Fold sammen
Læs mere
Foto: CELESTE SLOMAN

Der har ikke været meget at glæde sig over det seneste år. Coronakrisen har lagt verden ned. Der har dog været et lyspunkt: en stærkt stigende interesse for litteraturen.

Men hvad skal man læse? Udbuddet kan synes uoverskueligt, men der er hjælp at hente. Vi har derfor spurgt en håndfuld af rigets fremmeste fuldblodslæseheste, nemlig Berlingskes egne litteraturanmeldere, hvilke tre bøger der har gjort det største indtryk på dem. Men samtidig har vi indført et benspænd – de skal være udkommet i dette årtusinde.

Katherine Diez

»Jeg genkender de mest ucharmerende sider af mit eget kokette, pseudoakademiske twenty-something-jeg«


I denne uge er de to litteraturanmeldere, der anbefaler de seneste godt 20 års bedste bøger, Katherine Diez og Rune Selsing.

Katherine Diez anbefaler:

En seksuel Judas

Da jeg færdiglæste den selvbiografiske roman »Voldens historie« af forfattervidunderet, homoseksuelle Édouard Louis fra den franske arbejderklasse, sad jeg på Værnedamsvej. Det var en lys forårsdag, længe før covid-19. På en måde var det en perfekt forstærkende kulisse til min læseoplevelse; parisisk flanørstemning over for et fattigt nordfransk landsbymiljø med homofobi, racisme og vold.

»Voldens historie« er ikke bare en undersøgelse af den brutale voldtægt, Louis udsættes for julenat 2012, da han er flyttet til Paris for at studere sociologi. Den er også en undersøgelse af det strukturelt formørkede samfund, der tillod, at det skete, og som fravrister ham hans eget smertefulde narrativ ved at fokusere unødigt på, at gerningsmanden var af »nordafrikansk udseende«.

I romanen er Édouard Louis rejst tilbage til sin deprimerende hjemstavn i Pikardiet, hvor homoseksualitet er en skændsel og akademia en fornærmelse, for at besøge sin nærmest karikeret udannede søster, der aldrig har forladt de »stinkende sukkerroer […], de endeløse rækker af murstenshuse, Front Nationals afskyelige plakater, de triste små kirker, de nedlagte tankstationer, de rustne, vakkelvorne supermarkeder plantet midt på engene«.  Édouard Louis har som en anden intellektuel politisk og seksuel Judas markeret sig som en af Frankrigs mest prominente aktuelle forfattere ved at skrive formfuldendt og afslørende om Nordfrankrigs underklasse. Hans tre romaner er oversat til over 20 sprog.

Voldens historie
Dansk udgave: 2017. Forfatter: Édouard Louis. Oversættelse: François-Eric Grodin. Forlag: Etcetera

Han fortjener vores tårer

»Vi er kortvarigt smukke her på jorden« af Ocean Voung er en af de få bøger udgivet i dette årtusinde som har reel klassikerstatus, mener Berlingskes litteraturanmelder Katherine Diez. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Hvor meget af den millennium-litteratur,  jeg har læst, har så meget klassikerpotentiale i al sin skønhed og udefinerbare form som »Vi er kortvarigt smukke her på jorden«? Svaret er, måske overraskende, ganske få. Men dét har vietnamesisk-amerikanske Ocean Vuongs poetiske, essayagtige roman. At det er Caspar Eric, der har oversat den, kan ikke have gjort den mindre fremragende. Bogen – kompleks, krævende og smuk – er et smertefuldt brev, som fortælleren under sit vietnamesiske navn, Lille Hund, skriver til sin mor, der aldrig har lært at læse; et brev om at have Vietnamkrigens ødelæggelse og kaos i sit dna, om at være udsat for racisme og mobberi i USA og om at finde sin identitet, når man er født med alle odds imod sig. Denne bog fortjener alle vores tårer.

Vi er kortvarigt smukke her på jorden
Dansk udgave: 2020. Forfatter: Ocean Vuong. Oversættelse: Casper Eric. Forlag: C&K Forlag

Snapchatternes Salinger
Den måske mest uundgåelige millennium-forfatter, der ovenikøbet bliver kaldt for Snapchat-generationens J.D. Salinger, er irske Sally Rooney.

Hendes roman fra 2018, »Normale mennesker«, er mange sikkert stødt på i form af en ekstremt succesfuld tv-serie, DR sidste år fik nallerne i. Selv har jeg ikke gidet se den; jeg blev ikke helt overbevist af bogen, men anmeldte den her i avisen til fire flinke stjerner. Til gengæld blev jeg helt og aldeles blæst omkuld af debuten fra 2017, »Samtaler med venner«, om den intelligente, sarkastiske, 21-årige universitetsstuderende Frances, der sammen med sin smukke, selvoptagede veninde Bobbi har fravalgt al stillingtagen til fremtiden. For de to certified divas, der i øvrigt har været kærester og kunne få hele verden, hvis de ellers gad tage sig lidt sammen, handler tilværelsen kun om at snige sig ind hos Dublins kulturelite og sippe gratis hvidvin til overfladiske litterære arrangementer. Men tag ikke fejl! Bogen er en højintens kærligheds-page-turner med ophidsede middagssamtaler, romantiske forviklinger og intellektuelle diskussioner om køn, politik og filosofi. skøn, at jeg har lyst til at putte den på parfumeflaske og sprøjte mig frisk og ung med den. irriterende, fordi jeg genkender de mest ucharmerende sider af mit eget kokette pseudoakademiske twenty-something-jeg.

Samtaler med venner af Sally Rooney
Dansk udgave: 2020. Forfatter: Sally Rooney. Oversættelse: Karen Fastrup. Forlag: Rosinante.

Rune Selsing anbefaler:

Rune Lykkeberg er forfatter og chefredaktør på Information. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Danmarks bedste debatbog?

I efterhånden en del år har jeg grublet over, om Rune Lykkebergs »Kampen om sandhederne« er den bedste debatbog, der er udgivet på dansk. Sådan cirka siden man meningsfuldt kunne tale om debatbøger. Man kan læse den på mange måder. Først og fremmest som en forklaring på den borgerlige kulturkamp og det stemningsskifte, vi oplevede efter Anders Fogh Rasmussens valgsejr i 2001. En fortælling om en kulturel klassekamp, hvor de venstreintellektuelle i årtier havde tampet på småborgeren, som skulle udvikles, opdrages og frigøres. Sådan så de småborgerlige danskere imidlertid ikke på sagen. De så en foragt for deres måde at leve på og oplevede frigørelsen som undertrykkelse. Med de borgerliges overtagelse af magten i 2001 blev det tydeligt, at de egentlige klasseforskelle i Danmark bunder i kultur.

Måske er »Kampen om sandhederne« særligt interessant, fordi den netop er skrevet af en venstreintellektuel og ikke af en borgerlig, der er opsat på hævn. Tværtimod benytter Lykkeberg fortrinsvis venstreorienterede filosoffer og sociologer til sin analyse, og han var formentlig kun i stand til at skrive bogen, fordi han går både sympatisk og kritisk til alle parter. Det er i det hele taget et værk med et respektindgydende overblik og en mærkbart oprigtig interesse i, hvad der bevæger tidsånden. Lykkeberg formår at indfange tidens konflikter med righoldige referencer til litteratur og populærkultur, og denne blanding af sociologi og bredt genkendelig kulturel ikonografi gør fortællingen lige dele stærk og vedkommende.

Kampen om sandhederne
Udgivet: 2008. Forfatter: Rune Lykkenberg. Forlag: Gyldendal

Tillidens nødvendighed

Skal man forstå de sidste 20 år af danmarkshistorie, bør man i lige så høj grad læse Kasper Støvrings »Sammenhængskraft«. Et heftigt diskuteret begreb op gennem nullerne og i vidt omfang latterliggjort, også i denne avis. Jeg husker, hvordan en artikel om sammenhængskraft(en) fra for omtrent 15 år siden blev illustreret med to jedikrigere fra Star Wars-filmene. Derfor var Støvrings bog særligt velgørende: Her fik vi, for første gang, en dybtgående og præcis beskrivelse af det ellers omstridte begreb, der ikke siden har kunnet affejes. Kernen i sammenhængskraften er tilliden mellem borgerne. Ved at dele kultur og værdier og ved at have et nationalt fællesskab holder vi sammen, er solidariske med hinanden og har dermed skabt fundamentet for et levedygtigt demokrati. Omvendt trues fællesskabet af dem, der tror, at vi kan bygge vores samfund alene på principper eller, endnu værre, af multikulturalisterne, der ødelægger tilliden i mangfoldighedens navn.

Ligesom Lykkeberg hører Støvrings analyse ikke entydigt hjemme i hverken den ene eller den anden politiske lejr. I dag fremstår Støvring som den førende danske nationalkonservative tænker, men hans analyse er i lige så høj grad accepteret i Socialdemokratiet som i Det Konservative Folkeparti, og på den måde har den nationalkonservative tænkning vundet frem overalt i det politiske spektrum.

Sammenhængskraft
Udgivet: 2010. Forfatter: Kasper Støvring. Forlag: Gyldendal

Islams utilpassethed

»Da »I krigens hus« udkom, var vi stadig i gang med at diskutere, om historien rent faktisk var slut«, skriver anmelder Rune Selsing. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Ved årtusindets begyndelse kom en bog, som tydeligvis var forud for sin tid. Helle Merete Brix, Torben Hansen og Lars Hedegaard udgav »I krigens hus«, der var en dyster beskrivelse af islams forhold til Vesten gennem 1.000 år. Forfatterne beskrev islam som ikke bare en religion, men et totalitært tankesæt, der fra sin begyndelse havde ekspansionistiske tendenser. Hvordan islams modernitet ikke var endt i sekularisme, men i endnu mere fundamentalisme. Hvordan muslimer underlagt imamers indflydelse aldrig ville kunne tilpasse sig danske forhold, men tværtimod ville forsøge at opbygge parallelsamfund med islamisk ret. Og at islam overhovedet ikke kommer til at tilpasse sig.

Da »I krigens hus« udkom, var vi stadig i gang med at diskutere, om historien rent faktisk var slut, og den var derfor kontroversiel nok til, at forfatterne blev smidt ud af det gode selskab. Men tone eller ej: Bogen fremstår forbløffende præcis og på trods af næsten års 20 års intens og hidsig debat er den stadig den skarpeste danske tekst om emnet. I mellemtiden er stort set alle dens pointer blevet til gængse erkendelser.

I krigens hus
Udgivet: 2003. Forfattere: Helle Merete Brix, Torben Hansen og Lars Hedegaard. Forlag: Hovedland

Herunder artiklen finder du links til de to foregående artikler om Årtusindets bedste bøger.