Del 2. Årtusindets bedste bøger: Raslende skeletter, ramaskrig og sovjettens mørke hjerte

Verden står stille. Og dog. Læselysten og bogsalget er eksploderet – men hvad skal man læse? Vi har bedt Berlingskes litteraturanmeldere fortælle om de bedste bøger udgivet siden 1. januar 2000. Læs med de kommende uger. Bliv inspireret og læselysten.

Den norske forfatter Per Petterson fik sit internationale gennembrud med den vidunderligt smukke og velkomponerede roman »Ud og stjæle heste« i 2003 og fik Nordisk Råds Litteraturpris i 2009. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Der har ikke været meget at glæde sig over det seneste år. Coronakrisen har givet verden en kollektiv glidende tackling. Der har dog været et lyspunkt: en stærkt stigende interesse for litteraturen.

Men hvad skal man læse? Udbuddet kan synes uoverskueligt, men der er hjælp at hente. Vi har derfor spurgt et spand af rigets fremmeste fuldblodslæseheste, nemlig Berlingskes egne litteraturanmeldere, hvilke tre bøger der har gjort det største indtryk på dem. Men samtidig har vi indført et benspænd – de skal være udkommet i dette årtusinde.

Jørgen Johansen

»Få steder i litteraturen er sulten med alle dens konsekvenser blevet skildret med en så rå og rystende detaljeret realisme.«


I denne uge er de to litteraturanmeldere, der anbefaler de seneste godt 20 års bedste bøger, Jørgen Johansen og Marie Louise Wedel Bruun.

Jørgen Johansen anbefaler:

Den polske forfatter Olga Tokarczuk modtog i 2019 nobelprisen i litteratur for  2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonathan NACKSTRAND.

Bevægelsens evangelium
I rejseafkaldets epoke er den polske nobelprismodtager Olga Tokarczuks roman »Rejsende« svær at komme udenom. Med sin titel skærer hun direkte ind til benet af enhver udlængsel. I sin storslået ambitiøse, vildt komplekse og til tider voldsomt krævende roman sender hun et vittigt iagttagende, flittigt noterende og stadigt reflekterende kvindeligt jeg på farten, som en slags arvtager til alverdens rejsende i litteraturen.

Rejseglæden bliver i hendes roman omformet til et bevægelsens evangelium: »Bevæg dig, tag afsted. Velsignet være den som vandrer«. »Rejsende«, med dens skiftende billeder af mennesker i bevægelse og med dens helt specielle forening af sublim fortællekunst og eksistentiel søgen, er formidabel romankunst.

Rejsende
Dansk udgave: 2016. Forfatter: Olga Tokarczuk. Oversættelse: Hanne Lone Tønnesen. Forlag: Gyldendal.

Episk italiensk bondeepos
Italienske Antonio Pennacchis roman »Mussolinikanalen« knytter den store historie sammen med den lille i et storslået fletværk af enkeltstående anekdoter og fortsatte skæbneberetninger. En slægtssaga, der dækker tre generationer af bondefamilien Peruzzis liv. Peruzzierne »er – ligesom alle andre – blot kviste i skæbnens vind«.

En af romanens små genistreger er fortællerstemmen, der konsekvent benytter sig af et »vi«, som er selve slægtens vi, en både raffineret og virkningsfuld illustration af den familiefølelse og det sammenhold, som er en af romanens røde tråde. Samtidig er romanen et stykke dramatisk italiensk historieskrivning, der tegner et billede af Mussolini-tidens Italien med så mange nuancer og referencer til nutidens politik, at det bliver lidt lettere at forstå, hvad der foregår i støvlelandet også i dag.

»Mussolinikanalen« er et stort anlagt bondeepos med et mylder af menneskeskæbner, et fremragende tidsbillede set fra markhøjde og en fortæller, der forener solidaritet og identifikation med skælmeromanens indirekte og underfundige afsløringer af magthaverne. Pennacchis roman er gjort af det stof, som verdenslitteraturens store episke romaner er gjort af.

Mussolinikanalen
Dansk udgve: 2013. Forfatter: Antonio Pennacchi. Oversættelse: Thomas Harder. Forlag: Gyldendal

Den kinesiske forfatter Yan Lianke. Fold sammen
Læs mere
Foto: WILL OLIVER.

Så rå og rystende realisme
En af de mest rystende bøger, der har ligget på mit anmelderbord inden for de seneste år, er kinesiske Yan Liankes forfærdende, men også underfundige roman »De fire bøger«, hvis handling er henlagt til en genopdragelseslejr i tiden for formand Maos reformbølge i 1958-1959, Det store spring fremad.

Den stadige satsning på overvindelse af naturlovene og på de grænseoverskridende udvidelser af produktionsnormerne er et af de gennemgående temaer i »De fire bøger«, der også arbejder spændende med referencerne til kristne og kinesiske værdier. Men først og fremmest er det som politisk parabel om menneskelig nedværdigelse og lidelse i genopdragelseslejrene, at Yan Liankes roman går totalt sort ind. Med den store beskrivelse af hungersnøden i årene 1959-61 kulminerer romanen, og få steder i litteraturen er sulten med alle dens konsekvenser blevet skildret med en så rå og rystende detaljeret realisme.

De fire bøger
Dansk udgave: 2018. Forfatter: Yan Lianke. Oversættelse: Susanne Posborg. Forlag: Gyldendal

Marie Louise Wedel Bruun anbefaler:

Den norske forfatter Per Petterson fik sit internationale gennembrud med den vidunderligt smukke og velkomponerede roman »Ud og stjæle heste« i 2003 og fik Nordisk Råds Litteraturpris i 2009. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Vidunderlige refleksioner over maskulinitet
Den 67-årige enkemand Trond sidder i en hytte langt oppe i Norge. Her er han søgt til for at leve i fred med bil, værktøj og hund, uden telefon, uden opgivet adresse. Alligevel sniger livet sig ind på ham, i Per Pettersons roman »Ud og stjæle heste«. Dels i det ydre i form af naboer med egenrådige hunde, snerydningsmaskiner og gigantiske tømmertransporter, der maser andre biler ud i grøften, dels i det indre som erindringer og drømme.

I sommeren 1948 var 15-årige Trond på ferie med sin far i en hytte tæt på den svenske grænse. Her udforskede han fysiske grænser sammen med kammeraten Jon; erfarede effekten af kvinder, ikke mindst Jons mors; og beundrede sin far, helten, ikonet, som konstant gik sine egne veje.

En dag beslutter faderen, at de skal fælde træer til tømmer. Et arbejde, der kræver sin mand og bliver et vendepunkt i det, der skal vise sig at være den sidste sommer, Trond får med både faderen og Jon. I nutiden presser fortiden sig pludselig på fysisk også, og den ellers så kontrollerede Trond mister snart grebet, drømmer og husker, og endnu engang fældes der træer, mens sneen gør alting hvidt …

Per Petterson fik sit internationale gennembrud med denne vidunderligt smukke og velkomponerede roman. Vil du have mere af samme skuffe, med refleksion over maskulinitet, drøm og virkelighed, skal du kaste dig over Jon Fosses endnu ikke afsluttede »Septologi« – verdenslitteratur, som skrives, mens vi læser.

Ud og stjæle heste
Dansk udgave: 2004. Forfatter: Per Petterson. Oversættelse: Annelise Ebbe. Forlag: Batzer & Co.

Rejsen til Sovjetunionens mørke hjerte
Det er forbavsende lidt, vi hører til moderne russisk litteratur herhjemme, men Sergej Lebedev står bag en af de mest fantastiske bøger, der længe er skrevet, »Ved glemslens rand«. Lebedev, der også er geolog, udforsker selve den russiske identitet i denne debutroman.

Vi følger en ung mand, der umiddelbart fødes på det bedst tænkelige tidspunkt i landets historie, nemlig omkring perestrojka. Som barn blev han angrebet af en hund, og kun en blodtransfusion fra en ældre, mystisk nabo, reddede ham. For at slutte fred med følelsen af at bære rundt med den ældre mand i sin krop, vælger den unge mand at finde ud af, hvem naboen egentlig var, ved at gå i hans livs fodspor. Det bliver en rejse tilbage i tiden, gennem den sovjetrussiske historie og ind i mørkets hjerte, hvor alt suges ned i en malstrøm, indtil man spyttes op og ud igen.

Ved glemslens rand
Dansk udgave: 2018. Forfatter: Sergej Lebedev. Oversættelse: Lotte Jansen. Forlag: Palomar

Vigdis Hjorths roman »Arv og miljø« skabte ramaskrig i Norge, og hendes ene søster skrev en mod-roman. Fold sammen
Læs mere
Foto: Cladia Lech.

Alt for sandhedssøgende
Karl Ove Knausgårds seksbindsværk »Min kamp« ændrede den moderne litteraturhistorie med sin hudløse ærlighed. Virkelighedslitteratur, eller autofiktion, blev det, de kom tl at hedde, disse ultradetaljerede, stærkt subjektive erindringer, som blandt andet også tæller Delphine de Vigans »Alt må vige for natten«, Leonora Christina Skovs »Den, der lever stille« og Yahya Hassans digte. Men Vigdis Hjorth gik længst og bedst med sin forrygende og uforfængelige roman »Arv og miljø«, der blev hendes store gennembrud.

Faderen er netop død midt i en arvestrid, som får alle familiens skeletter til at rasle ud af skabene, De to yngste søstre har fået lov til at købe barndommens sommerhytter til tilbudspris, mens Bergljot og storebroren bliver snydt. Bergljot hører i øvrigt kun om det ved et tilfælde fra broren, ellers er hun nemlig for længst blevet skrevet ud af familiehistorien. Hun rnemlig besværlig. Alt for sandhedssøgende, alt for insisterende. Ikke mindst, da hun smider en bombe om, at hun er blevet misbrugt som barn, og at det er blevet behændigt fortiet af moderen, der nægter at favne sin ældste datter, før hun retter ind.

Romanen skabte ramaskrig i Norge, og den ene søster skrev en mod-roman. Men velskrivende Vigdis Hjorth fortsætter med at dissekere familierelationer på øjenåbnende vis. Senest med »Er mor død«, om en aldrende datter, hvis mor med søsterens velsignelse har skåret hånden af hende.

Arv og miljø
Dansk udgave: 2016. Forfatter: Vigdis Hjorth. Oversættelse: Karen Fastrup. Forlag: Turbine

Bemærk: Her er et link til »Del 1 af Årtusindets bedste bøger«