Bogen om »Kong Kristian« og hans vaklende trone er en politisk thriller

Boganmeldelse: »Kong Kristian – Mennesket, Magten og Faldet« beskriver Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahls, storhed – særligt efter det fantastiske valgresultat i 2015 – og hans senere fald fra tinderne, nu med tre tabte valg på slæb.

»Noget tyder på, at bogen med sin indsigtsfulde og levende beskrivelser af det indre liv har spillet en rolle i den magtdeling, der indtil videre ser ud til at have fundet en ligevægt mellem Thulesen Dahl og hans potentielle udfordrer, den nyslåede næstformand Morten Messerschmidt.«, skriver Jarl Cordua. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Forud for udgivelsen af »Kong Kristian« havde DFs centrale ledelse på forhånd indkaldt til krisemøde med baglandet om bogen, hvilket har skabt ekstra opmærksomhed om beretningens potentiale.

På den baggrund kan »Kong Kristian« næsten kun skuffe, medmindre den instigerer Thulesen Dahls endelige fald fra tronen, som titlen lover. Noget tyder på, at bogen med sin indsigtsfulde og levende beskrivelser af det indre liv i partiet har spillet en rolle i den magtdeling, der indtil videre ser ud til at have fundet en ligevægt mellem Thulesen Dahl og hans potentielle udfordrer, den nyslåede næstformand Morten Messerschmidt.

»Da Thulesen Dahl overtog tøjlerne i 2012 efter Pia Kjærsgaard, fastslog Messerschmidt i en privat samtale, at Thulesen Dahl kun ville blive en overgangsfigur.«


»Kong Kristian« giver en sammenhængende og troværdig indledende forklaring på den magtkamp, som offentligheden har fået en smule indblik i, fortalt gennem 100 anonyme kilder, der – meget usædvanligt for det ellers lukkede parti – har valgt at medvirke. Alene det kalder på anerkendelse, selvom journalistisk ortodoksi blandt fagets mere frelste udøvere for længst har lyst denne ellers ret udbredte arbejdsmetode i band.

Det er let at se, at bogens forfattere faktisk har talt med endog meget centrale folk under udarbejdelsen af denne glimrende og for det meste solide udgivelse, som udmærker sig ved at være ganske velskrevet, men for karrig med egentlig analyse.

Denne læser var godt underholdt på siderne, hvor forfatterne konsekvent benytter sig af journalistisk nutidsform og direkte tale, så læseoplevelsen kan sammenlignes med en roman.

Politisk thriller

På flere stræk når dramaerne i DF da også så store højder, at man føler sig henset til en politisk thriller.

Det sker for eksempel, da Meld/Feld-sagen eksploderede med daværende Europa-parlamentsmedlem Rikke Karlssons pludselige udmeldelse af partiet, fordi hun ikke kunne gennemskue Messerschmidts tilskuds-cirkus, hvilket senere udløste en række afsløringer om ulovligt brug af offentlige midler, der knuste DFs ry som ubesmittet ø i et hav af pamperpartier.

En nedtur blev indledt i meningsmålingerne og endte siden i en permanent krise, som stadig hjemsøger partiet. Messerschmidt sag, der måske forhindrer ham i at gribe efter magten, er endnu ikke færdigbehandlet af Bagmandspolitiet.

Faktisk har forfatterne det problem, hvilket gør bogen lidt uforløst, at de ikke kan skrive enden på dette klassisk drama i stil med Kain og Abel, hvor hele omdrejningspunktet er en inderlig og langvarig rivalisering mellem Thulesen Dahl og Messerschmidt. Da Thulesen Dahl overtog tøjlerne i 2012 efter Pia Kjærsgaard, fastslog Messerschmidt i en privat samtale, at Thulesen Dahl kun ville blive en overgangsfigur.

Historien begynder naturligvis med bette Kristian, der, hvilket er klassisk i den slags fortællinger, rekvirerer alle partiernes valgprogrammer for at orientere sig og – som det plejer at gå – ender med at slutte op bag faderens parti, Fremskridtspartiet.

Krukket

Vi hører om det tidligt udviklede forhandlingstalent hos den 12-årig flaskedreng, der overtalte brugsuddeleren i Nørre Snede til at sætte lønnen op. Vi aner nok, at purken snart bider skeer med ministre i Finansministeriet. Her er de dog ikke altid lige imponeret af Thulesen Dahl, der som forhandler tit optræder lovligt lunefuld og indebrændt med hang til smålige magtdemonstrationer, som at insistere på kun at indtage livretten flæskesteg og konsekvent krukket komme et kvarter for sent til alle møder.

Vi hører også om den aldrig realiserede VO-regering efter valget i 2015, hvor DF satte næsen op efter seks ministerposter med Thulesen Dahl som finansminister. Vi hører om det stærkt belastende forhold til V og LA og de julelege i forbindelse med VLAK-regeringen, hvor Thulesen Dahl endte med at søge et samarbejde med Mette Frederiksen (S).

Det fik finansordfører René Christensen til at kræve en intern debat, om DF er borgerlige: »Tiden er inde til at overveje, om vi stadigt er et parti forankret i borgerlige, liberale principper. Som finansordfører er jeg oftere og oftere i tvivl, og inden valget skal vi diskutere, om vi er røde eller blå. Vi er en del af blå blok, hvorfor skal vi så modarbejde blå politik?«

De ellers relevante spørgsmål huede ikke just Thulesen Dahl.

Særligt pinefuldt bliver det at læse om de tabte valg, der indledtes med EP-valget, hvor Pia Kjærsgaard får sagt til kernetropperne, at de »skal huske at klappe af Kristian«, alt imens Messerschmidt beredvilligt forklarer journalisterne, at det jo ikke var ham, der havde ført DFs valgkamp. Siden beskriver Kjærsgaard katastrofen ved folketingsvalget som en »knock-out«, mens formanden selv mener, at der var tale om en »lussing«.

Forskellen i bedømmelsen siger ikke så lidt om den standende interne diskussion om Thulesen Dahls fremtid.

Kong Kristian - Mennesket, magten og faldet
Forfattere: Kaare Hanghøj Johansen og Kristian Brårud Johansen. Sider: 264. Vejl. pris: 230 kr. Forlag: Peoples Press.