Anmelder: Jeg sad ikke ligefrem med en voldsom øvfølelse over mit manglende kendskab til denne forfatter

Boganmeldelse: »Katalog over katastrofer« starter skidt, men sniger sig ind på anmelderen, som til sidst må overgive sig til den mørke historie om en udfordret pige i de katastrofebevidste 1980ere.

Romanens selvoptagede voksne har fokus på henholdsvis Eight Hour Creme og  farlig atomkraft. Billedet viser en legeplads, der blev forladt efter Tjernobylkatastrofen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Suppli Benson

Hvis jeg skal være helt ærlig, så vidste jeg ikke indtil for ganske, ganske nylig, at Danmark i flere år har haft en forfatter ved navn Stine Askov gående rundt i nationens litterære landskab.

Derfor var jeg heller ikke klar over, at hun, Stine Askov, netop nu er aktuel med sin fjerde roman, »Katalog over katastrofer«, førend et anmeldereksemplar af denne for knap en uges tid siden dumpede ind ad brevsprækken.

Og , da jeg påbegyndte læsningen af »Katalog over katastrofer«.

Jakob Genz

»Hvad der til at starte med syntes at skabe en følelseskold afstand til historien om Helle og specielt hendes far, udviklede sig i stedet til en af den slags tunge tiltrækninger, som man bare må give sig hen til og se hvor ender.«


Det var nemlig en skidt start, som jeg vender tilbage til lige om lidt. Først et resumé:

Kort fortalt handler »Katalog over katastrofer« om en ung og øredøvende utilpasset pige ved navn Helle, der midt i 1980ernes katestrofebevidsthed vokser op hos sin far, som er så bange for tiden, der kommer, at han konstant og uafbrudt, mentalt såvel som fysisk, forsøger at ruste sin datter til verdens snarlige undergang.

Det var – og her er vi tilbage ved det føromtalte fravær af øvfølelse – især Stine Askovs måde at skrive på, der (indledningsvis) lagde en dæmper på læselysten.

Én ting var flowet, der på irriterende vis pendulerede mellem første og anden gear. Noget andet var mængden af små og store, men (tilsyneladende) altid ligegyldige fokuseringer og følelsesmæssige punktnedslag, der forklædt som tilstræbt navlepilleri dræbte ethvert håb om et, ja, tredje gear.

Men så skete der noget; ikke fra den ene side til den anden, men gradvis hen over en håndfuld kapitler.

Hvad der til at starte med syntes at skabe en følelseskold afstand til historien om Helle og specielt hendes far, udviklede sig i stedet til en af den slags tunge tiltrækninger, som man bare må give sig hen til og se hvor ender.

Tjernobyl og Eight Hour

Og, kære læser, gør Dem selv den tjeneste at tage turen, hvad enten De på forhånd er for eller imod en gedigen omgang socialrealisme set i børnehøjde, hvor lyden af skyld, skam og svigt buldrer ud af iturevne hjerteklapper på en dysfunktionel (skilsmisse)familie, hvor selvoptagede voksne – med fokus på henholdsvis Tjernobyl og Eight Hour Cream – gør et uskyldigt barn fortræd og efterlader drømmen om en bare nogenlunde normal barndom i ruiner.

For »Katalog over katastrofer« er i sandhed turen værd.

Og her ville det så måske være gevaldigt passende med en lidt mere konkret gengivelse af alt det, der sker undervejs i Stine Askovs 302 sider lange roman, og dermed skabe en lang række tekstnære argumenter for min påstand om turens værdi. Men jeg sidder allerede nu med en fornemmelse af, at jeg allerede nu har afsløret for meget.

For det første, fordi jeg er bange for at afsløre bogens slutninger, der – til trods for at »Katalog over katastrofer« hverken er en krimi eller for den sags skyld en spændingsroman – er lidt af en følelsesmæssig cliffhanger.

Og for det andet, fordi det (også) føles forkert at dykke ned i bogens mere eller mindre konstante mørke og møgbeskidte indre og trække bærende grundelementer a la Helles (had/kærligheds)forhold til sin far, til sin mor, til Tommy og Troels, til Balle og Bjørg og til alle de andre figurer frem i dagens lys.

Præpubertært bøvleri

Jamen kan man så ikke – uden problemer og med rette – dvæle lidt ved et eller flere af bogens gennemgående temaer, såsom en piges præpubertære bøvl med alt lige fra venskaber og mobning til menstruation og kærlighed?

Eller hvad med kunsten at flå en fisk, plukke en høne, skyde en hjort, lappe en cykel, håndtere en brand, redde et menneskeliv, redde sig selv, gå på hænder eller fjerne tang fra et net i buldrende mørke og bidende kulde, mens alt indeni og rundt om én falder fuldstændigt fra hinanden?

Nej, hverken det ene eller noget andet synes hensigtsmæssigt. For det vil simpelt hen spolere rejsen fra start til slut og dermed spænde ben for den dybe begejstring (eller rettere: finurlige fortvivlelse) over det ganske overraskende (anti)klimaks, der finder sted på bogens sidste sider, og som sætter et flot punktum for en frygtelig og fascinerende historie om en ung pige, som man sent vil glemme.

Og det er helt og holdent Stine Askovs fortjeneste. Jer derfor heller ikke længere i tvivl om, hvem hun er.

Katalog over katastrofer

Forfatter: Stine Askov. Antal sider: 302 sider. Pris 249,95. Forlag: Gyldendal.