Boganmeldelse: Forfatteren fordrejer de Radikales åndelige fader ud af form

Viggo Hørup, som bl.a. var medgrundlægger af Politiken, er en interessant politisk figur, som nutiden kunne lære af. Desværre er bogen er for overfladisk. Viggo Hørup har i det hele taget fortjent en bog, som er mere Hørupsk.

Bogen om Viggo Hørup prætenderer især at afdække hans demokratiopfattelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt

Peter Lauritsens bog om Viggo Hørup tager udgangspunkt i en lang række artikler og taler, som Hørup udarbejdede i slutningen af 1800-tallet og frem til sin død i 1902. Det er en skelsættende periode i dansk politisk historie, præget af provisorietiden under J.B.S. Estrup.

Hørup dør, inden Det radikale Venstre udskilles som selvstændigt parti fra Venstre. Han kæmper således i ord og skrift i Venstres radikale fraktion, som blandt andet støttes af gårdmænd, husmænd og en række københavnske intellektuelle.

»Bogen er hurtigt og let læst. Gengivelsen af Hørups tekster er interessant læsning. De er som stjerner på nattehimlen i forhold til den øvrige tekst.«


Hørups hovedfjende var det såkaldt dannede nationalliberale borgerskab. Lauritsen ser Hørup – i stil med mange andre – som en slags åndelig fader for de Radikale. Blandt andet er han medgrundlægger af De Radikales mangeårige hovedavis, Politiken.

Bogen om Hørup prætenderer især at afdække hans demokratiopfattelse. Vi hører også en del om, hvordan Hørup opfattede et virkeligt demokrati. Det skulle omfatte en demokratisk grundlov med udbredt valgret og ytringsfrihed. Folketinget skulle være det centrale magtorgan. Desuden skulle det være muligt for vælgerne at dele sig efter anskuelser, hvilket indebar politikere med principfaste standpunkter, der repræsenterede mere end specifikke befolkningsgruppers interesser.

Samtidig skulle den politiske kamp mellem de forskellige anskuelser bygge på faglig viden og ikke blot bestå i bragesnak. Hermed antoges debatten også at blive nøgtern, ærlig og rationel i stedet for følelsespræget.

Manglende faglighed

Bogen er hurtigt og let læst. Gengivelsen af Hørups tekster er interessant læsning. De er som stjerner på nattehimlen i forhold til den øvrige tekst.

Bogens uheldige sider består blandt andet i, at forfatteren partout vil anvende Hørup som murbrækker for egne radikale synspunkter i nutiden. Nogle gange glider teksten ganske uanalytisk fra Hørup til Lauritsen og fra Hørups tid til moderne tid. Sine steder ender bogen sprogligt og indholdsmæssigt som en art læserbrev fra en radikal.

En anden uheldig side er bogens manglende faglighed, hvilket forekommer ironisk, al den stund Hørups synspunkt var, at faglig viden skulle udgøre politikkens grundlag. Forfatteren bekender indledningsvist, at han ikke er historiker, men det burde ikke have forhindret ham i at fremkomme med mere om Danmark og Europa som historisk ramme for Hørups tankeunivers.

Da bogen især behandler Hørups demokratiopfattelse, kan det også undre, hvorfor den ikke sættes i perspektiv i forhold til den omfattende faglige debat angående de forskellige demokratiopfattelser, som eksisterer. Er det Alf Ross, Hal Koch, Joseph Schumpeter eller Robert Dahls demokratiopfattelse, der Hørup ligner mest, og hvad er implikationerne heraf?

Er Hørup en slags tidlig deliberativ demokrat eller ej? Besvarelsen af disse spørgsmål kunne have bidraget til bogen med en dybde og en flerlagsstruktur, som den nu i høj grad savner.

Foto: Bogens omslag/Gads Forlag.

Til gengæld får vi en del bragesnak om, hvorfor Hørup er relevant for moderne politik og ikke mindst den radikale dagsorden i den forbindelse. Blandt andet nævnes det, at visse populistiske politiske kræfter i nutiden truer med at underminere den demokratiske grundlov, som Hørup i sin tid forsvarede så stærkt.

Bogen burde være mere hørupsk

I bogen kunne det imidlertid godt have været ærligt oplyst, at den mest eklatante underminering af Grundloven var, da en radikal undervisningsminister – i form af Ole Vig Jensen – pressede Tvind-loven igennem i Folketinget. Loven blev siden underkendt af Højesteret som grundlovsstridig.

Vi hører heller ikke blot en enkelt kritisk overvejelse om, hvorvidt Hørups krav om realisme, nøgternhed og småstatsrealisme i dansk politik nu også altid stemmer overens med praktisk radikal politik af i dag.

Alt i alt er det fristende at citere en anmeldelse af Hørup selv som konklusion på ovenstående:

»Ord så store som stokroser knækker på deres spinkle stilke og ligger og flyder mellem hinanden, uden at Hr. [Lauritsen] vil gøre sig den umage at rede dem ud og binde dem ordentligt op.«

Behandlingen af Hørups demokratiopfattelse havde fortjent en bedre og mere hørupsk bog.

Peter Lauritsen er professor (MSO) på Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet.

Hvad skal det nytte? På sporet af Hørups demokrati.

Forfatter: Peter Lauritsen.  Pris: 200 kroner. Bogen udkommer 28. februar 2020. Sider: 160. Forlag: Gads Forlag.