6 stjerner: Umådeligt smuk og medrivende roman fortæller om den determinisme, vi alle er underlagt

Boganmeldelse: »W.« følger den fattige Johann Christian Woyzeck, kendt fra Büchners drama, idet han brutalt drives gennem livet, prisgivet en række fascinerende og voldsomme kausalitetskæder midt i perioden for Sturm und Drang, Napoleonskrigene og psykologiens fødsel.

Steve Sem-Sandberg har med »W.« skrevet en vild roman, der river læseren med sig som en stærk strøm, idet alting konstant ændrer og udvikler sig, mens visse fundamentale kræfter og love forbliver uforandrede. »W.« var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michal Cizek/Ritzau Scanpix

Gennem sin fremstilling af en specifik og historisk virkelig skæbne iværksætter den svenske forfatter Steve Sem-Sandberg i sin smukke, psykosomatiske, historiske roman en bredere og stærkt medrivende undersøgelse af den determinisme, som mennesket er underlagt.

»W.« giver grundigt indblik i både samme Johann Christian Woyzecks liv, som Büchner baserede sit kendte drama på, og i en specifik kulturel og i en specifik historisk periode i europæisk historie, hvor Sturm und Drang prægede litteraturen, og teorien om det psykosomatiske blev udviklet i lægevidenskaben.

»Stjernerne bevæger sig til stadighed. Der går ikke en dag, uden at alting styrter.«


Samtidig belyser romanen helt universelle og uforanderlige forhold, herunder meningsløsheden som eksistentielt grundvilkår i verden og illusionen om menneskets frie vilje. Hele tiden er der i romanen en spænding mellem to niveauer, mellem det omskiftelige menneskelige liv med al sin tumult, elendighed og konstante forandring og universets urokkelige love, de fundamentale, konstante principper, som styrer den omgivende og af mennesket uafhængige natur.

Romanen følger den fattige Woyzeck, idet han brutalt drives gennem livet, prisgivet en række fascinerende og voldsomme kausalitetskæder. Han udlæres som parykmager, lige da parykker begynder at gå af mode. Så følger en række næsten ufatteligt hårde og usle år; de fleste af dem som fodsoldat i hæren under Napoleonskrigene. Ved hans tilbagevenden til Leipzig efter krigen, skildres hans famlende og fejlslagne forsøg på her at overleve og det mord på enkefru Johanna Woost, som har gjort Woyzeck til en historisk overleveret og velbeskrevet skikkelse.

»Inkvisiten« og »delinkventen«

Afsættet for fortællingen er retssagen og de mentale og fysiske undersøgelser, Woyzeck undergår i fængslet efter mordet og forud for sin henrettelse. Hans livshistorie fremlægges fragmentarisk gennem dialogiske passager, reproduktion af juridiske og personlige breve og medicinske dokumenter samt gengivelse af et langvarigt og omhyggeligt forhør i fængslet af »inkvisiten« og »delinkventen«, foretaget af den nedladende hofråd Clarus.

Det juridiske apparat i Woyzecks samtid leder efter det psykologiske motiv for mordet på Johanna Woost og interesserer sig særligt for spørgsmålet om, hvorvidt W. var i affekt eller kontrol under gerningen, sindssyg eller ved sin fulde fornuft, og dermed, om han kan stilles til ansvar og straffes for forbrydelsen, eller om han skal behandles.

»Når han erkender, at han ingen indre kerne har, intet centreret selv, forklarer han det således med, at dæmoner har fjernet hans sjæl.«


I kontrast hertil undersøger Sem-Sandberg årsagen til gerningen, og i sin blotlæggelse af mordet som en uundgåelig del af kausalkæder, som Woyzeck er ligeså meget offer for som den myrdede Johanna Woost, underminerer W. hele rettergangens logik og problematiserer begreberne om ansvar, skyld og straf.

Woyzeck er en umådelig interessant og tragisk figur i Sem-Sandbergs fremstilling, et »naturbarn« med intuitiv forståelse for manglen på fri vilje og fraværet af indre essens og sjæl. Han fornemmer, at han er styret af komplekse mikroprocesser i hjernen såvel som af ydre påvirkninger og de samfundsmæssige begivenheder og udviklinger, han impliceres i, selv om han ikke kan overskue eller gennemskue sammenhængene.

Fornemmelsen af blot at være vidne til, at hans liv udfolder sig, at impulser sætter ind, inklinationer manifesterer sig og fører til handlinger, gennemsyrer Woyzecks eksistensoplevelse. Hans indsigt i disse grundlæggende realiteter sygeliggøres og kriminaliseres af samtiden, og Woyzeck selv søger at forklare sine oplevelser med religiøs overtro. Når han erkender, at han ingen indre kerne har, intet centreret selv, forklarer han det således med, at dæmoner har fjernet hans sjæl.

Nattemørkets stjerne

»W.« er en rig, eksperimenterende og meget smuk roman. Beskrivelserne af den depraverede menneskelighed er iblandet slående passager om naturen, som besjæles i menneskets betragtning af den, men forbliver uberørt af hele det menneskelige spektakel af lidelse, angst, bestialitet.

»Træerne, der strækker sig efter nattemørkets stjerne, men stivner af skræk, når solen står op for at fuldføre sin brølende bane over himlen.«

»W.« er præget af en sjælden omhyggelighed, nysgerrighed og fokusering. Samtidig er det en vild roman, der river læseren med sig som en stærk strøm, idet alting konstant ændrer og udvikler sig, mens visse fundamentale kræfter og love forbliver uforandrede.

»Stjernerne bevæger sig til stadighed. Der går ikke en dag, uden at alting styrter.«

Bogen hiver læseren med, idet den glider fra det historisk og biografisk specifikke til det abstrakte, fra virkelighed til hallucination og delirium. Med sin fragmentarisme synes værket at frembringe en særlig form for autenticitet, en eksistentialistisk realisme, som er usædvanlig, især for en historisk roman og meget overbevisende.

W.
Forfatter: Steve Sem-Sandberg. Oversætter: Birgitte Steffen Nielsen. Sider: 454. Pris: 300. Forlag: Forlaget Palomar