6 stjerner til Piketty: De socialdemokratiske partier opfører sig som en indisk præstekaste, der nedgør sine egne rødder

Thomas Pikettys formidable værk »Kapital og ideologi« er en tour de force gennem en datamængde af skrækindjagende dimensioner. På trods af en snert naivisme i nogle af bogens løsningsforslag, er det et værk der vil påvirke den økonomiske tænkning de kommende år.

Den franske økonom Thomas Pikettys nye bog, »Kapital og ideologi« er et værk, som vil påvirke samfundsdebatten de kommende år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Joel Saget/AFP/Ritzau Scanpix

Den franske økonomiprofessor Thomas Piketty har i hele sin karriere (han er 48 år) i virkeligheden altid skrevet om samme emne: social og økonomisk ulighed. I samme moment har han – på grund af sine undersøgelser – bevæget sig i retning af at være mindre liberal og mere socialistisk, som han skriver i bogens konklusion.

Han udgav for syv år siden bogen »Kapitalen i det 21. århundrede,« som blev solgt i 2,5 millioner eksemplarer og udkom i 40 lande. Den handlede kort fortalt om den ulighed, som ifølge Piketty skyldes, at aflønningen af kapitalen vokser mere end aflønningen af arbejdsindsatsen.

Toneangivende

I den nye moppedreng (1.036 sider) breder Piketty perspektivet ud både geografisk og fagligt. Langt flere lande i verden er med i analysen af ulighedens historie og nutid, og den trækker på langt flere samfundsvidenskabelige discipliner end økonomien. Især inddrager han ideologiens betydning for ulighedens udvikling og ændrede karakter. Det er der kommet en formidabel bog ud af, som sandsynligvis bliver lige så toneangivende som den forrige.

Når Piketty inddrager ideologien i denne bog, skyldes det naturligvis, at han er overbevist om dens vigtighed, når det drejer sig om ulighed. For sociale og økonomiske uligheder skal til stadighed begrundes, og det tager ideologien sig af.

Peter Nedergaard

»I vestlige demokratier skifter magten som regel mellem denne højtuddannede gruppe på centrum-venstrefløjen og den velaflagte businesshøjrefløj. Den brede befolkning er i vid udstrækning koblet af.«


I bogen foretager Piketty en tour de force gennem de historiske og nutidige kilder om emnet. Han tager afsæt i den såkaldte trifunktionelle ulighed mellem gejstlighed, adel og tredjestand i de førmoderne samfund. Pointen hermed er at vise, at dels er der mange efterladenskaber herfra i moderne samfund, dels gælder, at uligheden både dengang og nu skal begrundes ideologisk.

Han følger især udviklingen i Frankrig (den primære case), Storbritannien og Sverige (Danmark er desværre næsten fraværende i bogen). Uden for Europa dykker Piketty ned i kilder vedrørende USA (blandt andet retfærdiggørelsen og det modsatte af slaveholdet), Brasilien og europæiske kolonier i Afrika og Asien. Uden for Europa er Kina og Indien hjørnestenene i undersøgelsen af uligheden.

Voksende ulighed overalt

I nutiden viser Piketty, hvordan den økonomiske ulighed som helhed er vokset i så godt som alle regioner i verden siden 1980-90 undtagen i dem, som allerede var voldsomt ulige. Samtidig er der den nuance heri, at ulighederne er mindsket mellem bunden og midten af den globale indkomstfordeling, og at de er steget mellem midten og toppen af indkomstfordelingen.

En konsekvens heraf er den forstærkede populisme, som ifølge Piketty er en paraplybetegnelse, som »eliten ofte anvender til at nedgøre alle de politiske bevægelser, som den ikke mener, at den har tilstrækkelig kontrol over.« Det politiske problem i den forbindelse består i, at de socialdemokratiske partier (i bred forstand) ikke har evnet at forny deres program og ideer om retfærdighed siden 1980erne, da nationaliseringsdagsordenen mistede sin appel, og masseuddannelsernes tidsalder indtrådte.

Disse partier er i stedet blevet overtaget af det, som han kalder »den brahmanske venstrefløj«, der som den veluddannede og velstående indiske præstekaste i virkeligheden ser ned på venstrefløjens traditionelle rødder i form af de uuddannede lavindkomstgrupper.

I vestlige demokratier skifter magten som regel mellem denne højtuddannede gruppe på centrum-venstrefløjen og den velaflagte businesshøjrefløj. Den brede befolkning er i vid udstrækning koblet af.

Pikettys løsning på miseren er en form for »socialføderalisme« på tværs af staterne – i første omgang i Europa – og »deltagersocialisme« på virksomhedsniveau internt i landene. Det kræver i første omgang en delegitimering af den nuværende samfundsorden. Piketty ser givetvis sine egne bøger som led heri.

Manisk grundighed

Mens de fleste økonomer excellerer i små videnskabelige artikler på 15-20 sider om et eller to faglige detaljeemner i udvalgte nichetidsskrifter, går Piketty den anden vej. Han tager sit brede yndlingsemne om ulighed op og behandler det med en manisk grundighed fra alle mulige vinkler over hundredevis af sider. Han er endda ikke engang ræd for at inddrage eksempelvis litterære kilder i sin behandling.

I tillæg er Pikettys styrke den ekstremt solide dataindsamling, som han gengiver i talrige figurer og tabeller spredt ud over teksten med rund hånd. De drejer sig om alt fra størrelsen af den franske adel frem til revolutionen, indkomstuligheden i Kina og den partipolitiske venstrefløjs bevægelse i Europa og USA fra arbejderparti og til de højtuddannedes parti i perioden 1945-2020.

Man kan kritisere Piketty for, at han har en lidt naiv forestilling om, at politikere – blot de ville og havde den rette indsigt – kunne gennemføre løsninger, som drastisk reducerede uligheden både nationalt og globalt.

I sin iver for at distancere sig fra enhver determinisme og »strukturalisme« risikerer han at ende i den modsatte grøft. Hvis idealisten Piketty oftere havde taget realisten Piketty i hånden, kunne bogen – især i sidste fjerdedel, hvor han forsøger sig med løsningsforslag – have fået en ekstra analytisk dimension.

Det er dog småting. På det tidspunkt, hvor vi når derhen, har bogen allerede gjort sig fortjent til en status som disse års bedste samfundsbog.

Forfatter: Thomas Piketty. Kapital og Ideologi. Forlag: Informations Forlag og DJØF Forlag. Oversættelse: Peer Bundgaard, Manni Crone, Adam Diderichsen og Niels Ivar Larsen. Sider: 1.036. Pris: 450 kroner.