5 stjerner: Suveræn bog fra tidligere minister om dannelsens katastrofale deroute bør læses af alle

Boganmeldelse: Tidligere undervisningsminister Merete Riisagers »Selvbyggerbørn« er en vigtig og begavet bog om den fatale kurs, vi udstikker for fremtidige generationer, når de voksne abdicerer som forældre og overlader børnene til at navigere i en tiltagende kompleks verden på egen hånd.

Riisager åbner sin fremragende bog med en nøgtern beskrivelse af problemet: På overfladen virker børn og unge i dag målrettede og stræbsomme, men billedet er sammensat. De er også mere sårbare og usikre end nogensinde. Skoletrivslen bliver år for år værre med flere skoleskift og flere konflikter. Flere børn og unge har psykiske lidelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det er ikke svært at se Merete Riisagers motiv for at springe ud som forfatter. Hun blev i 2016 som undervisningsminister for Liberal Alliance sat i spidsen for en folkeskolereform, hun var imod. Hun forsøgte uden held at styrke faget tysk som en del af dannelsesprojektet. Og hun måtte gennemføre en gymnasiereform, hun ikke rigtigt selv troede på.

Alt sammen temmeligt utilfredsstillende, når man passioneret er gået ind i politik for at styrke dannelsen i form af viden, moral og adfærd. Og når man oprigtigt er optaget af at styrke vilkårene for alle de børn, der i det moderne samfund sort på hvidt mistrives.

»I en københavnsk 8. klasse havde kun en enkelt elev hørt om Svendborg – han mente, at det muligvis var en by i Holland.«


Riisager åbner sin fremragende bog med en nøgtern beskrivelse af problemet: På overfladen virker børn og unge i dag målrettede og stræbsomme, men billedet er sammensat. De er også mere sårbare og usikre end nogensinde. Skoletrivslen bliver år for år værre med flere skoleskift og flere konflikter. Flere børn og unge har psykiske lidelser.

Forfatterens forklaring er klar og velunderbygget: At alt for mange børn vokser op uden tydelige krav til opførsel og deltagelse i hjemmet og uden at lære de helt basale færdigheder i skolen. De er »selvbyggerbørn«, som forfatteren kalder den nye karaktertype.

Arven fra Fonsmark

Elendigheden bliver belyst med både velvalgte og desværre helt genkendelige eksempler, der har det tilfælles, at de efterlader barnet med et umuligt ansvar for at nå sine egne læringsmål, planlægge familiens ferie og løse alle den store klodes problemer. Børnene skal »innovere«, de skal diskutere klimakrisen, sult og fattigdom, og de inddrages frejdigt i sendefladen, når DR og Røde Kors vil have skoleelever til at reflektere over covid-19 på et tidspunkt, hvor selv de ansvarlige voksne ikke aner deres levende råd.

Merete Riisager skriver i lange passager som en ny, borgerlig fritænker med arven fra ikke mindst Henning Fonsmark (1926-2006, borgerlig litteraturhistoriker, forfatter og chefredaktør, red.), der i 1996 udgav det kritiske essay »Kampen mod kundskaber« om tilstanden i den danske folkeskole. Allerede dengang kunne Henning Fonsmark fremhæve markante eksempler. I en københavnsk 8. klasse havde kun en enkelt elev hørt om Svendborg – han mente, at det muligvis var en by i Holland.

Siden dengang er tingene kun blevet værre. Vi har på den ene side de voksnes grasserende behov for at undslå sig ansvaret og ikke være voksne – og på den anden side den nytteorienterede OECD-tænkning og de abstrakte teorier om, at eleverne skal »lære at lære«.

I midten står børnene, der i dag bliver svigtet, men som burde kunne udfolde sig som børn, der lærer noget fagligt og har plads til at føle sig trygge og frie i genkendelige rammer.

Så ja, Riisagers projekt er naturligvis både politisk og ideologisk. Hun revser det borgerlige Danmark, Venstre og de Konservative for at have en både overfladisk og nytteorienteret indstilling til skole og uddannelse. Bertel Haarder og Søren Pind får, helt berettiget, roser med på vejen, men ellers er der langt mellem snapsene. Venstrefløjen regner Riisager tilsyneladende slet ikke som en del af samtalen.

Her handler det om kompetencer og arbejdskraft, aldrig dannelse.

Forældreskabets abdicering

Har Riisager ret? Jeg synes det. Hun ligger – uden at nævne det eksplicit – i forlængelse af for eksempel Harold Blooms (1930-2019, amerikansk litteraturkritiker og litteraturteoretiker, red.) »Historien om Vestens intellektuelle forfald« fra 1990erne og de socialpsykologiske perspektiver, der gang efter gang i de seneste årtier har belyst konsekvenserne af forældreskabets abdicering og den frie børneopdragelse.

Foto: Pressefoto.

Ny er analysen således ikke. Den er igennem de seneste årtier ført igennem inden for sociologien, pædagogikken og psykologien. Børn svigtes, når de voksne abdicerer fra voksenrollen.

Bogens væsentligste værdi er i det lys politisk, fordi vi med »Selvbyggerbørn« har en gennemargumenteret og sine steder suveræn kritik af den flydende, abstrakte skoletænkning.

Man kan mene, at bogen sine steder vil for meget, og at Merete Riisager i sine beskrivelser veksler frit mellem børneopdragelse og folkeskolepædagogik, familie og skole. Hendes dannelsesbegreb forbliver således udefineret: Er der tale om faglige færdigheder, eksistentiel robusthed eller begge dele? Er forfatteren allermest forælder eller minister?

Men det tager vi med. Riisager er en suveræn uddannelsespolitiker og måske en lidt mindre suveræn børnepsykolog. Bogen er et vægtigt og nødvendigt bidrag til dannelsesdebatten i både folkeskolen og gymnasiet. Den får ekstra honnør for ikke at polemisere unødigt og intrigant i de ideologiske skyttegrave. Den er slet og ret post til tiden og bør overalt læses med paraderne nede.

Selvbyggerbørn – Hvordan vi overlod en generation til at opdrage sig selv
Forfatter: Merete Riisager. Pris: 250 kr. Sider: 240. Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag.