5 stjerner: Kim Larsens rygeretræte, Junckers »polske te« og en kæmpe »Cliffhanger« i Lars Løkkes nye erindringsbog

Boganmeldelse: Lars Løkkes Rasmussens »Om de fleste og det meste« er velskrevet og underholdende og indeholder et par overraskende afsløringer. Fx at han som teenager deltog i småkriminalitet, og at kommissionsformand Jean-Claude Juncker havde cognac i tekoppen.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har begået en erindringbog. Og noget tyder på, at den tidligere partiformand for Venstre var lidt af en rod som ung – og at han måske alligvel ikke er helt færdig i dansk politik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Pønser Venstres tidligere formand Lars Løkke Rasmussen på et comeback i toppen af dansk politik? Det indtryk efterlades man med efter læsning af de allersidste linjer i hans i øvrigt interessante, underholdende og velskrevne erindringsbog »Om de fleste og det meste«.

Her diskuterer forfatteren nemlig med sig selv, om han igen skal række ud efter den tabte magt eller helt forlade politik. Løkke forklarer, at han ikke duer til at være halvt med i politik. Han kan mærke, at han snart skal træffe en endelig beslutning. I mellemtiden kan partifællerne ligge vågne med bekymringer om, hvorvidt Løkke vil grundlægge et nyt parti. Det er under alle omstændigheder en effektfuld »cliffhanger«, designet til at skabe maksimal opmærksomhed om udgivelsen.

»Løkke åbner op for et væld af andre små interessante nyheder. For eksempel at sangeren Kim Larsen endte med at anderkende Løkkes rygelov, som han ellers var inderligt imod. Det skete blandt andet ved at sende en tjener over til Løkkes bord med en fadøl og to cigaretter.«


Tøjlet bitterhed

I offentligheden var der ellers enighed om, at Løkke holdt en fremragende afskedstale, da han sidste år på Venstres ordinære landsmøde sagde farvel til det parti, som han tjente som næstformand i 11 år og som formand i ti. Ved den lejlighed fik han elegant smedet den sætning sammen, der forsøgte at tøjle den udtalte bitterhed over at være blevet de facto afsat af partiets organisatoriske bagland, mens den på én og samme tid udtrykte taknemmelighed over det opnåede i tidens løb: »Tak for alt til de fleste. Tak til alle for det meste.«

Det var ellers ikke elegantieren Løkke, offentligheden havde set mest til indtil denne formelle sortie. I sin erindringsbog er Løkke helt åben om sin stadigt dybfølte frustration over at blive sat skatmat på forretningsudvalgsmødet i Brejning en fredag aften i august sidste år. Det førte til, at Løkke dagen efter ganske abrupt trak sig som V-formand på hovedbestyrelsesmødet, hvor han optog hele lyddelen på sin mobiltelefon. Den er  optrykt i bogen og udkommer nøjagtigt på etårsdagen for dramaet.

Løkke har på forhånd nedtonet forventningen til det, han kalder for »pligtstof«. Måske fordi meget allerede er omtalt i tidligere portrætbøger. Især Niels Krause-Kjærs bog fra 2009 beskrev grundigt Løkkes formative år og karriere frem til, at han samme år overtog statsministerposten. Alligevel formår Løkke at bidrage med nye fortællinger om sin opvækst i Græsted, herunder kærlige portrætter af sine afdøde forældre, men også om sin beherskede finkulturelle baggrund, som han følte sig lidt tynget af i gymnasiet i Helsinge. Nyt er dog, at Løkke åbenbart som teenager deltog i småkriminalitet. En historie, der bruges som afsæt til det gennemgående selvportræt af en politiker, der er fuldt optaget af at løse samfundsproblemer med blandt andet unge drenge på kanten, hvorfor han med LøkkeFonden vil ændre drengenes uheldige livsbane, så de i stedet kommer i job og uddannelse.

Samfundssnedkeren

Pligtstof er naturligvis hans beretninger om egne store politiske resultater. Sundhedsreform, kommunalreform, tilbagetrækningsreform osv. Det er nok bogens mest tekniske afsnit, men Løkke er en god formidler, der pædagogisk forklarer, hvad der var galt med det tidligere sundhedsvæsen og den gamle kommuneinddeling, og hvorfor han fik lavet det om til noget langt bedre. Engagementet og overblikket som »samfundssnedker« brænder igennem til læseren, og den velskrivende forfatter iblander de knivskarpe analyser med humor i form af en let skjult sarkasme.

Bogen gør sig også bemærket ved, hvad og hvem den ikke omtaler. For eksempel er der et varmt, men også skarpt og kritisk portræt af vennen, tidligere justitsminister Søren Pind, der i øvrigt selv har leveret et lignende kritisk billede af Løkke i sin erindringsbog. Men hvor er de samme portrætter af centrale partifæller som Claus Hjort Frederiksen, Anders Fogh Rasmussen, Kristian Jensen med flere? Beskrivelserne er der kun i glimt.

»Det er næppe nyt for mange, at daværende EU-kommissær Jean-Claude Juncker var glad for en lille én, men at han, mens andre indtog kaffe, gerne drak cognac af tekopper – såkaldt »polsk te« – med EU-præsident Donald Tusk, har ikke været fremme før.«


Fogh får kritik for at have udstyret Løkke med en næstformand, som han ikke selv havde valgt. Det skabte selvsagt store problemer, der senere kulminerede med det velkendte V-hovedbestyrelsesmøde i Odense i juni 2014, hvor Løkke kun med det yderste af neglene fastholdt magten over partiet. Han fortæller ikke præcis, hvad han talte med Kristian Jensen om i kælderen under kongrescenteret, men udelukker fuldstændigt, at der ved den lejlighed blev lovet ministerposter væk. Ifølge Løkke delte han og Jensen den analyse, at sidstnævnte ikke havde et flertal i hovedbestyrelsen til at indkalde til et nyt landsmøde, hvorfor oprørsforsøget var slået fejl. Jensen havde derfor reelt ikke andre muligheder end at indgå et kompromis. Det er i øvrigt Løkkes opfattelse, at det var Claus Hjort Frederiksens pludselige angreb på Kristian Jensen på sommergruppemødet sidste år i direkte TV, der udløste den lavine, der førte til hans fald som formand.

Det er et varmt, men også skarpt og kritisk portræt af vennen, tidligere justitsminister Søren Pind, Lars Løkke leverer i sin erindringsbog. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Løkke åbner op for et væld af andre små interessante nyheder. For eksempel at Kim Larsen endte med at anderkende Løkkes rygelov, som han ellers var inderligt imod. Det skete blandt andet ved at sende en tjener over til Løkkes bord med en fadøl og to cigaretter.

Junckers polske te

Det er næppe nyt for mange, at den daværende formand for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker var glad for en lille én, men at han, mens andre indtog kaffe, gerne drak cognac af tekopper – såkaldt »polsk te« – med EU-præsident Donald Tusk, har ikke været fremme før. Netop de to politikeres rådgivning og hjælp skamroser Løkke for at være helt afgørende for, at Danmark fik en ordning omkring det politimæssige samarbejde i EUROPOL, efter at et flertal af vælgerne i 2015 stemte nej til tilvalgsordningen vedrørende det retlige forbehold. Ifølge Løkke var det hans egne hyppige ophold i rygekabinen på EU-topmøderne, der smedede det personligt gode forhold til Juncker.

I den absolutte petitesse-afdeling afslører bogen også Løkkes glæde over at kunne nyde den tidligere statsministerfrue Egone Baunsgaards rhododendroner på Marienborg, samværet med Dalai Lama samme sted over en kop varmt vand eller lyden af Kris Kristoffersons sang og guitar på de aftener i Malaga, hvor han forfattede bogen.

Undervejs har der dog indsneget sig en mærkværdig fejl. Løkke hævder på side 55, at en S-regering i sommeren 1991 fremsatte en børnepakke. Det kan ikke passe, da der på det tidspunkt sad en VK-regering.

Løkkes bog ligner indtil videre dette års helt store politiske bogudgivelse.

Om de fleste og det meste. Erindringsglimt
Forfatter: Lars Løkke Rasmussen. Forlag: Politikens forlag. Sider: 320 sider. Pris: 300 kr.