Denne tekst har været underlagt en undersøgelse for plagiat. Der er ikke fundet eksempler på plagiat eller mangelfuld kildehenvisning i den pågældende tekst, men Berlingske kan ikke udelukke, at det er tilfældet. Berlingske beklager og henviser til den fulde undersøgelse, der kan læses her.
Okay, er nordmænd bare helt tossede med negationer, tænkte jeg, da jeg fik stukket »Aldrig aldrig aldrig« i hånden.
Titlen på norske Linn Strømsborgs nye roman fik mig selvfølgelig øjeblikkeligt til at tænke på også norske Nina Lykkes roman »Nej nej og atter nej« fra 2016.
Hvorfor er grundantagelsen, at en kvinde først er fuldkommen, når hun også er mor?
Men hvor Lykkes roman lidt groft skitseret handler om at overleve kernefamilien og det, der kommer på den anden side af den, når ungerne er fløjet fra reden, og man skal finde sig selv igen, så handler 34-årige Strømsborgs »Aldrig aldrig aldrig« om helt at overleve uden kernefamilien. At overleve uden børn. Men til gengæld at leve med så frygteligt meget andet: En mor, som ikke holder op med at vræle ned i sit strikketøj, før hun får skænket et barnebarn. En bedste veninde, som har skrottet sit eget fede selv til fordel for brystpumpning og uvasket hår. En kæreste, hvis største ønske er at blive far, koste hvad det vil. Og et samfund, hvor vildt fremmede mennesker – der invaderer en kvindes livmoder med spørgsmålet, om hun ikke snart skal se at komme i gang, når hun er over 30 og barnløs – er mere socialt comme il faut, end det er at sige: Ja, jeg er kvinde, jeg kan få baby, men jeg har for helvede bare ikke lyst, og det kommer aldrig aldrig aldrig til at ændre sig!
Det er sådan, livet er for bogens 34-årige fortæller og hovedperson, som vi aldrig får navnet på. Men det gør ikke noget, for vi kender hende alle sammen godt; storbykvinden – eller »karrierekvinden«, selv om hun ikke nødvendigvis dyrker karrieren – der helt frivilligt har valgt børn fra. Eller bare ikke »til«, som romanen plæderer for det burde hedde.
Og hvorfor egentlig ikke?
Hvorfor er grundantagelsen, at en kvinde først er fuldkommen, når hun også er mor? Hvorfor kan en mand og en kvinde, der elsker hinanden, ikke bare leve lykkeligt til deres dages ende ved at rejse verden rundt og spise på lækre restauranter og se solen gå ned bag Operahuset i Oslo?
Den slags spørgsmål stiller forfatteren sammen med læseren undervejs, og det er på høje tid, at nogen i litteraturen gør det. Hovedperson gennemtrawler populærkulturen for barnløse forbilleder og finder et par ekstreme eksempler: den søde, stille Jane Austen og den sexy, savage Samantha fra Sex and The City, men hvad skal kvinden der er midtimellem dog bruge det til?
Du bliver så smuk
Ud over at bidrage til et tørkeramt område i litteraturen er dette en helt forrygende uselvisk og omsorgsfuld roman; den er i al sin lethed til for læseren med alt fra karaktererne, som vi millennials (den irriterende, angstmarinerede generation omkring de 30) genkender fra vores egen bekendtskabskreds, til de troværdige dialoger og indskudte refleksioner over datid, nutid og forestillet fremtid i et uforurenet, næsten banalt sprog. Hvilken kvinde, som ikke ønsker at vælge børn til, ville ikke føle sig set og valideret af at læse en passage som denne:
»Du bliver så smuk som gravid, var der en, der sagde til mig engang. Jeg havde en kjole på, som var tætsiddende over brystet og løs over maven. Du bliver en fantastisk mor. Du er skabt til det, det ligger i os, kodet ind i generne. (…) Kiloene forsvinder igen, organerne skal finde tilbage til deres rette plads efter at være blevet skubbet op under ribbenene for at gøre plads til barnet. Vores kroppe reparerer sig selv, alle cellerne samarbejder for dig, inde i dig. Jeg er ikke bange for det, det er ikke forfængelighed, der gør, at jeg ikke vil have et barn. Det er rædslen for at miste mig selv, for at miste hovedet, ikke kroppen.«
»Aldrig aldrig aldrig« er en gave til den første generation, der rigtigt har sat spørgsmålstegn ved, om det at skabe en kernefamilie er meningen med livet. Den er en oplysning til samfundet om at indstille galskabsinvasionen af kvinders livmoder, og den er en kærlig, forstående veninde til alle, der ikke vil have børn, fordi de bare ikke vil have børn – og nægter at stå skoleret for den yderst private beslutning.
Titel: Aldrig aldrig aldrig. Forfatter: Linn Strømsborg. Oversætter: Karen Fastrup. Sider: 276. Pris: 279 kr. Forlag: Turbine
