Voldsom stigning i antallet af indvandrer-elever på nogle gymnasier

Det kan gå meget hurtigt. Faktisk behøver der kun at gå et par år, før alarmklokkerne pludselig begynder at bimle højlydt på rektors kontor.

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at tilgangen af nye gymnasielever med udenlandsk baggrund stiger meget pludseligt på nogle gymnasier i de større byer.

På Herlev Gymnasium udgjorde elever med udenlandsk baggrund 22 pct. af de nye 1.g’ere i 2010, mens andelen var steget til 48 pct. i 2016. På Høje-Taastrup Gymnasium var den tilsvarende udvikling 32 til 52 pct. På Langkaer Gymnasium udgjorde elever med udenlandsk baggrund 40 pct. af 1.g’erne i 2010 og 73 pct, i 2016, mens tallene for Frederiksberg Gymnasium lød på 33 pct. i 2010 og 48 pct. i 2016.

Den udvikling har ikke kun alarmeret rektorerne, men også politikerne. Den etniske opsplitning har vokset sig til så stort et problem, at regeringen i sin store ghettoplan, der blev præsenteret i sidste uge, har lanceret en model for at vende udviklingen.

Balancen er tippet, lyder det fra rektor Maja Bødtcher-Hansen fra Frederiksberg Gymnasium, som i de seneste år er blevet søgt af flere unge med indvandrerbaggrund og adresse på Nørrebro og i Nordvest.

»Jeg kan ikke svare præcist på hvorfor. Jeg tror, det handler om, at der kommer større generationer ind, og at man vælger det gymnasium, hvor man kender andre. Mange af de unge er identitetssøgende og skaber deres identitet ud fra, hvor de går,« siger hun.

Gymnasiet har hverken indført bederum eller særlige regler for »dit eller dat«. De mange elever med for eksempel tyrkisk, kurdisk, arabisk, afrikansk, polsk eller anden etnisk baggrund bidrager ifølge rektoren til at gøre verden større, og mange af dem er også meget opsatte på klare sig godt og tage en videregående uddannelse.

Påvirker skolernes økonomi

Men sammensætningen har en slagside, tilføjer Maja Bøtcher-Hansen. Dels er det faglige niveau generelt lavere blandt elever med anden etnisk baggrund. Dels er frafaldet blandt de elever højere. Det rammer økonomien, eftersom pengene følger den enkelte elev.

»Det er et aspekt ved denne diskussion, som vi ikke har talt nok om: At de skoler, som faktisk løfter en stor opgave og står på hoved og hænder, også bliver straffet økonomisk, i og med at det større frafald giver færre taxameterkroner. Det gør, at vi har færre lærerkræfter,« siger Maja Bødtcher-Hansen, der nævner som eksempel, at det kan give faglige og pædagogiske udfordringer, at mange elever med anden etnisk baggrund ikke har samme kulturelle forudsætninger som etnisk danske elever, herunder betydningen af værdien af gruppearbejde.

Men Frederiksberg-rektoren mener, at prædikatet indvandrergymnasium er uretfærdigt. Fordi der stadig er overvægt af elever med dansk baggrund, og fordi betegnelsen ikke favner både de problemer og den berigelse, som elevsammensætningen giver.

Både gymnasier og politikere er begejstrede for de unge indvandrerelevers lyst til uddannelse. Problemet er bare, at de har en tendens til at »klumpe sig sammen« på udvalgte gymnasier, som elever med dansk baggrund så holder sig væk fra. Integrationsordfører Mattias Tesfaye (S) har foreslået en kvote på max. 30 pct. med udenlandsk baggrund på hvert gymnasium for at sikre, at vi »lærer hinanden at kende på tværs af religiøse og kulturelle baggrunde«.

»Den almene dannelse er helt afgørende i det danske gymnasium. Dette svækkes af etnisk opdelte gymnasier. Jeg ved godt, at nogle unge piger er trætte af hele tiden at skulle forsvare deres tørklæde. De søger derfor et gymnasium med mange muslimer. Men det bliver for bekvemt. Det er netop i kulturmødet, at integrationen sker. Hvorfor drikker du så meget øl? Hvorfor må du ikke have sex før ægteskab? Vi har brug for, at de unge stiller hinanden disse spørgsmål,« siger Mattias Tesfaye.

Men ifølge lektor Kathrine Vitus fra Aalborg Universitet er det ikke så underligt, at de unge går efter at være et sted, hvor der er mange, der ligner dem selv. Det gør vi nemlig allesammen.

»Der er nogle sociale dynamikker, som gør, at vi søger at etablere smags- og interessefællesskaber. Det giver os bekræftelse og emotionel energi. Sådan gør alle moderne mennesker, fordi vi ikke er så bundne af de traditionelle fællesskaber, som tidligere grupperede folk. Vi ser det særligt udpræget blandt unge, fordi de er i et vadessted og endnu ikke har et etableret liv med en fast forestilling om, hvem de er, og hvad de skal,« forklarer Kathrine Vitus.

»De grupperede sig efter farve«

Hun arbejder på et forskningsprojekt om minoritetselever på gymnasier, og i den forbindelse har hun i 2013 gennemført feltarbejde på et gymnasium, hvor majoriteten var dansk, men hvor der var et større mindretal af etniske minoritetselever. På gymnasiet kunne hun se, at eleverne i nogle sammenhænge, for eksempel i pauserne, holdt sig til deres egen etniske gruppe.

»De grupperede sig efter farve. I pauserne klumpede de sig sammen forskellige steder – danskerne i et opholdsrum, de unge med minoritetsbaggrund i et andet rum, mens eleverne var mere blandede på udendørsarealerne. Mange af eleverne problematiserede opdelingen. De syntes, det var decideret ufedt. Men det var selvforstærkende, for de fortalte også, at de ville føle det akavet og mærkeligt, hvis de pludselig en dag gik ind i »de andres« opholdsrum«.

Generelt ønskede eleverne på gymnasiet dog at lære hinanden at kende på tværs af etniske skel, og mange havde aktivt valgt gymnasiet, fordi de vidste, at det var et socialt og etnisk blandet gymnasium. Kathrine Vitus oplevede, at eleverne var imødekommende og nysgerrige på tværs af etniske skel.

»Vi skal passe på, at vi ikke kun får øje på det, der skiller dem, for så kommer vi til at understøtte en polarisering,« siger hun.