Må dit barn gå i skole med mindre privilegerede børn?

De fleste forældre vil formentlig skynde sig at svare ja til spørgsmålet. Men i virkelighedens verden vælger vi anderledes.

Der bliver færre og færre skoler, hvor top møder bund, hvor smedens søn møder overlægens datter, hvor vores børn får forståelse for og indsigt i livsvilkår, der er meget forskellige fra deres egne. Det viser en ny analyse fra AE Rådet.

Og billedet er bekymrende, mener Venstres Bertel Haarder, som har været undervisningsminister i en række borgerlige regeringer.

»Det er et problem, når samfundet lagdeles. Det er en meget vigtig dansk værdi, at vi mødes - også i skolen – på tværs af uddannelse, erhverv og baggrund. Det er en værdi i sig selv, at man mødes på tværs af alle de ting, der deler os,« siger han.

De blandede skoler er i kraftig tilbagegang. I 2007 havde næsten 40 pct. af landets skoler en nogenlunde ligelig fordeling af alle indkomstgrupper fra top til bund. I dag er andelen faldet til 28 pct.

»På bare ti år er der blevet færre indkomstblandede skoler, og udviklingen gælder hele landet,« siger analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul.

Han mener, det kan skyldes, at folk i stigende grad bosætter sig ved siden af nogen, der ligner dem selv. Denne »ghettoeffekt« findes både i toppen og i bunden.

»Hvis folk i toppen aldrig møder dem, der bliver syge eller mister jobbet, så bliver forståelsen for dem mindre. Velfærdssamfundet bygger på skattesystemet, og lysten til at betale ind til nogen, man aldrig møder, tror jeg, er mindre. Og så kan opbakningen til skattesystemet ryge. For folk, der er isoleret i bunden, kan konsekvensen være, at man får mindre forståelse for resten af samfundet. Det kan medføre, at man er mere villig til at snyde med overførsler eller udføre sort arbejde.«

Professor i sociologi, Martin D. Munk, der har speciale i social mobilitet, mener, de socialt opdelte skoler kan udgøre et problem for vores demokrati.

»Det kan betyde, at vores børn bliver fagligt dygtige, men mister sociale kompetencer, fordi de ikke kender andre end deres egen slags. Dermed kan det blive et demokratisk problem for vores samfund, fordi det bygger på, at vi har et kendskab til og en forståelse for andre menneskers livsvilkår,« siger Martin D. Munk, der arbejder på Aalborg Universitet.

»Vi er ikke længere så fællesskabsorienterede, men er mere optagede af, hvordan vores egne børn får den mest optimale skolegang og lærer mest muligt. Det er en meget stærk bevægelse i især den hvide øvre middelklasse,« siger Martin D. Munk.

Forfatteren og samfundsdebattøren Lars Olsen, der bl.a. har hyldet den blandede folkeskole i bogen »Den sociale smeltedigel«, mener, at politikerne har forsømt at prise folkeskolen som mødestedet for alle samfundslag.

»Politikerne burde gå foran og italesætte kvaliteterne ved at have en blandet folkeskole. Det er der jo stort set ingen, der gør,« siger Lars Olsen.

Folkeskolen er en del af Socialdemokratiets DNA

I de seneste mange år har debatten om skolen især handlet om kvalitet. Lærer børnene at læse og regne? På hvilke skoler får eleverne de højeste karakterer? Men Undervisningsordfører Anni Matthiesen (V) mener, folkeskolen i højere grad kunne markedsføre sig på, at den er mødestedet for børn og unge fra forskellige samfundslag.

»Det er en bekymrende udvikling.  Men vi kan se, at efterskolerne de senere år fået meget stor succes ved at rumme og blande unge fra mange forskellige dele af det danske samfund. Denne dannelse og demokratiske forståelse kan folkeskolerne også slå sig op på,« mener Anni Matthiesen.

Undervisningsordfører Annette Lind (S) kalder det »en del af Socialdemokratiets DNA«, at folkeskolen vedbliver at være hele folkets skole. Og det vil kræve ændringer af boligområderne og skoledistrikterne.

{embedded type="node/feeditem" id="34669879"}

Undervisningsordfører Henrik Dahl (LA) mener derimod ikke, at tendensen til mere opdelte skoler nødvendigvis er et problem.

»Det behøver det sådan set ikke at være. Det er trods alt de færreste mennesker, som er meget rige eller meget fattige. I Danmark klumper de fleste sig sammen omkring medianen. Jeg tror, det er en almindelig del af god børneopdragelse at lære at behandle alle mennesker med respekt,« siger han.

Hans forklaring på udviklingen er især, at boligområderne bliver mere homogene.

»Det kræver en meget stor indsats at ændre det. Man kan blande boligformerne – små og store boligenheder – eje og leje. Gør man dét, kan man forstille sig, at der måske sker noget. Men det kræver, at man flytter rundt på de helt store plader, som boligpolitikken hviler på.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Merete Riisager (LA).