Giv os råderet over nogle af lejlighederne i private andelsboligforeninger og giv os lov og ret til købe ejerlejligheder og villaer, som vi så kan udleje til de mest udsatte af vores borgere.

Sådan lyder nogle af de mere opsigtsvækkende opfordringer til regeringen fra teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Ninna Hedeager Olsen (EL), efter at regeringen i forbindelse med sin ghettoplan har medddelt, at højest 40 procent af boligerne i de mest udsatte boligområder i 2030 må være almene boliger.

For København kan det ifølge et nyt notat fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet betyde, at op til 1.737 husstande i bl.a. Tingbjerg og Mjølnerparken de kommende 12 år skal genhuses.

Så mange ekstra boliger er kommunen slet ikke i nærheden af at have til rådighed i dag, lyder det fra borgmesteren. Ifølge hende er København i forvejen mere end hårdt presset på et boligområde, hvor kommunen som udgangspunkt kun råder over en tredjedel af de almene boliger, som selskaberne er forpligtede til at stille til rådighed.

Men kunne kommunen få lov til at bevæge sig ind på det private boligmarked og efterfølgende med boligtilskud leje boligerne ud til udsatte borgere, ville den have bedre mulighed for at genhuse husstande fra de såkaldte ghettoer.

»Vi kunne sådan set sagtens bygge de her 1.700 boliger, men de ville bare ikke blive billige nok til, at disse borgere kunne bo der. Priserne på boligmarkedet går kun en vej her i byen. Vi har allerede et meget større anvisningsbehov, end vi har boliger. I dag er det alene den almene sektor, vi kan benytte os af,« siger hun.

»Når vi skal bygge, bliver det dyrt, fordi grundene er så dyre, og vi skal købe til markedspris. Mange af grundene er private, og vi er tilmed tvunget til at sælge grunde til markedspris til de almennyttige selskaber. Vi kan ikke skabe boliger, der så billige, som dem der allerede står der,« uddyber hun.

Ninna Hedeager Olsen forklarer, at regeringen heller ikke tillader at give udsatte borgere ekstra boligtilskud, så de ville have råd til at bo i andre boliger end dem i f.eks. Tingbjerg.

»Jeg ser gerne, at man kunne tage dyre private udlejningsboliger på Østerbro og den indre by, hvor der næsten ikke er almene boliger, og så have anvisningsret til dem til en husleje, som folk kunne betale,« siger hun.

Du siger, at i private andelsboligforeninger, ejerforeninger osv. skal kommunen kunne råde over en vis andel af boligerne?

»Ja, som i den almennyttige sektor,« svarer hun og understreger, at det også ville gælde »den andelsforening, jeg selv bor i«.

Er det ikke at gå meget langt for at løse et boligproblem?

»Regeringen vil rive folks boliger ned og tage deres hjem fra dem. Hvor skal de her folk gå hen?« spørger hun.

»Jeg har det sådan, at jeg tror på, at vi får det bedste samfund og en bedre by, hvis vi bor dør om dør med mennesker med høj og lav indkomst, forskellige livsforløb, nogle med problemer, andre det kører for. Kunne vi anvise flere boliger, så tror jeg faktisk, at det kunne være med til berige byen. Også for dem på Strandvejen. Det ville berige menneskerne på Strandvejen at møde nogle mennesker, der ikke ligner dem selv, for det er jo netop der på Strandvejen, at folk er allermest homogene. Ikke i Mjølnerparken, hvor folk er super forskellige«.

En mangfoldighed, du vil vride armen om på københavnere med privat bolig for at gennemføre?

»Nej, det er regeringen, der vil det, ved at rive boliger ned,« siger hun.

»Men hvorfor skulle kommunen ikke kunne købe en villa til salg eller en andelsbolig og så udleje den almenyttigt?«

Sidste år havde Københavns Kommune mulighed for at råde over omkring 1.500 almennyttige boliger. Kommunen benyttede sig dog kun af omkring 780 af dem. Resten var for dyre i månedlig husleje.

Regeringen ønsker med 40 procentsmålsætningen at skabe en mere blandet beboersammensætning i de såkaldte ghettoer.

Ifølge notatet fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er der landet over i alt 11.026 husstande i de 16 mest udsatte boligområder i 12 kommuner, der risikerer at skulle genhuses frem mod 2030.

  • I København er det 1.737 husstande

  • I Odense er det 2.135 husstande

  • I Aarhus er det 1.878 husstande

  • I Kolding er det 1.038 husstande

  • I Høje-Taastrup er det 1.153 husstande

  • I Slagelse er det 1.054 husstande

DR har været i kontakt med flere af borgmesterne, og på tværs af partifarver tvivler flere af dem på, at de kan realisere de tal. De har nemlig ikke de fornødne andre almennyttige boliger. Derfor skal der statslige penge til, lyder det.

Se notatet her, artikel fortsætter nedenunder.

»Flyttebilerne skal jo komme, før bulldozerne kommer. Og flyttebilen kommer ikke, før den ved, hvor den skal flytte flyttekasserne hen,« siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), således til DR.

»Og hvis vi skal flytte 1.000 borgere fra eksempelvis Vollsmose, så skal vi sikre, at vi ikke bare får skabt et nyt udsat boligområde et andet sted. Hvis vi skal nå det inden 2030, så må regeringen sætte ressourcer bag sine store ambitioner og højtråbende retorik.«

Meldingen er den samme fra Kolding og Høje-Taastrup, og nogenlunde samme lyd kommer fra piben i Aarhus.

Aarhus-borgmester, Jacob Bundsgaard (S), erklærer sig ifølge DR helt enig i regeringens målsætning. Han finder det da heller »ikke helt umuligt« at genhuse de ifølge notatet 1.878 husstande i Aarhus over de næste 12 år.

»Men hvis man opsætter et mål om meget markant at reducere andelen af almene familieboliger i de udsatte områder, så skal der jo altså være et sted, hvor de her mennesker kan flytte hen. Det er en kæmpe opgave, der kræver en milliardinvestering, hvis det skal lykkes,« siger Jacob Bundsgaard til DR.

Aarhus-borgmesteren understreger, at det er ikke er økonomisk gjort med, at regeringen vil bruge 12 af de 21 milliarder kroner i Landsbyggefonden, som finansieres af alle landets lejere, til nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder frem til 2026.

»Det kan ikke nytte noget, at man lænser Landsbyggefonden fuldstændig, så man ikke andre steder kan renovere boliger for helt almindelige danskere. Derfor skal regeringen smide nogle rigtige penge på bordet,« siger han ifølge DR.

Det er dog ikke alle 11 kommuner, der ifølge DR her og nu smider notatet i skraldespanden. I Slagelse er der i dag ikke ledige boliger til de 1.054 mulige husstande, men i løbet af 12 år burde det være muligt at finde de nye boliger, vurderer borgmester John Dyrby Paulsen (S).

»Men de kan selvfølgelig ikke flytte ud i hvad som helst, for de skal jo kunne betale for den nye bolig. Kunsten bliver ikke bare at flytte problemerne et andet sted hen,« siger han.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) siger i en skriftlig kommentar til DR, at regeringen ikke forlanger, »at omdannelsen - og dermed genhusningen - skal ske over natten«.

»Kommunerne har frem til 2030 til at gennemføre omdannelsen, og over denne årrække vil der være kapacitet til genhusning i kommunerne,« understreger han.