Danske virksomheder er yderst tilbageholdende med at ansætte svage ledige, især lige nu da alle overflødige omkostninger spares væk på grund af tidernes ugunst.
Det bliver derfor en opgave af de helt svære for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) at få succes med den reform af førtidspension og fleksjob, som er på trapperne.
»Som tiderne er nu, ansætter virksom-hederne kun lige akkurat dem, der er brug for. Andet har de ikke råd til,« siger hoteldirektør Jens Zimmer Christensen, formand for Horesta, som organiserer 2.200 hoteller og restauranter.
Administrerende direktør Leif Bach fra Ishøj Hegn, der har 45 ansatte, kalder det for »meget svært« at lukke svage ledige ind i varmen.
»Vi vil gerne, men har ikke altid opgaver nok til en person, som også kræver, at der tages hensyn,« siger han.
Seniorforsker Helle Holt ved Det Nationale Forskningscenter For velfærd (SFI) vurderer tilsvarende, at virksomhederne som udgangspunkt er positive, men at kun få ender med at ansætte personer med nedsat arbejdsevne.
»Omkring en tredjedel af alle danske virksomheder har ansat folk med nedsat arbejdsevne på forskellige former for fleksjob eller løntilskud,« siger Helle Holt.
Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted fra AE-rådet mener, at der er behov for mere uddannelse og mere vækst i dansk økonomi, hvis personer på eksempelvis førtidspension og kontanthjælp skal i arbejde.
Men der er også brug for at øge den økonomiske fordel ved at tage et arbejde, mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
I dag får mange uden arbejde kun 1.000 kroner ekstra om måneden, hvis de tager et ufaglært arbejde.
»Særligt fleksjobordningen er alt for økonomisk attraktiv,« siger Erik Simonsen, chefkonsulent i DA.
Direktør Bo Houman fra Smedegaard Pumper i Glostrup, som har 30 mand i arbejde, vil hellere have en ung medarbejder, der kan arbejde på fuld tid.
»Vi har brug for en stabil indsats, hvor der ikke skal tages særhensyn fra uge til uge,« siger han.