Det skal være slut med at sende ledige på ubrugelige jobkurser og spilde millioner af kroner på bureaukrati, alene fordi kommunerne skal overholde en bestemt tidsfrist for at undgå økonomisk straf fra staten.
Sådan lyder kravet fra landets borgmestre til den reform af beskæftigelsespolitikken, som regeringen og arbejdsmarkedets parter skal diskutere i løbet af foråret. Til gengæld for friheden er kommunerne parate til at bøde for det økonomisk, hvis ikke det lykkedes dem at få flere ledige i arbejde.
»Jobcentrene bruger 45 minutter af en time på administration. Det duer ikke, at vi har et system, hvor det vigtigste er, at den ledige kommer til samtale om mandagen og i aktivering om onsdagen. Derfor ønsker vi mere fleksible regler, uden at vi ændrer på rådighedskravene til de ledige,» siger formand for KL’s arbejdsmarkedsudvalg Erik Nielsen (S), som har præsenteret beskæftigelsesministeren for 10 forslag til en ny politik.
Frihed under ansvar
Kommunerne vil først og fremmest bemyndige de jobklare ledige til selv at være ansvarlige for at forberede samtaler og aktiveringstilbud. Sagsbehandlerne vil til gengæld bruge flere kræfter på at skræddersy tilbuddene til de svageste, da de i nogle tilfælde har brug for en social- og sundhedsmæssig behandling for at kunne varetage et fast job.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er positiv overfor forslagene, som hun vil tage med i forhandlingerne.
»Den tidligere regering havde alt for meget fokus på kontrol, som ikke har virket. Mit mål er en politik, som tager udgangspunkt i de lediges behov, og det tror jeg godt kan lade sig gøre uden at gå på kompromis med rådighedskravene,» siger hun.
Mens en arbejdsmarkedsforsker kalder forslagene fornuftige, tvivler fagbevægelsen på, at de vil få flere i arbejde.
»Kommunerne vil fortsat ikke aktivere de ledige udenfor kommunegrænsen. Vi har behov for en helt ny struktur, hvor a-kasserne får en større rolle i nogle regionale jobcentre,« siger LO-sekretær Ejnar K. Holst.