Tyske vælgere følger det mønster, vi har set i resten af verden ved de seneste mange valg. Det mener den danske EU-kommissær Margrethe Vestager (R), som ser tilbagegangen for de store etablerede partier og opblomstringen af alternativer som en del af en global trend.
»Tyskland har også fået en smag af det opbrud, der i øvrigt er i politik – det er jo ikke kun en europæisk ting, men en global ting - at de etablerede partier får stillet nogle spørgsmål, som de ikke fik stillet før. Og at der er nogle andre partier, der stiller sig til rådighed for folk, som synes, at de etablerede er blevet netop meget etablerede,« siger hun.
Hun peger på den markant fremgang til særligt det liberale FDP, De Grønne og ikke mindst Forbundsdagens nye højrenationalistiske parti, AfD. Om sidstnævnte siger hun:
»Jeg er helt uenig med dem i enhver forstand. Men det er interessant at se, hvad de egentlig vil præsentere for deres vælgere og for resten af Tyskland, fordi de synes så internt splittede. Det var også en del af valgkampen. Lige fra de var et almindelige højreparti, til at det var det rene nynazisme.«
På spørgsmålet om, hvorvidt hun er bekymret over, at AfD er blevet valgt ind, siger hun, at det giver sig selv:
»Jeg er optaget af, hvordan man rækker ud til de mennesker, der har valgt at stemme på AfD og af at finde ud af, hvad de forskellige årsager er til, at man har truffet det valg, som jeg personligt synes er ekstremt. Kan vi forny den måde, vores politiske diskussioner fungerer på? Det er ret åbenlyst, der er nogen, der har følt sig ladt helt udenfor.«
De øvrige tyske partier har på forhånd sagt, de ikke vil samarbejde med AfD. Det vækker mindelser om den måde, man behandlede partiet Sverigedemokraterna i Sverige på. Det endte med at give Sverigedemokratena god vind i sejlene. Hvordan bør man politisk håndtere sådan et parti efter din mening?
»Det er der ikke rigtig nogen succesfulde opskrifter på. Det er partier, der er vokset de sidste mange år. Fra at være meget meget små til at være en del af den parlamentariske hverdagsvirkelighed. Det, der er interessant, er ikke, hvordan man håndtere partiet i det parlament, hvor de sidder. Det er i højere grad, hvordan taler man med de vælgere, der føler sig tiltrukket af nogen, der præsenterer sig med ekstreme holdninger grænsende til nazisme,« siger Margrethe Vestager.
Set med EU-brillerne har valget også efterladt flere ubesvarede spørgsmål. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har ambitiøse mål for en reform af eurozonen. Mål, som Angela Merkel hidtil i høj grad har bakket op. Men en af Merkels mulige koalitionspartnere, det liberale FDP, har allerede skudt flere af de mål til hjørne.
Margrethe Vestager mener imidlertid, det er for tidligt at sige noget om, hvordan den tysk-franske akse kommer til at udvikle EU.
»Tyskland er stadig et land, hvor knap 90 procent stemmer på partier, der går varmt ind for det europæiske samarbejde. Man har i Tyskland en helt anden substantiel indholdsmæssig diskussion af, hvad man skal med det europæiske samarbejde: hvordan skal det se ud om fem og ti år, og hvad med den økonomiske politik. Fordi man er det store land blandt eurolandene. Hvordan den diskussion kommer til at udfolde sig, er det for tidligt at sige,« siger hun.
Men trods de danske forbehold bør vi ikke holde os ude af diskussionen, mener hun.
»Jeg ville være forsigtig med at undervurdere, at der er ny dynamik i samarbejdet landene i mellem. Noget, som jeg synes, Danmark skal melde sig ind i. Vi har vores forbehold, men det er altid interessant at være med til at præge det samarbejde, som man er en del af, også selv om det er et område, hvor vi for indeværende og i en forudsigelig fremtid stadig vil have forbehold,« siger hun.
Hvad kan vi bruge Merkel til i endnu en valgperiode?
»Der er en stabilitet og genkendelighed i at have Merkel som kansler. Når tingene bliver flydende og forandrer sig rundt omkring en, så er det stadig godt at have nogle faste holdepunkter. Nogen man kender, som er prøvet under barske vilkår, og som man ved, man kan regne med.«
Valget i Tyskland får ikke umiddelbart nogen betydning for Margrethe Vestagers daglige arbejde som EU-kommissær for konkurrence.
Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles